Anonyme kilder i dansk politisk journalistik: En nødvendig og velovervejet praksis eller ukritisk brug for at være først med nyhederne? En nødvendig og velovervejet praksis eller ukritisk brug for at være først med nyhederne?

Nicolaj Sveiger, Lasse Sjøbeck Jørgensen, Jonas Blume Vollandt & Jesper Albinus Jørgensen

Studenteropgave: Fagmodulprojekt

Abstrakt

Denne rapport undersøger brugen af anonyme kilder i dansk politisk journalistik. Gennem kodning af artikler udgivet under formandsopgøret i Venstre i august 2019, vil rapporten se på, hvordan og hvor ofte anonyme kilder blev brugt til at dække en stor politisk sag i Danmark i tre nationale medier. Rapporten undersøger de overvejelser, som journalister og redaktører gjorde sig på de tre medier. De valgte medier vil repræsentere forskellige typer mediedækning, tempo og forretningsmodeller. Rapporten vil derudover undersøge om radikaliseringen af medierne påvirker brugeren af anonyme kilder hos de udvalgte medier ved at sammenligne brugen af anonyme kilder på web-, print og tv-journalistik. Rapporten konkluderer, at de tre case-medier hovedsageligt bruger anonyme kilder i deres web-journalistik og at de føler sig påvirket af presset til at producere nyheder hurtigt på meget forskellig vis og til at udkomme først. Selvom de føler sig påvirket, konkluderer rapporten også, at journalisterne og redaktørerne ikke mener, at det øgede tempo påvirker kvaliteten af deres journalistik og brugen af anonyme kilder. Desuden konkluderer rapporten, at medierne bruger anonyme kilder på forskellige måder, afhængigt af om deres journalister har fokus på proces eller en dybere analytisk substans.

UddannelserJournalistik, (Bachelor/kandidatuddannelse) Bachelor
SprogDansk
Udgivelsesdato7 jan. 2020
Antal sider47
VejledereMette Bengtsson

Emneord

  • journalistik
  • kilder
  • anonyme kilder
  • politisk journalistik
  • radikalisering
  • formandsopgør
  • Venstre
  • Berlingske
  • Information
  • TV2