Velfærdsstatsmetabolisme og ældreomsorg

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Abstract

Velfærdsstaten står i dag over for en historisk omsorgskrise med en aldrende befolkning og færre i den arbejdsdygtige alder. Denne artikel forsøger at indkredse overlevelsesstrategier for en velfærdsstat i krise inden for ældreområdet ved hjælp af ’metabolismen’ som analytisk figur. Herved kan velfærdsstatens forandringer forstås som en måde at afsøge og inddrage stadigt mere ’stof’ som ressource for at skabe merværdi og overlevelse. Vores forskning viser dette i tre konkrete felter: 1) inddragelse af migranter i omsorgsarbejde, 2) brugen af algoritmer i digital genoptræning, og 3) anvendelse af hunden som ressource på plejehjem. Metabolismefiguren åbner for en samlet og dynamisk forståelse af, at disse ressourceinddragelser i velfærdsstaten transformerer ældreomsorgsarbejdet på en måde, som inkluderer en dobbelthed af potentialer og uintenderede implikationer for velfærdsstat, omsorgsydere og ældre mennesker.
OriginalsprogDansk
TidsskriftViden om aldring. Dansk gerontologisk tidsskrift
Vol/bind41
Udgave nummer1
Sider (fra-til)26-31
Antal sider6
StatusUdgivet - 2025

Citer dette