What is the educational purpose of problem-oriented project-based learning? Reading the discursive construction of the educational aims and purposes of problem-oriented project-based learning in textual introductions from 1974-2018

Bidragets oversatte titel: Hvad er det pædagogiske formål med problemorienteret projektbaseret læring?: Læsninger af den diskursive konstruktion af de pædagogiske mål og formål med problemorienteret projektbaseret læring i tekstintroduktioner fra 1974-2018

Kasper Anthon Sørensen

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandling

Abstract

Med udgangspunktet at pædagogik og uddannelse altid indebærer normative spørgsmål om værdier og retning, indledes denne afhandling med spørgsmålet: Hvad er det pædagogiske formål med problemorienteret projektbaseret læring? I de senere år har svarene på dette spørgsmål enten været ’læring’, ’kvalificering’ og ’løsning af problemer i den virkelig verden’. Samtidig artikuleres problemorienteret projektbaseret læring i stigende grad gennem et reklamesprog, der lover ethvert tænkeligt uddannelsesudbytte for at tilfredsstille forestillede behov hos studerende og politikere. Denne situation kan ses som en del
af den såkaldte videns- og læringsøkonomi, der dominerer det globale syn på videregående uddannelser. Dette perspektiv ser primært uddannelsers værdi målt i økonomisk vækst og kombineret med en udbredt nyttelogik, er det blevet svært at forestille sig argumenter for universitetsuddannelse, der overskrider kravet om ’anvendelighed’. Som et bidrag til at kunne åbne og gentænke denne fastgroede pædagogiske debat spørger denne afhandling, hvordan de pædagogiske mål og formål for problemorienteret projektbaseret læring er blevet formuleret, og transformeret, over tid (i en dansk kontekst).

I uddannelseslitteraturen bliver problemorienteret projektbaseret læring, der forkortes ’PPL’, præsenteret som et banebrydende pædagogisk koncept. Gennem principper som problemorientering, projektarbejde, deltagerstyret læring og tværfaglighed giver PPL studerende de ’21st century skills’, de har brug for at klare sig godt i livet og på arbejdsmarkedet, lyder det. ’PPL’ bliver også præsenteret som en reformpædagogik, der opstod efter studenteroprøret i 1968 på de danske reformuniversiteter i Roskilde og Aalborg i de tidlige 1970’ere. Der findes ikke ret mange større forskningsprojekter om PPL, og særligt ikke teoretisk og empirisk baseret forskning, der kritisk undersøger PPL’s fremkomst
over tid og dens pædagogisk-teoretiske ophav. Som et svar på en sådan mangel begiver dette studie sig ud for at udfordre dominerende og selvindlysende sandheder om PPL, som de skabes i centrale tekster. Undersøgelsen forsøger at opspore, hvordan PPL’s pædagogiske formål er opstået og har ændret sig over tid fra 1970’erne til i dag for at se, om det er muligt at formulere andre formål, end dem, der artikuleres i dag.

Med afsæt i poststrukturalistisk diskursteori (Maclure 2003) og et genealogisk historieperspektiv (Foucault 1977) begrebsliggøres ’problemorienteret projektbaseret læring’ (PPL) som en historiseret konstruktion, der løbende stabiliseres i tid, rum og perspektiv (fx som ’projektarbejde’ og ’projektpædagogik’). De formulerede sandheder om PPL, og hvad denne pædagogiske tilgang vil, er konstrueret på bestemte måder som midlertidige
effekter af diskursive kampe for dominans. Formålet dette projekt er at vise disse kampe. På baggrund af denne forståelse af PPL som en diskursiv konstruktion, og ud fra en interesse i de centrale ’sandshedsproducerende’ tekster om PPL, stilles det første forskningsspørgsmål: hvad er de diskursive kontinuiteter og brud for de pædagogiske mål og formål med PPL set gennem tekstintroduktioner fra 1974-2018? Som relateret forskningsspørgsmål, spørges: Hvordan er disse mål og formål konstrueret i teksternes sandhedsskabende diskursarbejde? Og endelig spørger afhandlingen; hvordan er PPL blevet konstrueret som universitetspædagogik?

For at svare på disse tre spørgsmål iværksættes en detaljeret diskurs-orienteret læsning af ti tekstintroduktioner, som er blevet brugt til at undervise i, og argumentere for, PPL fra 1974-2018. Teksterne udsættes for analysestrategier inspireret af Clare Hemmings (2011) og Maggie Maclure (2003), dvs. fokus er, hvordan en tekst gør sig forståelig med læseren, citationspraksisser, tidskonstruktioner og positioneringer. Analysen er delt op i først individuelle læsninger af de ti tekster, hvilket muliggør en høj detaljegrad, nuancer og kom-
pleksitet. Derefter læses teksterne på tværs for i højere grad at fokusere på, hvordan forskellige diskurser konstituerer PPL’s pædagogiske mål og formål over tid.

Kryds-læsningen identificerer fem forbundne ’svar’ på, eller argumentationer for, PPL og dens uddannelsesmæssige formål: kvalificering, kompetenceudvikling, læring, erkendelse og social kritik. Et dominerende og kontinuerligt uddannelsesformål for PPL er kvalificering, der figurerer som et grundlæggende argument, som bygger på PPL’s evne til at opbygge relevante færdigheder til brug på arbejdsmarkedet. Italesættelsen af ’kvalificering’ skifter over tid, og i 1990’erne ændres dens betydning sammen med en gryende kompetencediskurs. Denne diskurs konstruerer PPL som en vare-producent, der fabrikerer personlige, sociale og faglige kompetencer, som kan bruges ikke bare på arbejdsmarkedet, men
i alle aspekter af livet.

Et andet centralt argument for PPL er, at det er en reformpædagogisk form for læring. Denne forståelse var central i de tidlige formuleringer af PPL i 1970’erne, hvor denne tilgang til uddannelse blev omtalt som en fantastisk måde at skabe ’motivation’ og ’akkomodativ indlæring’ på med grundlag i kognitiv psykologi, særligt inspireret af Jean Piaget. ’Læring’ spredte sig senere som en naturliggjort måde at omtale PPL på, og i 2015 optrådte begrebet ’problemorienteret projektlæring’ for første gang. I takt med sin udbredelse blev ’læring’ i stigende grad selvfølgeliggjort og ateoretisk i sine formuleringer, og fra at have været et middel for samfundsmæssig frigørelse indtil 1980’erne, optræder det
nu ofte som et mål i sig selv. Da PPL blev en del af ’læringsgørelsen’ (’learnification’) af uddannelse og pædagogik i 1990’erne kom den studerende stærkt i centrum. I kombination med imperativet fra universitetet om ’ansvar for egen læring’ blev den studerende nu ene-ansvarlig for sin succes og fiasko, mens lærerens ansvar gled i baggrunden. I et vist modsætningsforhold til ’læring’, og i nogen grad ’kvalificering’, optræder et argument om, at PPL er en bestemt tilgang til videnskab rettet mod erkendelse. Denne konstruktion af PPL er i høj grad marginaliseret og underudviklet som pædagogisk formål for PPL. En læsning af denne marginalisering kan relateres til PPL’s herkomst som progressiv reform-
pædagogik, der var ’anti’ på alt, der opfattes som ’traditionelt’, og særligt universitetet, der var indspist, borgerligt og bagud. Principperne ’problemorientering’ og ’tværfaglighed' opstod som modsvar på ’traditionel videnskab’, men de blev ikke videre teoretiseret under de herskende anti-universitære og anti-dannelsesorienterede diskurser.

Et sidste argument for PPL, som optræder i undersøgelsen, er social kritik. Ligesom de andre argumenter, optræder dette i diskursive forbindelser til de andre argumentationer. Social kritik artikuleres som en ’fagkritik’, der både retter sig mod den borgerlige og positivistiske videnskab, og som en aktionsforskningstilgang, der retter sig mod frigørelsen af undertrykte samfundsgrupper. Den samfundsmæssige kritik opstår i konstruktionen af
PPL gennem forskellige vægtninger af et Marxistisk perspektiv i 1970’erne og 1980’erne. Dette perspektiv både kritiserer og understøtter et pædagogisk mål om ’kvalificering’, og i sine mere radikale former optræder Marxismen som en moddiskurs til uddannelsesmæssige formål som ’læring’, ’personlig udvikling’ og ’dannelse’. I senere formuleringer af PPL forsvandt Marx fuldstændig og efterlod mange sandheds-fortællinger om PPL i krise, hvilket kommer til udtryk i svage begreber og nostalgi-fortællinger. Formuleringer om at PPL var ’samfundsorienteret’ og ’kritisk’ forblev, men kæmpede med at finde en
diskursiv holdeplads efter Marxismen blev skrevet ud af PPL’s dominerende historiefortælling. Efter universitetsmarxismen var bandlyst i de dominerende diskurser om PPL, blev vidensøkonomien og kompetence-diskursen altdominerende i stabiliseringer af formålet med PPL.

Det sidste kapitel i afhandlingen diskuterer indsigterne fra de diskursive læsninger af problemorienteret projektbaseret læring. Det diskuteres, hvorvidt PPL er en universitetspædagogik, og hvordan den i så fald kunne se ud. Med baggrund i pædagogisk-filosofiske perspektiver peger kapitlet på, at PPL har brug for at genintroducere og åbent diskutere dens forskellige pædagogiske aspekter og deres sammenhæng. Dette gælder særligt lærerens rolle, uddannelsernes indhold og hvilke pædagogiske mål, der ses som efterstræbelsesværdige fra et individuelt, fælles, pædagogisk og (globalt) samfundsmæssigt perspektiv. Desuden kræver en reformulering af PPL en seriøs forholden til ’universitetet’ som idé og institution hinsides lukkende dikotomier om ’nyt’ og ’traditionelt’. Analysen viser, at
en neo-Humboldtsk forståelse af universitetet som et fællesskab rettet mod ’studium’, der er værdifuldt i sig selv, kunne være et frugtbart indspark i reformuleringer. Med den genealogisk-diskursive analyse åbner PPL’s pædagogiske formål sig op, og muliggør fremtidige re-konstruktioner af PPL som en relevant universitetspædagogik
Bidragets oversatte titelHvad er det pædagogiske formål med problemorienteret projektbaseret læring?: Læsninger af den diskursive konstruktion af de pædagogiske mål og formål med problemorienteret projektbaseret læring i tekstintroduktioner fra 1974-2018
OriginalsprogEngelsk
UdgivelsesstedRoskilde
ForlagRoskilde Universitet
Antal sider301
ISBN (Trykt)978-87-91362-41-5
ISBN (Elektronisk) 978-87-91362-42-2
StatusUdgivet - 2023
NavnAfhandlinger fra Ph.d.-skolen for Mennesker og Teknologi

Bibliografisk note

Vejleder: Eva Bendix Petersen

Citer dette