Projekter pr. år
Abstract
Pjecen fremlægger seks teser om daginstitutionsarbejdet og den pædagogiske faglighed i en omfattende brydningstid. I en sammentrængt og tilspidset form forbinder teserne analytiske indsigter i daginstitutionernes og daginstitutionsarbejdets karakter og aktuelle situation med politiske perspektiver for en anden udviklingsretning end den, der i dag kendetegner den dominerende samfundsmæssige dagsorden. Disse perspektiver er begrundet ud fra en diskussion af daginstitutionerne og det pædagogiske arbejdes opgaver – set i forhold til spørgsmålet om, hvad et godt og alsidigt børneliv kunne være i dag.I bogen Pædagogisk faglighed. Daginstitutionsarbejdet og dets forsømte muligheder under neoliberalismen (Forlaget Frydenlund 2011) er der udførlige argumentationer for det, der her er sammenfattet i de seks teser, relateret til en lang række eksempler og konkrete analyser. I forskningsprojektet arbejdede vi sammen med to daginstitutioner. Metodisk kombinerede vi observationer, interview og et ’kritisk-utopisk’ værkstedsarbejde. I bogens analyser er dette vores udgangspunkt, men diskussionerne bredes ud i mere omfattende perspektiver, teoretisk og historisk.
Bogen og pjecen er udarbejdet som led i et empirisk forskningsprojekt om udvikling af pædagogfagligheden som grundlag for et alternativ til neoliberale styringsformer. Forskningsprojektet er finansieret af BUPL og SL's udvikling- og forskningsfond.
Bogen og pjecen er udarbejdet som led i et empirisk forskningsprojekt om udvikling af pædagogfagligheden som grundlag for et alternativ til neoliberale styringsformer. Forskningsprojektet er finansieret af BUPL og SL's udvikling- og forskningsfond.
Originalsprog | Dansk |
---|
Udgivelsessted | København |
---|---|
Forlag | BUPL - Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund |
Antal sider | 44 |
ISBN (Trykt) | 978-87-7738-213-0 |
Status | Udgivet - okt. 2011 |
Emneord
- daginstitutioner
- Pædagogarbejde
- neoliberalisme
- velfærdsinstitutioner
- børneliv
- faglighed
Projekter
- 1 Afsluttet
-
(Faglighedsprojektet): Udvikling af pædagogfagligheden som grundlag for et alternativ til nyliberale styringsformer
Ahrenkiel, A. (Projektleder), Nielsen, B. S. (Projektdeltager), Schmidt, C. (Projektdeltager), Sommer, F. M. (Projektdeltager) & Warring, N. (Projektdeltager)
01/08/2008 → 31/12/2011
Projekter: Projekt › Forskning