Transnational friction: An ethnographic study of ethical navigations and catholic practices among Polish migrants in Denmark

Denne ph.d. er en etnografisk analyse af katolske praksisser blandt polske migranter i Danmark i dag. Undersøgelsens kontekst er forandringen af det katolske landskab i Danmark, hvor kirken i tiltagende grad er blevet en transnational migrantkirke for flere forskellige sproggrupper. Den katolske praksis blandt polske migranter i Danmark er desuden et vidnesbyrd om det interkulturelle aspekt af udviklingen efter den intraeuropæiske migration i kølvandet på EU-udvidelsen i 2004, da kirken danner ramme for det religiøse liv for flere af de arbejdsmigranter, der sidenhen kommet til Danmark fra Polen. Den katolske praksis inden for disse samfund fremhæver desuden bestemte former for polsk diasporakatolicisme, der trækker på et kulturelt repertoire af nationale karakteristika i myter, ritualer og materialitet. Som et etisk system informerer og kultiverer kirken de spændinger og udfordringer relateret til et transnationalt liv med bevægelse og transition som grundvilkår. Ved at kombinere observationer og dybdegående interviews med både kirkemedlemmer med polsk migrant baggrund og kirkens personale søger afhandlingen at forankre analysen i et handlingsorienteret perspektiv for at undersøge, hvordan aktører kreativt engagerer sig i den polske del af den katolske kirke og hvilken forskel dette engagement gør. Ved at forbinde de ovennævnte træk ved den polske katolske kirke, fokuserer afhandlingen på samspillet mellem kirkens rolle som en diasporisk national praksis, de etiske retninger, som kirken stiller til rådighed, og hvordan aktører trækker på disse elementer i deres transnationale navigering.

Den første del af afhandlingen undersøger, hvordan den polske del af katolske kirke kultiverer bestemte former for nationalt orienteret diasporakatolicisme gennem ritualer og artikulationer, der aktivt forbinder katolicisme med polsk nationalt tilhørsforhold. Her viser jeg, hvordan disse praksisformer inddrager troper fra den polske nationalisme i en transnational sammenhæng og hvordan både kirkemedlemmer og kirkens personale hhv. omfavner, evaluerer og kritiserer disse forbindelser. Jeg viser desuden hvordan disse former for praksis kreativt inddrager de politiske aspekter af polsk katolicisme, samt hvordan det politiske aspekt af kirken bestrides af aktører inden for kirken.

Anden del af afhandlingen viser, hvordan denne form for katolicisme forbindes og oversættes til intime etiske forhandlinger i en transnational sammenhæng. Jeg fremhæver, hvordan katolske perspektiver på familieværdier og seksualitet, evalueres og anvendes i mødet med etiske spændinger i mine informanters foranderlige transnationale liv. Jeg argumenterer for, at den etiske navigering af disse forhold i mødet med en dansk ikke-katolsk offentlighed kan resultere i ambivalente og til tider akavede reaktioner i forsøget på at finde fodfæste nye etiske terræner. Jeg viser endvidere, at sådanne former for ambivalent engagement med kirken findes både blandt institutionelle repræsentanter og polske katolske kirkemedlemmer. Desuden argumenterer afhandlingen for, at den sociale rolle, som den katolske kirkes eksplicitte etiske system spiller, ikke blot er sæt regler, der efterleves, men i stedet bør anskues som fortolkningsrammer, der kritisk evalueres og udvikles kreativt gennem problemløsning og meningsskabelse i en transnational kontekst.

Afslutningsvis viser afhandlingen, hvordan den katolske kirkes autoritet og disciplin bliver evalueret og kreativt fornyet i en transnational sammenhæng. Jeg viser, hvordan præster og andre institutionelle repræsentanter, der rejser fra Polen til Danmark, vurderer deres rolle som migrantpræster, samt deres divergerende pædagogiske tilgange til de polske migrantsamfund. Jeg viser også, hvordan medlemmer aktivt evaluerer og reagerer på katolicismens autoritet og disciplinære aspekter, og fremhæver de måder, hvorpå den polske katolske kirke balancerer stringent doktrinær sammenhæng og de sociale uklarheder og gnidninger, som migrationssituationen fremkalder.

Afhandlingens analyse bevæger sig i samspillet mellem de håndgribelige eksplicitte praksisformer inden for den polske katolske kirke, og hvordan polske migranter anvender og evaluerer disse former som fortolkningsrammer midt i de etiske problemløsninger, som deres transnationale liv indeholder. Med afsæt i socialvidenskabelig pragmatisme, trækker afhandlingen på teorier og tråde fra det samfundsvidenskabelige studie af transnational katolicisme, diasporastudier, samt antropologiske teorier om forholdet mellem religion og etik. Afhandlingen bidrager ved at vise relevansen af en handlingsorienteret analyse af disse processer, samtidig med, at den bidrager til det begrænsede etnografiske materiale og akademisk litteratur om katolsk transnationalisme i en dansk og nordisk kontekst.