Abstract
Professionaliseringsstrategier og krav om at kvaliteten af arbejdet i daginstitutioner kan dokumenteres, betyder at der er særlig fokus på vidensoprustning i hverdagen, såvel som på uddannelsen. Den øgede fokus på vidensoprustning, som spiller tæt sammen med centraliserede styringsformer og en kompetencedagsorden, afstedkommer en stærk opsplitning og hierarkisering af vidensgrundlaget for det pædagogiske arbejde, såvel som en opsplitning og hierarkisering af de pædagogiske aktiviteter. Dette kapitel vil rette fokus mod betydningen af samspillet mellem vidensformer i daginstitutionsarbejde, som det kommer til udtryk i den hverdagslige praksis og udveksling mellem medarbejdere i daginstitutioner. Den manualiserede viden i pædagogiske koncepter har tendens til at overlejre andre vidensformer, og betyder at medarbejderne får problemer med at tænke i helheder og med at udvikle deres vidensgrundlag med blik for den helhedsorienterede pædagogiske hverdag og med blik for samspillet mellem hinanden og børnene.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Titel | Kampen om daginstitutionen : Den danske model mellem kompetencetænkning, tradition og profession |
Redaktører | John Benedicto Krejsler, Annegrethe Ahrenkiel, Camilla Schmidt |
Antal sider | 19 |
Udgivelsessted | Frederiksberg |
Forlag | Frydenlund Academic |
Publikationsdato | 2014 |
Sider | 185-203 |
Kapitel | 8 |
ISBN (Trykt) | 978-87-7118-322-1 |
Status | Udgivet - 2014 |