Unges tilhør og kampe om steder

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Resumé

Det er centralt i unges identitetsprocesser at opleve at høre til - i uddannelse, i fritidslivet og
det sted de bor. Unges tilhørsmuligheder er vævet sammen med deres sociale relationer og
netværk – og forskellige steder bliver omdrejningspunkter for tilspidsede kampe, hvem der
kan hævde tilhørsforhold og medlemskab, og hvem der ikke kan. Artiklen viser, hvordan
unges tilknytning til bestemte (stigmatiserede) områder er noget, der både former og formes
af de unges adgang til uddannelsessteder: ’Udkants’-området er på den ene side et sted,
hvor disse unge bor og føler, at de hører til – et sted der repræsenterer muligheder for
identitet, deltagelse og ejerskab. Samtidig repræsenterer ’udkants’-området ’det forkerte sted’
– et sted unge kan længes væk fra, fordi det er diskursivt negativt mærket og associeret med
mangel på uddannelses- og fremtidsmuligheder. Som sådan præges de unges lokale
tilknytning af en dobbelthed mellem tilhør og længsel.
OriginalsprogDansk
TidsskriftDansk Paedagogisk Tidsskrift
Udgave nummer2
Sider (fra-til)34-43
Antal sider9
ISSN0904-2393
StatusUdgivet - 31 maj 2015

Bibliografisk note

ISSN 0904-2393

Citer dette

@article{4b06e9d8442842ea997195466a32c2b8,
title = "Unges tilh{\o}r og kampe om steder",
abstract = "Det er centralt i unges identitetsprocesser at opleve at h{\o}re til - i uddannelse, i fritidslivet ogdet sted de bor. Unges tilh{\o}rsmuligheder er v{\ae}vet sammen med deres sociale relationer ognetv{\ae}rk – og forskellige steder bliver omdrejningspunkter for tilspidsede kampe, hvem derkan h{\ae}vde tilh{\o}rsforhold og medlemskab, og hvem der ikke kan. Artiklen viser, hvordanunges tilknytning til bestemte (stigmatiserede) omr{\aa}der er noget, der b{\aa}de former og formesaf de unges adgang til uddannelsessteder: ’Udkants’-omr{\aa}det er p{\aa} den ene side et sted,hvor disse unge bor og f{\o}ler, at de h{\o}rer til – et sted der repr{\ae}senterer muligheder foridentitet, deltagelse og ejerskab. Samtidig repr{\ae}senterer ’udkants’-omr{\aa}det ’det forkerte sted’– et sted unge kan l{\ae}nges v{\ae}k fra, fordi det er diskursivt negativt m{\ae}rket og associeret medmangel p{\aa} uddannelses- og fremtidsmuligheder. Som s{\aa}dan pr{\ae}ges de unges lokaletilknytning af en dobbelthed mellem tilh{\o}r og l{\ae}ngsel.",
author = "Lene Larsen and Wulf-Andersen, {Trine {\O}stergaard}",
note = "ISSN 0904-2393",
year = "2015",
month = "5",
day = "31",
language = "Dansk",
pages = "34--43",
journal = "Dansk Paedagogisk Tidsskrift",
issn = "0904-2393",
publisher = "Foreningen bag Udgivelsen af Dansk Paedagogisk Tidsskrift",
number = "2",

}

Unges tilhør og kampe om steder. / Larsen, Lene; Wulf-Andersen, Trine Østergaard.

I: Dansk Paedagogisk Tidsskrift, Nr. 2, 31.05.2015, s. 34-43.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

TY - JOUR

T1 - Unges tilhør og kampe om steder

AU - Larsen, Lene

AU - Wulf-Andersen, Trine Østergaard

N1 - ISSN 0904-2393

PY - 2015/5/31

Y1 - 2015/5/31

N2 - Det er centralt i unges identitetsprocesser at opleve at høre til - i uddannelse, i fritidslivet ogdet sted de bor. Unges tilhørsmuligheder er vævet sammen med deres sociale relationer ognetværk – og forskellige steder bliver omdrejningspunkter for tilspidsede kampe, hvem derkan hævde tilhørsforhold og medlemskab, og hvem der ikke kan. Artiklen viser, hvordanunges tilknytning til bestemte (stigmatiserede) områder er noget, der både former og formesaf de unges adgang til uddannelsessteder: ’Udkants’-området er på den ene side et sted,hvor disse unge bor og føler, at de hører til – et sted der repræsenterer muligheder foridentitet, deltagelse og ejerskab. Samtidig repræsenterer ’udkants’-området ’det forkerte sted’– et sted unge kan længes væk fra, fordi det er diskursivt negativt mærket og associeret medmangel på uddannelses- og fremtidsmuligheder. Som sådan præges de unges lokaletilknytning af en dobbelthed mellem tilhør og længsel.

AB - Det er centralt i unges identitetsprocesser at opleve at høre til - i uddannelse, i fritidslivet ogdet sted de bor. Unges tilhørsmuligheder er vævet sammen med deres sociale relationer ognetværk – og forskellige steder bliver omdrejningspunkter for tilspidsede kampe, hvem derkan hævde tilhørsforhold og medlemskab, og hvem der ikke kan. Artiklen viser, hvordanunges tilknytning til bestemte (stigmatiserede) områder er noget, der både former og formesaf de unges adgang til uddannelsessteder: ’Udkants’-området er på den ene side et sted,hvor disse unge bor og føler, at de hører til – et sted der repræsenterer muligheder foridentitet, deltagelse og ejerskab. Samtidig repræsenterer ’udkants’-området ’det forkerte sted’– et sted unge kan længes væk fra, fordi det er diskursivt negativt mærket og associeret medmangel på uddannelses- og fremtidsmuligheder. Som sådan præges de unges lokaletilknytning af en dobbelthed mellem tilhør og længsel.

M3 - Tidsskriftartikel

SP - 34

EP - 43

JO - Dansk Paedagogisk Tidsskrift

JF - Dansk Paedagogisk Tidsskrift

SN - 0904-2393

IS - 2

ER -