Basisprojekt gruppe 16: Den Interne Migration I Bangladesh- Årsager og Handling

Viktoria Rasmine Blemings, Maria Cindy Wyngaard Rasmussen, Sahil Adnan, Frederik Zebitz & Amanda Sophie Amalie Lindhard Nielsen

Studenteropgave: Basisprojekt

Abstrakt


Dette projekt belyser, hvordan Bangladeshs økonomiske og klimahandleplan fra henholdsvis år 2009 og 2015, påvirker livelihood blandt landsbyboerne på landet. Ud fra en dokumentanalyse af begge handleplaner, samt en analyse af hvilke årsager der er til den interne migration fra land til by. Denne analyse tager udgangspunkt i bæredygtig livelihood teori, som bygger på hver enkelt individs livelihood med inspiration fra Bourdieus kapitaler; natur, menneskelig, økonomisk, fysisk og social kapital. Efterfølgende har vi diskuteret hvilken økonomisk teori, med udgangspunkt i Keynesianisme og neoliberalisme, vil påvirke beboernes livelihood på bedste vis.

Bangladesh har igennem mange år været påvirket af ekstreme klimaforandringer ved skiftende vejrforhold, ekstrem monsunregn, tørke og oversvømmelser. Alt dette har gjort det svært for specielt landbefolkningen at opretholde ordentlige levevilkår, når klimakatastrofer ødelægger deres land. Samtidig har Bangladeshs neoliberalistiske økonomiske politik skabt en stabil økonomisk vækst specielt i storbyerne på grund af tekstilfabrikker og lignende. Dette har skabt et paradoks om hvorvidt landets økonomiske vækst og seriøse klimapolitik, reelt vil gavne de nedsatte levevilkår blandt beboerne på landet.

Dette projekt benytter ud over dokumentanalyse også intern kvantitativ statistik og data, for at give et præcist billede af den bangladeshiske regerings udførelse af henholdsvis deres Five Year Plan 2015 og Bangladesh Climate Change Strategy And Action Plan 2009.

Med dette har vi fundet ud af, at årsagerne til migrationen hovedsageligt ligger i de miljøbelastninger og økonomiske begrænsninger der findes i beskæftigelsen i landbrugssektoren. Dette forhindrer at landsbyboerne har de ressourcer der skal til for at leve optimalt. Bangladesh investerer både i den økonomiske handleplan samt deres klimahandleplan, for at sikre landboernes levevilkår i form af bl.a. bedre infrastruktur. Der er dog tvivl, om at disse ambitiøse handleplaner kan overholdes og udføres i den virkelige verden.

UddannelserBasis - Samfundsvidenskabelig Bacheloruddannelse, (Bachelor uddannelse) Bachelor
SprogDansk
Udgivelsesdato26 maj 2019
Antal sider667

Emneord

  • Bangladesh
  • Livelihood
  • Migration
  • Klima