Abstract
Inden for socialpædagogisk arbejde fremstår samtale som et selvindlysende gode, som man nærmest kun kan få for lidt af. Men hvad er overhovedet en god samtale i pædagogisk forstand? Artiklen anlægger et destabiliserende blik på indforståede logikker og praksisformer i forbindelse med socialpædagogisk praksis i et hjørne af Kriminalforsorgen, hvor samtale vægtes højt. Artiklen viser, hvordan idealer om naturlighed og utvungenhed gennemsyrer det socialpædagogiske arbejde, samtidig med at de pædagogiske samtaler typisk følger en bestemt skabelon, hvor Kriminalforsorgens medarbejdere bliver aktive medproducenter af afsonernes fortællinger.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | Tidsskrift for professionsstudier |
| Vol/bind | 15 |
| Udgave nummer | 28 |
| Sider (fra-til) | 18-25 |
| ISSN | 2446-0273 |
| Status | Udgivet - mar. 2019 |