Trivsel som politisk styringsproblematik: spørgsmål og konsekvenser for universitetspædagogikken

Publikation: KonferencebidragKonferenceabstrakt til konferenceForskningpeer review

Abstract

Oplægget adresserer mulige sammenhænge mellem det stigende fokus på universitetsstuderendes trivsel og en ny politisk uddannelsesstyring, der på fundamental vis ændrer universitetspædagogikkens opgaver og mål.

Siden 2019 har universitetsstuderendes spørgeskemabesvarelser om egen trivsel kunnet få betydning for op til 5% af institutionernes basismidler. I oplægget diskuterer vi de trivselsrelaterede spørgsmål i Danmarks Studieundersøgelse som eksempel på en generel psykologisk vending i universitetspædagogikken, der belønner psykologisk velbefindende fremfor læringsresultater og potentielt ændrer universitetspædagogiske mål og praktikker. Vi trækker på en konstruktivistisk begrebsramme, der sætter fokus på mulige sammenhænge mellem 'psy-disciplinernes' fremvækst i uddannelse og opkomsten af nye styringslogikker.

Med konkrete eksempler fra Danmarks Studieundersøgelse tegner vi et billede af hvordan studerende aktuelt rekonstrueres som psykologiske frem for lærende subjekter. Vi viser, hvordan det potentielt ændrer normerne for hvad der forstås som legitime, relevante og nødvendige universitetspædagogiske mål og hvad det vil sige at være en god studerende, underviser og uddannelse.

Analysen illustrerer hvordan bestemte stærkt normative forståelser af studerendes trivsel (som bygger på positiv psykologi og fokuserer på de studerendes selv- og læringstilgang fremfor strukturelle og pædagogiske rammevilkår) aktuelt udbredes og normaliseres på de videregående uddannelser.

Analysen rejser spørgsmål om hvordan og hvilken grad konstruktionen af den gode studerende som en til alle tider positivt indstillet figur, der i stand til at vende modgang til ”læring og personlig udvikling” har konsekvenser for universiteterne? Som diskussionsoplæg argumenterer vi for, at indeværende psykologiske vending forskubber universitetspædagogikkens ansvar og fokus fra at omhandle hvad der skal læres - og hvordan - til at omhandle studerendes ’mindset’ i forhold til egen læring og udvikling.
OriginalsprogDansk
Publikationsdato1 feb. 2023
Antal sider1
StatusUdgivet - 1 feb. 2023
BegivenhedDansk Universitetspædagogisk Netværks konference 2023: Læringsmiljøer: Relationer & rammer - Comwell Kolding, Kolding, Danmark
Varighed: 24 maj 202325 maj 2023
https://www.tilmeld.dk/dunk23/conference

Konference

KonferenceDansk Universitetspædagogisk Netværks konference 2023
LokationComwell Kolding
Land/OmrådeDanmark
ByKolding
Periode24/05/202325/05/2023
AndetDanske universiteter er uddannelsesinstitutioner med fokus på såvel høj faglighed som sund trivsel blandt både studerende og ansatte. Universitet danner rammerne, og menneskerne på universitetet danner relationerne – rammer og relationer, der tilsammen udgør meget forskelligt udseende læringsmiljøer. Så hvordan er læringsmiljøet hos netop dig?

På DUN Konferencen 2023 sætter vi fokus på, hvordan vores studerende trives, og hvordan vi som undervisere og pædagogiske konsulenter kan understøtte de studerendes samvær, samarbejde og læring.
Konferencen sætter fokus på, hvordan det fysiske og det psykiske studiemiljø ser ud og fungerer, og på hvordan universiteternes ansatte på forskellig vis kan understøtte og facilitere opbygning og vedligeholdelse af gode relationer i studietiden – både mellem undervisere og studerende og de studerende imellem.

For mange studerende er studietiden både spændende og udfordrende med mange muligheder og mange valg: Er jeg havnet på den rette hylde? Er jeg sammen med de rigtige mennesker? Og lærer jeg mon det, det er meningen, jeg skal lære? Hvordan kan vi som universitetsansatte hjælpe med til at skabe gode rammer og relationer i studiemiljøer, der understøtter de studerendes læring og deres trivsel, samarbejde og samvær?

Spørgsmål og tematikker kan eksempelvis være:

Hvordan har de nye ungdomsgenerationer oplevet overgangen til universitetet, og hvordan kan universiteterne sikre et inkluderende og inspirerende studiemiljø for både nye og garvede studerende?
Hvilke gode og mindre gode erfaringer har universiteterne med at etablerede inklusive, trygge og aktiverende læringsrum?
Hvilke erfaringer har vi med udvikling af nye undervisningsformer og understøttelse af studentersamarbejde? Hvordan kan vi gøre brug af disse erfaringer såvel online som i det fysiske læringsrum?
Internetadresse

Emneord

• Trivsel
• Policy
• Styring
• Universitetspædagogik

Citer dette