Unge og ulige deltagerbetingelser i udskolingen

Gry Marie Tybjerg

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandling

Abstract

Samfundsmæssige diskussioner om unges mistrivsel, præstationspres og ulighed i uddannelse raser i disse år i Danmark. Spørgsmål om, hvorfor ikke alle unge trives og kommer videre, eller falder fra i uddannelsessystemet efter folkeskolen, er genstand for debat. En samfundsmæssig problemstilling om at bryde med social ulighed ved at få flere unge i uddannelse betyder fx, at folkeskolen bliver pålagt forskellige opgaver særligt i de sidste år af børn og unges grundskoletid.

På baggrund af denne problemstilling undersøger projektet, hvordan skoleerfaringer udvikles i udskolingen ved at skabe forståelser for deltagerbetingelser fra et unge- og hverdagslivsperspektiv. Ph.d. projektet går tæt på unges fællesskaber og skaber viden om, hvordan det stiller unge, når udskolingens opgave om at bryde med ulighed udmøntes i en parathedsopgave, der praktiseres på særlige måder. Projektet stiller forskningsspørgsmålet:

Hvordan kan vi udforske og forstå unges betingelser for at deltage i udskolingen fra et ungeperspektiv?

Ph.d. projektet undersøger problemstillingen med udgangspunkt i primært kritisk psykologi. Med dette teoretiske afsæt skaber afhandlingen sammenhængende forståelser for, hvordan mange parters samspil i udskolingen i samarbejde om paratgørelse skaber betingelser for unges deltage i udskolingen – og i særligt grad viden om, når deltagerbetingelser udvikles ulige. Med inspiration i praksisforskning har projektet fulgt tre udskolingsklasser over to år gennem etnografisk inspireret feltarbejde. I samarbejde med unge i udskolingen som medforskere frembringer afhandlingen også viden om, hvordan udforskning kan tilrettelægges i et samarbejde med unge.
Konklusioner

Afhandlingens analyser viser, hvordan udvikling af ulige deltagerbetingelser er knyttet til komplekse sociale processer mellem mange parter, der over tid udvikler ulige adgang til sociale ressourcer og begrænsede muligheder for at deltage i fællesskaber i udskolingens tilspidsede parathedsopgave. Tilspidsningen af udskolingens parathedsopgave viser sig i øgede differentieringer, hvor unges vilkår kan blive vanskelige, og hvor et fokus på forskelle mellem de unge kan komme til at udgøre en forhindring for at samarbejde om at håndtere dilemmaer og modsætninger både i skolens sagsforhold og i ungelivet. Dette betyder, at unge kan komme til at stå i modsætningsfulde livsførelsesdilemmaer, hvor de på den ene side kan komme til at give op på at samarbejde med hinanden om skoleopgaver, og på den anden side viser de har brug for hinanden og stadig arbejder på at støtte hinanden i individualiserede undervisningsorganiseringer og vurderingsprocesser.

Analyserne viser, at der udvikles afmagt, når det bliver svært at holde sammen i udskolingen, og når konflikter fastlåses i gensidige opgivelsesprocesser. Dette får betydning for, at venskaber kan gå i opløsning, lærere kan give op på unge, og unge kan give op på skolen som meningsfuldt sted at deltage. Når gensidige opgivelsesprocesser udvikles, udvikles også sociale kategoriseringsprocesser, hvor unge peges ud som fx “flydere”, “skoletrætte” eller ”mystiske”. Problemer forskydes i disse processer på måder, hvor unge bliver problembærere af de konflikter, som skolen har svært ved at håndtere i den sammenhæng, problemerne udvikles i. Sådanne processer udvikler ulige betingelser for at deltage i skolen, og gør det vanskeligt for de unge, der rammes af gensidig afmagt og opgivelse, at udvikle positiv selvforståelse og tro på fremtiden.

Afhandlingen viser fra et ungeperspektiv, hvordan de unge oplever ulige betingelser for deltagelse som smertefulde og ensomme processer, når de bliver trukket væk fra hinanden i fællesskaber, som de ikke længere har adgang til. Dette får den betydning, at det kan opleves nødvendigt også at trække sig fra andre for at passe på sig selv, hvilket betyder, at det også bliver svære at forene sammensatte aspekter af et ungeliv, der både består i at være med i sociale fællesskaber og samtidigt at klare sig i skolen.

Afhandlingen viser, hvordan vi kan forstå og analysere ulighed som på en og samme tid knyttet til skolens historiske opgave og særlige samfundsmæssige praksis, sociale samspil og samarbejdsprocesser og unges personlige erfaringer, engagementer og liv på tværs af steder. I en sådan optik er ulighed både strukturelt betinget og bevægeligt gennem menneskers handlinger og samarbejde, hvilket betyder, at unge og professionelle kan bidrage til at modvirke udvikling af ulige betingelser ved at samarbejde om at skabe betingelser for adgang og deltagelse i udskolingens fællesskaber.

Afhandlingen tager teoretisk livtag med grundlagsdiskussionen omkring strukturaktørproblematikken og forsøger at udvikle sammenhængende analytiske begreber, der kan vise, hvordan vi kan forstå unges betingelser og udvikling af ulighed i udskolingen. Afhandlingen bidrager på den måde til at sætte krop på og udvikle sprog for, hvordan ulige deltagelsesbetingelser udvikles over tid, og på tværs af steder og i samspil mellem mange deltagere i en historisk udviklet udskoling.

Afhandlingen diskuterer og perspektiverer, hvor vigtigt det er, at unge inddrages i fællesskabende processer i udskolingen med adgang til sociale ressourcer, og hvordan professionelle har brug for bedre betingelser for at kunne samarbejde med andre professionelle og med de unge. Desuden peger afhandlingen på, at indholdet af parathedsopgaven i udskolingen bør gentænkes ved at vende sig mod den verden, unge lever i.
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedRoskilde
ForlagRoskilde Universitet
Antal sider268
ISBN (Trykt)9788791362354
ISBN (Elektronisk)9788791362361
StatusUdgivet - 2023
NavnAfhandlinger fra Ph.d.-skolen for Mennesker og Teknologi

Bibliografisk note

Vejleder: Charlotte Højholt (RUC)
Bi-vejleder: Ida Schwartz (UCL)

Citer dette