Business Lolland-Falster: Et projekt om organisationen Business Lolland-Falster

Cecilie Kruse Smith, Thomas Juul Hangaard, Christina Stendahl Johansen & André Bergh-Rommedahl

Studenteropgave: Bachelorprojekt

Abstrakt

Dette projekt forsøger at undersøge og besvare, hvad Business Lolland-Falster (BLF) kan gøre for at bibeholde deres nuværende medlemmer, men samtidig at tiltrække nye medlemmer. BLF er en organisation, som vil gøre Lolland-Falster til det bedste sted at drive virksomhed i Danmark. For at besvare vores problemformulering, har vi indsamlet egen kvantitativ empiri i form af et survey og kvalitativ empiri ved hjælp af interviews. Vores teoretiske standpunkt er inddelt i tre kerner; diskurs-, reception- og marketingteori. Udover det har vi indkluderet teori på mikroniveau, hvilket vi har brugt til at forklare nogle af tendenserne, som vi har observeret, både hos nuværende medlemmer men også dem som ikke er medlemmer. Vi kan på baggrund af projektet konkludere at BLF vil øge værdien for deres medlemmer, hvis de gør deres netværksmøder mere fagspecifikke. Derudover har vi afsluttet vores projekt med at stille spørgsmålet om BLF skal have fokus på "business" eller Lolland-Falster.

UddannelserBasis - Humanistisk Bacheloruddannelse, (Bachelor uddannelse) Bachelor
SprogDansk
Udgivelsesdato31 maj 2017
Antal sider49
VejledereKasper Bering Liisberg

Emneord

  • Projekt om nuværende-, ikke- og tidligere medlemmers holdning til Business Lolland-Falster og deres ydelser