Christiansborgs miljøpolitiske værdikonflikter: Hvordan påvirker ideologiske overbevisninger miljøpolitikken?

Sarah Zedlitz Alberg

Studenteropgave: Speciale

Abstrakt


Der har i de senere år været en tendens til, at de politiske partier i Folketinget, i hvert fald på de store spørgsmål, forsøger at signalere en vis enighed og overensstemmelse. Dette er særligt herskende på miljøområdet, hvor partierne er præget af en stor grad af konsensus. Alle partier i Folketinget har en vis form for profileret holdning til miljøspørgsmålene. De fleste miljømål er enten rettet mod at reducere forskellige former for forurening eller at bevare eller (gen)skabe sunde økosystemer. Fastsættelsen af et mål bestemmer dermed, hvad der betragtes som et passende niveau for forekomsten af de enkelte miljøgoder såsom luftkvalitet og vandmiljøtilstande. I miljødebatten har der derfor været en del diskussion af forskellige løsningsmodeller for at påvirke bl.a. virksomheder og borgeres adfærd i en mere bæredygtig retning. Overordnet set har politikkerne to forskellige muligheder til at påvirke adfærden hos borgere og virksomheder; incitamenter og straffe. Incitamenter handler om at give borgerne en tilskyndelse til eller en gevinst ved den mest miljørigtige adfærd, mens straffe handler om at udstede økonomisk bod ved ”forkert” adfærd i forhold til miljøet.

Dette speciale har til formål at se på; hvordan ideologiske overbevisninger påvirker fire partiers miljøpolitik, samt hvilke konsekvenser dette har for den første politik. Hertil inddrager specialet en række teoretiske refleksioner såsom Paul A. Sabatier, The advocacy coalition framework of policy change, hvor der lægges særligt vægt på operationaliseringen af belief-systems. Specialet indeholder ligeledes en større udredning af miljøpolitisk ideologi. Miljøpolitikken er blevet etableret i politiske og moralske debatter, både i den akademiske verden og resten af samfundet. Når vi rammes af miljø- og klimakriser er disse debatterne stærke, og ellers forbliver de hovedsageligt i den akademiske verden. Derfor er der behov for en kritisk udredelse af miljøpolitikken og dennes ideologi(er). Her konceptualiseres miljøpolitisk teori ved at inddrage miljøpolitikkens normativitet i forhold til menneske og natur forholdet. Dette afsnit indeholder en række tekster og teoretiske referencer, der hver især giver teoretiske indføringer til miljøpolitikken.

Specialets analytiske arbejde har vist, hvordan der, trods en på overfladen enighed blandt de fire partier om at have en miljøpolitik, er forskelle i den måde de ønsker, en sådan miljøpolitik skal være. Specialet synliggjorde en række ideologiske overbevisninger indenfor miljøpolitikken. På den ene side identificeres et skel mellem troen på staten og troen på individet og på den anden side mellem forskellige regulative og økonomiske værktøjer. Her så vi, at Socialdemokratiet havde fokus på afgifter, kvoter og standarder som redskaber i miljøpolitikken. For Socialistisk Folkepartis miljøpolitiske diskurs så vi virkemidler som parlamentarisk kontrol og påbud/forbud. Venstre indtog et anderledes fokus, hvor de anså virksomhederne som driver i den grønne omstilling, og de ønskede derfor økonomiske incitamenter til at fremme virksomhedernes miljøpolitiske diskurs. Slutteligt tydeliggjorde Konservative Folkeparti, at en fornuftig og ansvarlig miljøpolitik var nødvendig, og skal gå i forlængelse af vores identitet i Danmark, og at det derfor måtte prioriteres højere.

Analysens andet afsnit opstillede en række policy-regimer, som eksempel på hvordan overbevisninger kan være driver eller tilbageholdende i miljøpolitikken. Denne analysedel lagde særlig vægt på, hvordan belief-systemer og verdensanskuelser spiller en fundamental rolle, fordi de kan skabe barrierer for systemisk forandring. Her fremhæves særligt policy-‘regimer’, altså kombinationen af magtrelationer, policy paradigmer og institutioner, som kollektivt producerer policy lock-ins. Disse policy-regimer er henholdsvis transport/infrastruktur, landbrug, og grøn vækst.

Vi ser en progression, hvor flere partier opprioriterer miljøhensyn, men hastigheden og omfanget er stadig begrænset. Miljøpolitikken finder sted inden for rammerne af en række bredere række samfundsændringer, hvor specialet har synliggjort flere ledelsesmæssige udfordringer, som det traditionelle paradigme har fastholdt. Disse omfatter behovet for at styre en proces med dyb samfundsmæssig transformation; at styre med en iboende usikkerhed og ambivalens; nødvendigheden for langsigtet styring; en styring på flere niveauer og på tværs af flere sektorer m.m.

På et grundlæggende niveau opstår mange udfordringer, fordi udviklingen af miljøpolitikken ikke er en plan eller blueprint for forandring, men en proces, hvor det, der anses for passende og brugbart, altid afhænger af social, politisk, økologisk og økonomisk sammenhæng, inden for hvilke politiske reaktioner er indrammet. Derfor skal miljøpolitiske mål, visioner og strategier altid være ledsaget af kontekstspecifikke uddybninger. Der er ingen ideel form for styring af miljøpolitikken. Governancestrukturer og -processer skal være kontekstspecifikke og åbne. De skal omfatte usikkerhed, men fastlægge mellemliggende, realiserbare mål for politiske tiltag og levering.

UddannelserTekSam - miljøplanlægning, (Bachelor/kandidatuddannelse) Kandidat
SprogDansk
Udgivelsesdato30 sep. 2018
Antal sider84
VejledereOle Erik Hansen

Emneord

  • Miljøpolitik
  • Ideologi
  • Bæredytighed
  • Christiansborg
  • Advocacy framework
  • Governance
  • Miljø