2025-planen møder virkelighedens arbejdsløse

Laura Rosenkvist Schultz, Laura Svendsen-Tune & Cecilie Frederikke Tüxen

Studenteropgave: Basisprojekt

Abstrakt

Resumé
Dette projekt undersøger, hvordan den tidligere Venstre-regerings 2025-plans udspil om ”Lavere skat, flere i arbejde og færre på overførsler” ville have påvirket virkelighedens arbejdsløse. Denne plan anlægger et økonomisk præget syn på arbejdets fordele, men dette projekt forsøger at belyse det gennem et sociologisk perspektiv. Med sociologien undersøges det, hvilke udfordringer Danmarks arbejdsløse står over for, hvilke konsekvenser, det fører med sig for individet at være arbejdsløs, samt hvad det egentlig er, der motiverer individet til at arbejde. Alt dette sat op imod 2025-planens udspil.
Dette gøres tværfagligt gennem sociologi og politologi, hvor tre sociologiske teorier samt kvalitative interviews med to langtidsledige belyser arbejdsløshedens konsekvenser for individet samt arbejdsmotivation.
Gennem en problemstilling med tilhørende arbejdsspørgsmål, en uddybende analyse og diskussion bliver der til sidst i projektet konkluderet på denne problemstilling. Her konkluderes det, at arbejdsløsheden har negative sociale konsekvenser for individet, at motivationen til at arbejde også findes andre steder end i de økonomiske gevinster, samt at 2025-planens udspil ifølge vores indsamlede data ikke har en reel effekt på de arbejdsløse.

UddannelserBasis - Samfundsvidenskabelig Bacheloruddannelse, (Bachelor uddannelse) Basis
SprogDansk
Udgivelsesdato20 dec. 2016
Antal sider63
VejledereJon Kvist

Emneord

  • 2025-plan
  • Arbejdsløse
  • Arbejdsløshed
  • Sociologi
  • Politologi