Tyk på begge sider af skærmen: En undersøgelse af digitale felter, flows og fællesskaber

Maj Hedegaard Heiselberg

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Abstract

Feltarbejde på digitale platforme fordrer en nytænkning af antropologens tilstedeværelse i felten. Den digitale felts overvældende mængde af data kan byde på metodiske og analytiske udfordringer i forhold til at skabe sammenhæng og mening i felten. Gennem et kritisk syn på et feltarbejde blandt danske tykaktivister og tykpositive instagrammere undersøger denne artikel, hvordan en etnografisk opmærksomhed på det, jeg kalder cirkulære flows af relationer, kan hjælpe med at skabe retning i feltarbejdet. Derudover argumenterer artiklen for, at et fokus på sammenhængen mellem det levede liv på og uden for skærmen åbner op for antropologiske diskussioner om forhandlinger af identitet og sociale fællesskaber i en digital tidsalder.

OriginalsprogDansk
TidsskriftJordens Folk
Sider (fra-til)149-158
Antal sider8
ISSN0021-7484
StatusUdgivet - 2022

Emneord

  • digitale metoder
  • digitale fællesskaber
  • digitalt feltarbejde
  • Tykhed
  • Aktivisme
  • digital aktivisme

Citer dette