Ungdomsuddannelsernes og enhedsskolens bidrag til social u/lighed

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Resumé

Indførelsen af enhedsskolen har stået centralt i de nordiske velfærdsstaters indsats for at reducere den sociale ulighed i uddannelsessystemet og i samfundet. I perioden frem til 1990erne indførte de nordiske lande en udelt grundskole, hvor alle elever skal undervises sammen (Wiborg,2009). Men ligheden mellem de nordiske lande hører op, når vi ser på ungdomsuddannelserne. Kampen for at samle de erhvervsrettede og de studie-forberedende ungdomsuddannelser i en enhedsskole faldt her meget forskelligt ud. Danmark og Sverige udgør yderpolerne, og disse to lande er derfor udvalgt til sammenligning i denne artikel. Sverige realiserede en udelt gymnasieskole der kunne rumme alle unge, mens ungdomsuddannelserne i Danmark fastholdt en stærk opdeling og social sortering af unge i to forskellige spor. Artiklen sammenligner udviklingen i de to lande og undersøger konsekvenserne af de uddannelsespolitiske reformer i et lighedsperspektiv. Undersøgelsen finder at der er en modsætning mellem at sikre lighed i adgang til de videregående uddannelser og at sikre lighed ved at give at alle unge mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse og få adgang til beskæftigelse. Det formuleres som et uddannelsespolitisk dilemma mellem lighed i toppen af uddannelsessystemet (’lige adgang til videregående uddannelser’) og lighed i bunden af uddannelsessystemet (’uddannelse til alle’).
OriginalsprogDansk
TidsskriftDansk Paedagogisk Tidsskrift
Vol/bind2018
Udgave nummer2
Sider (fra-til)26-36
Antal sider11
ISSN0904-2393
StatusUdgivet - 31 maj 2018
BegivenhedUnges ulighed i uddannelse: Debatmøde om temaet i nr. 2 maj 2018: - Københavns Professionshøjskole, København, Danmark
Varighed: 11 jun. 201811 jun. 2018
http://www.dpt.dk/wp-content/uploads/2018/05/UNGES-ULIGHED-I-UDDANNELSE-.pdf

Seminar

SeminarUnges ulighed i uddannelse
LokationKøbenhavns Professionshøjskole,
LandDanmark
ByKøbenhavn
Periode11/06/201811/06/2018
Internetadresse

Citer dette

@article{1b6876143f42486c911e11687c07352e,
title = "Ungdomsuddannelsernes og enhedsskolens bidrag til social u/lighed",
abstract = "Indf{\o}relsen af enhedsskolen har st{\aa}et centralt i de nordiske velf{\ae}rdsstaters indsats for at reducere den sociale ulighed i uddannelsessystemet og i samfundet. I perioden frem til 1990erne indf{\o}rte de nordiske lande en udelt grundskole, hvor alle elever skal undervises sammen (Wiborg,2009). Men ligheden mellem de nordiske lande h{\o}rer op, n{\aa}r vi ser p{\aa} ungdomsuddannelserne. Kampen for at samle de erhvervsrettede og de studie-forberedende ungdomsuddannelser i en enhedsskole faldt her meget forskelligt ud. Danmark og Sverige udg{\o}r yderpolerne, og disse to lande er derfor udvalgt til sammenligning i denne artikel. Sverige realiserede en udelt gymnasieskole der kunne rumme alle unge, mens ungdomsuddannelserne i Danmark fastholdt en st{\ae}rk opdeling og social sortering af unge i to forskellige spor. Artiklen sammenligner udviklingen i de to lande og unders{\o}ger konsekvenserne af de uddannelsespolitiske reformer i et lighedsperspektiv. Unders{\o}gelsen finder at der er en mods{\ae}tning mellem at sikre lighed i adgang til de videreg{\aa}ende uddannelser og at sikre lighed ved at give at alle unge mulighed for at gennemf{\o}re en ungdomsuddannelse og f{\aa} adgang til besk{\ae}ftigelse. Det formuleres som et uddannelsespolitisk dilemma mellem lighed i toppen af uddannelsessystemet (’lige adgang til videreg{\aa}ende uddannelser’) og lighed i bunden af uddannelsessystemet (’uddannelse til alle’).",
author = "J{\o}rgensen, {Christian Helms}",
year = "2018",
month = "5",
day = "31",
language = "Dansk",
volume = "2018",
pages = "26--36",
journal = "Dansk Paedagogisk Tidsskrift",
issn = "0904-2393",
publisher = "Foreningen bag Udgivelsen af Dansk Paedagogisk Tidsskrift",
number = "2",

}

Ungdomsuddannelsernes og enhedsskolens bidrag til social u/lighed. / Jørgensen, Christian Helms.

I: Dansk Paedagogisk Tidsskrift, Bind 2018, Nr. 2, 31.05.2018, s. 26-36.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

TY - JOUR

T1 - Ungdomsuddannelsernes og enhedsskolens bidrag til social u/lighed

AU - Jørgensen, Christian Helms

PY - 2018/5/31

Y1 - 2018/5/31

N2 - Indførelsen af enhedsskolen har stået centralt i de nordiske velfærdsstaters indsats for at reducere den sociale ulighed i uddannelsessystemet og i samfundet. I perioden frem til 1990erne indførte de nordiske lande en udelt grundskole, hvor alle elever skal undervises sammen (Wiborg,2009). Men ligheden mellem de nordiske lande hører op, når vi ser på ungdomsuddannelserne. Kampen for at samle de erhvervsrettede og de studie-forberedende ungdomsuddannelser i en enhedsskole faldt her meget forskelligt ud. Danmark og Sverige udgør yderpolerne, og disse to lande er derfor udvalgt til sammenligning i denne artikel. Sverige realiserede en udelt gymnasieskole der kunne rumme alle unge, mens ungdomsuddannelserne i Danmark fastholdt en stærk opdeling og social sortering af unge i to forskellige spor. Artiklen sammenligner udviklingen i de to lande og undersøger konsekvenserne af de uddannelsespolitiske reformer i et lighedsperspektiv. Undersøgelsen finder at der er en modsætning mellem at sikre lighed i adgang til de videregående uddannelser og at sikre lighed ved at give at alle unge mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse og få adgang til beskæftigelse. Det formuleres som et uddannelsespolitisk dilemma mellem lighed i toppen af uddannelsessystemet (’lige adgang til videregående uddannelser’) og lighed i bunden af uddannelsessystemet (’uddannelse til alle’).

AB - Indførelsen af enhedsskolen har stået centralt i de nordiske velfærdsstaters indsats for at reducere den sociale ulighed i uddannelsessystemet og i samfundet. I perioden frem til 1990erne indførte de nordiske lande en udelt grundskole, hvor alle elever skal undervises sammen (Wiborg,2009). Men ligheden mellem de nordiske lande hører op, når vi ser på ungdomsuddannelserne. Kampen for at samle de erhvervsrettede og de studie-forberedende ungdomsuddannelser i en enhedsskole faldt her meget forskelligt ud. Danmark og Sverige udgør yderpolerne, og disse to lande er derfor udvalgt til sammenligning i denne artikel. Sverige realiserede en udelt gymnasieskole der kunne rumme alle unge, mens ungdomsuddannelserne i Danmark fastholdt en stærk opdeling og social sortering af unge i to forskellige spor. Artiklen sammenligner udviklingen i de to lande og undersøger konsekvenserne af de uddannelsespolitiske reformer i et lighedsperspektiv. Undersøgelsen finder at der er en modsætning mellem at sikre lighed i adgang til de videregående uddannelser og at sikre lighed ved at give at alle unge mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse og få adgang til beskæftigelse. Det formuleres som et uddannelsespolitisk dilemma mellem lighed i toppen af uddannelsessystemet (’lige adgang til videregående uddannelser’) og lighed i bunden af uddannelsessystemet (’uddannelse til alle’).

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 2018

SP - 26

EP - 36

JO - Dansk Paedagogisk Tidsskrift

JF - Dansk Paedagogisk Tidsskrift

SN - 0904-2393

IS - 2

ER -