Albertslund: En undersøgelse af velfærdsplanlægning

Jacob Munche Møller, Dea Sofia Højsteen, Astrid Hald, Emilie Bernt Haag, Anne-Mette Sønderby Saugbjerg & Mette Raun

Studenteropgave: Semesterprojekt

Abstrakt

Projektet er en undersøgelse af visionerne for den gennemplanlagte bydel Albertslund Syd, for at skabe en større forståelse for velfærdsplanlægning og dens konsekvenser. Bydelen gennemgår i disse år en omfattende renovering, hvor det er væsentligt at bevare Albertslund Syds særlige kulturarv, men højne den fysiske standard. Bydelen er et resultat af de visioner der ligger bag Fingerplanen og velfærdsplanlægningen, hvorfra tre overordnede visioner kan udledes: fællesskab, tryghed og mangfoldighed. En empirisk analyse er foretaget, for at finde frem til hvorvidt og hvordan disse visioner er til stede i Albertslund Syd i dag. Den franske filosof og byteoretiker Henri Lefebvre inddrages for at bidrage til en forståelse for det planlægningsparadigme, som projektet undersøger. Han forståelse for rum som politiske, fører projektet til en konklusion om at velfærdsplanlægningens metode, gennemplanlægning, er ubæredygtig i et udviklingsperspektiv.

UddannelserPlan, By og Proces, (Bachelor/kandidatuddannelse) Bachelor el. kandidat
SprogDansk
Udgivelsesdato17 dec. 2013
VejledereCarsten Schjøtt Philipsen