Videnskabsteorien og den reflekterende dømmekraft

Klaus Frovin Jørgensen

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapportBidrag til bog/antologiForskningpeer review

Resumé

I denne artikel diskuterer jeg Immanuel Kants videnskabssyn, som det tager sig ud i Kritik af dømmekraften. Udgangspunktet er erkendelsesteorien og i særdeleshed den såkaldte skemateori. For Kant findes der rene videnskaber og empiriske videnskaber. De rene videnskabers begreber er karakteriseret ved at være skematiserbare i streng forstand. Det vil sige, alle de videnskabelige begreber og objekter i de rene videnskaber er objektive i den forstand, at alle mennesker til alle tider vil nå frem til den samme viden, hvis bare de forsker længe nok. I de empiriske videnskaber, såsom biologien og kemien, indgår derimod fornuftsmæssige begreber og objekter, som ikke strengt taget er mulige erfaringsobjekter. Dette betyder, at der er et vist subjektivt, det vil sige ikke- skematiserbart, element i de empiriske videnskaber. Men det er ikke den fuldstændige relativisme eller vilkårlige instrumentalisme, der hersker. Der er visse subjektive principper og maximer, som er mere ’naturlige’ og ’rigtige’ end andre. Kants typiske eksempler herpå er ideen om fuldstændig enhed af den videnskabelige erkendelse og ideen om teleologi i naturen – at intet i naturen er tilfældigt, og at alt har et formål. Artiklen afsluttes ved at perspektivere og sammenstille Kants videnskabsfilosofi med Thomas Kuhns nutidige videnskabsteori. Jeg argumenterer for, at Kants og Kuhns teorier har fundamentale elementer og strukturer til fælles, og at de vigtigste fornuftsmæssige ideer og principper hos Kant går igen i Kuhns teori om transparadigmatiske værdier.
OriginalsprogDansk
TitelKants kritik af dømmekraften : Otte læsninger
Antal sider25
Udgivelses stedÅrhus
ForlagForlaget Philosophia
Publikationsdato2007
Sider117-142
ISBN (Trykt)87-88663-60-0
StatusUdgivet - 2007

Citer dette

Jørgensen, K. F. (2007). Videnskabsteorien og den reflekterende dømmekraft. I Kants kritik af dømmekraften: Otte læsninger (s. 117-142). Århus: Forlaget Philosophia.
Jørgensen, Klaus Frovin. / Videnskabsteorien og den reflekterende dømmekraft. Kants kritik af dømmekraften: Otte læsninger. Århus : Forlaget Philosophia, 2007. s. 117-142
@inbook{b5d831b56be94584a2ad23825c10d50b,
title = "Videnskabsteorien og den reflekterende d{\o}mmekraft",
abstract = "I denne artikel diskuterer jeg Immanuel Kants videnskabssyn, som det tager sig ud i Kritik af d{\o}mmekraften. Udgangspunktet er erkendelsesteorien og i s{\ae}rdeleshed den s{\aa}kaldte skemateori. For Kant findes der rene videnskaber og empiriske videnskaber. De rene videnskabers begreber er karakteriseret ved at v{\ae}re skematiserbare i streng forstand. Det vil sige, alle de videnskabelige begreber og objekter i de rene videnskaber er objektive i den forstand, at alle mennesker til alle tider vil n{\aa} frem til den samme viden, hvis bare de forsker l{\ae}nge nok. I de empiriske videnskaber, s{\aa}som biologien og kemien, indg{\aa}r derimod fornuftsm{\ae}ssige begreber og objekter, som ikke strengt taget er mulige erfaringsobjekter. Dette betyder, at der er et vist subjektivt, det vil sige ikke- skematiserbart, element i de empiriske videnskaber. Men det er ikke den fuldst{\ae}ndige relativisme eller vilk{\aa}rlige instrumentalisme, der hersker. Der er visse subjektive principper og maximer, som er mere ’naturlige’ og ’rigtige’ end andre. Kants typiske eksempler herp{\aa} er ideen om fuldst{\ae}ndig enhed af den videnskabelige erkendelse og ideen om teleologi i naturen – at intet i naturen er tilf{\ae}ldigt, og at alt har et form{\aa}l. Artiklen afsluttes ved at perspektivere og sammenstille Kants videnskabsfilosofi med Thomas Kuhns nutidige videnskabsteori. Jeg argumenterer for, at Kants og Kuhns teorier har fundamentale elementer og strukturer til f{\ae}lles, og at de vigtigste fornuftsm{\ae}ssige ideer og principper hos Kant g{\aa}r igen i Kuhns teori om transparadigmatiske v{\ae}rdier.",
author = "J{\o}rgensen, {Klaus Frovin}",
year = "2007",
language = "Dansk",
isbn = "87-88663-60-0",
pages = "117--142",
booktitle = "Kants kritik af d{\o}mmekraften",
publisher = "Forlaget Philosophia",

}

Jørgensen, KF 2007, Videnskabsteorien og den reflekterende dømmekraft. i Kants kritik af dømmekraften: Otte læsninger. Forlaget Philosophia, Århus, s. 117-142.

Videnskabsteorien og den reflekterende dømmekraft. / Jørgensen, Klaus Frovin.

Kants kritik af dømmekraften: Otte læsninger. Århus : Forlaget Philosophia, 2007. s. 117-142.

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapportBidrag til bog/antologiForskningpeer review

TY - CHAP

T1 - Videnskabsteorien og den reflekterende dømmekraft

AU - Jørgensen, Klaus Frovin

PY - 2007

Y1 - 2007

N2 - I denne artikel diskuterer jeg Immanuel Kants videnskabssyn, som det tager sig ud i Kritik af dømmekraften. Udgangspunktet er erkendelsesteorien og i særdeleshed den såkaldte skemateori. For Kant findes der rene videnskaber og empiriske videnskaber. De rene videnskabers begreber er karakteriseret ved at være skematiserbare i streng forstand. Det vil sige, alle de videnskabelige begreber og objekter i de rene videnskaber er objektive i den forstand, at alle mennesker til alle tider vil nå frem til den samme viden, hvis bare de forsker længe nok. I de empiriske videnskaber, såsom biologien og kemien, indgår derimod fornuftsmæssige begreber og objekter, som ikke strengt taget er mulige erfaringsobjekter. Dette betyder, at der er et vist subjektivt, det vil sige ikke- skematiserbart, element i de empiriske videnskaber. Men det er ikke den fuldstændige relativisme eller vilkårlige instrumentalisme, der hersker. Der er visse subjektive principper og maximer, som er mere ’naturlige’ og ’rigtige’ end andre. Kants typiske eksempler herpå er ideen om fuldstændig enhed af den videnskabelige erkendelse og ideen om teleologi i naturen – at intet i naturen er tilfældigt, og at alt har et formål. Artiklen afsluttes ved at perspektivere og sammenstille Kants videnskabsfilosofi med Thomas Kuhns nutidige videnskabsteori. Jeg argumenterer for, at Kants og Kuhns teorier har fundamentale elementer og strukturer til fælles, og at de vigtigste fornuftsmæssige ideer og principper hos Kant går igen i Kuhns teori om transparadigmatiske værdier.

AB - I denne artikel diskuterer jeg Immanuel Kants videnskabssyn, som det tager sig ud i Kritik af dømmekraften. Udgangspunktet er erkendelsesteorien og i særdeleshed den såkaldte skemateori. For Kant findes der rene videnskaber og empiriske videnskaber. De rene videnskabers begreber er karakteriseret ved at være skematiserbare i streng forstand. Det vil sige, alle de videnskabelige begreber og objekter i de rene videnskaber er objektive i den forstand, at alle mennesker til alle tider vil nå frem til den samme viden, hvis bare de forsker længe nok. I de empiriske videnskaber, såsom biologien og kemien, indgår derimod fornuftsmæssige begreber og objekter, som ikke strengt taget er mulige erfaringsobjekter. Dette betyder, at der er et vist subjektivt, det vil sige ikke- skematiserbart, element i de empiriske videnskaber. Men det er ikke den fuldstændige relativisme eller vilkårlige instrumentalisme, der hersker. Der er visse subjektive principper og maximer, som er mere ’naturlige’ og ’rigtige’ end andre. Kants typiske eksempler herpå er ideen om fuldstændig enhed af den videnskabelige erkendelse og ideen om teleologi i naturen – at intet i naturen er tilfældigt, og at alt har et formål. Artiklen afsluttes ved at perspektivere og sammenstille Kants videnskabsfilosofi med Thomas Kuhns nutidige videnskabsteori. Jeg argumenterer for, at Kants og Kuhns teorier har fundamentale elementer og strukturer til fælles, og at de vigtigste fornuftsmæssige ideer og principper hos Kant går igen i Kuhns teori om transparadigmatiske værdier.

M3 - Bidrag til bog/antologi

SN - 87-88663-60-0

SP - 117

EP - 142

BT - Kants kritik af dømmekraften

PB - Forlaget Philosophia

CY - Århus

ER -

Jørgensen KF. Videnskabsteorien og den reflekterende dømmekraft. I Kants kritik af dømmekraften: Otte læsninger. Århus: Forlaget Philosophia. 2007. s. 117-142