Abstract
Forholdet mellem bevægelse og sted er blevet en central samfundsvidenskabelig problemstilling i takt med, at 'globalisering' er kommet på den videnskabelige dagsorden. Begrebet ‘globalisering' indikerer som regel noget med undermineringen af ‘sted', blandt andet i form af transnationale bevægelser af mennesker, kapital, information mv. Dermed sættes etablerede forståelser af ‘sted' under pres, og begreber for bevægelse og mobilitet bliver centrale. Såvel 'sted' som 'bevægelse' behandles dog ofte som noget, der har en uproblematisk, objektiv eksistens, og som noget, hvis betydning og konsekvenser kan udledes af denne objektive eksistens. Denne artikel problematiserer en sådan forståelse. Med udgangspunkt i en diskussion af eksempler hentet fra dansk tv, diskuteres det, hvordan steder og bevægelser mellem steder gøres til objekter for viden. Målet er at åbne for en bredere diskussion af forholdet mellem 'sted' og 'bevægelse' og at give et bud på en bevægelsesanalytik, som tager udgangspunkt i, at det ikke er givet, hvornår en fysisk bevægelse i rum bliver givet status som ‘bevægelse' og dermed bliver behandlet som betydningsfuld, værdifuld eller problematisk.
Bidragets oversatte titel | Home and away: Towards an analytics of movement |
---|---|
Originalsprog | Dansk |
Titel | Kultur uden centre |
Redaktører | Anne Scott Sørensen, Martin Zerlang |
Antal sider | 23 |
Udgivelsessted | Århus |
Forlag | Klim |
Publikationsdato | 2006 |
Sider | 203-225 |
ISBN (Trykt) | 87-7955-468-7 |
Status | Udgivet - 2006 |
Emneord
- Sted
- bevægelse
- diskursanalyse