Abstract
Kontanthjælpsreformens stærkt skærpede krav til unge om at tage en uddannelse ligger i forlængelse af en politik, som siden 1993 gradvist har øget kravene om aktivering i uddannelse og skærpet sanktionerne. Vi har altså allerede mange erfaringer med konsekvenserne og må konstatere, at de stadige skærpelser ikke har haft nogen synlig virkning i forhold til at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Derimod slås vi med bivirkningerne: En tredobling af frafaldet og en koncentration af sociale problemer på erhvervsskolerne, en situation, hvor de socialpolitiske opgaver har overskygget de uddannelsesmæssige. Der er risiko for at kontanthjælpsreformen vil forværre denne problematiske situation yderligere. Samtidig viser erfaringerne at erhvervsskolerne fungerer som et rigtigt godt alternativ for mange af de unge som folkeskolen har opgivet, og som står uden uddannelse.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | VejlederForum Magasinet |
Vol/bind | 2013 |
Udgave nummer | 4 |
Sider (fra-til) | 57-59 |
Antal sider | 3 |
ISSN | 1603-9211 |
Status | Udgivet - 5 nov. 2013 |