Vækst af den invasive makroalge Gracilaria vermiculophylla under naturlige forhold i Danmark

Lars Brammer Nejrup, Morten Foldager Pedersen

Publikation: KonferencebidragPosterForskning

Abstract

Rødalgen Gracilaria vermiculophylla er invasiv i de skandinaviske marine områder og har stort spredningspotentiale. Algen blev observeret for første gang i Danmark i 2003 og har siden spredt sig eksplosivt i fjordsystemer i Jylland og på Fyn og er i 2008 observeret på Sydsjælland. Algen findes ofte i lavvandede beskyttede områder og kan dække bunden i op til 50 cm højde fra bunden med følgende negative konsekvenser for andre makrofytter i området.

Hvorvidt en invasiv makroalge er succesfuld i et nyt område afhænger af en lang række faktorer så som f.eks. tilstedeværelsen af dyr der benytter algen som primær fødekilde og det funktionelle respons på styrende miljøvariable. Gracilaria vermiculophylla har vist sig succesfuld i Danske fjordsystemer og et af de spørgsmål der rejser sig er om dette skyldes en introduktion til en tom økologisk niche eller om algens succes har grobund i et plastisk respons til de styrende miljøvariable.

I nærværende studie blev vækst af rødalgen Gracilaria vermiculophylla undersøgt under naturlige forhold igennem vækstsæsonen på to lokaliteter på Fyn (Holcken Havn Fjord og Fyns Hoved). Igennem vækstundersøgelser efterforskes algens vækstdynamik over sæsonen og mere specifikt søges det belyst om (I) Gracilaria vermiculophylla er fødekilde for dyr i fjordsystemerne og (II) om algen er næringsstofbegrænset under naturlige forhold.

OriginalsprogDansk
Publikationsdato2009
StatusUdgivet - 2009
BegivenhedDansk Havforskermøde 2009 - Helsingør, Danmark
Varighed: 27 jan. 200929 jan. 2009

Konference

KonferenceDansk Havforskermøde 2009
Land/OmrådeDanmark
ByHelsingør
Periode27/01/200929/01/2009

Emneord

  • Gracilaria vermiculophylla
  • invasiv
  • makroalge

Citer dette