Ungdomsuddannelsernes og enhedsskolens bidrag til social u/lighed

Indførelsen af enhedsskolen har stået centralt i de nordiske velfærdsstaters indsats for at reducere den sociale ulighed i uddannelsessystemet og i samfundet. I perioden frem til 1990erne indførte de nordiske lande en udelt grundskole, hvor alle elever skal undervises sammen (Wiborg,2009). Men ligheden mellem de nordiske lande hører op, når vi ser på ungdomsuddannelserne. Kampen for at samle de erhvervsrettede og de studie-forberedende ungdomsuddannelser i en enhedsskole faldt her meget forskelligt ud. Danmark og Sverige udgør yderpolerne, og disse to lande er derfor udvalgt til sammenligning i denne artikel. Sverige realiserede en udelt gymnasieskole der kunne rumme alle unge, mens ungdomsuddannelserne i Danmark fastholdt en stærk opdeling og social sortering af unge i to forskellige spor. Artiklen sammenligner udviklingen i de to lande og undersøger konsekvenserne af de uddannelsespolitiske reformer i et lighedsperspektiv. Undersøgelsen finder at der er en modsætning mellem at sikre lighed i adgang til de videregående uddannelser og at sikre lighed ved at give at alle unge mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse og få adgang til beskæftigelse. Det formuleres som et uddannelsespolitisk dilemma mellem lighed i toppen af uddannelsessystemet (’lige adgang til videregående uddannelser’) og lighed i bunden af uddannelsessystemet (’uddannelse til alle’).