Abstract
En stor del af den offentlige forvaltning er baseret på udarbejdelsen af skriftlige dokumenter, der anvendes til at udvikle politikker, love og strategier, dokumentere overholdelse af krav og regler samt informere og samarbejde med den private sektor og offentligheden. Disse dokumenter indeholder et væld af informationer om offentlig forvaltning, men anvendes kun i systematiske
kvantitative analyser i stærkt begrænset omfang og i begrænsede sammenhænge. Derfor er der et stort uudnyttet potentiale i, hvordan store mængder offentlige dokumenter kan anvendes bedre i forskning inden for offentlig forvaltning.
Denne afhandling undersøger, hvordan teknologiske udviklinger og brugen af
maskinlæring og kunstig intelligens gør det muligt at analysere store mængder offentlige dokumenter kvantitativt. Afhandlingen betegner dette som big data-analyse og tager empirisk udgangspunkt i kontrakter mellem det offentlige og private. Offentligt indkøb udgør en markant andel af den offentlige sektors forbrug og er baseret på udarbejdelsen af skriftlige kontraktdokumenter. Systematiske big data-analyser af disse kontraktdokumenter på tværs af
produkter og services kan bidrage med vigtige indsigter til offentligt indkøb. Samtidig kan de udgøre et eksempel på potentialet ved big data-analyser i offentlig forvaltning.
Afhandlingen består af fem artikler. Den første artikel er et review af den eksisterende forskning der anvender big data-analyse og identificerer en række udfordringer for udbredelsen af sådanne analyser i forvaltningsforskningen. Den eksisterende forskning anvender kun i begrænset omfang tekstdokumenter og sjældent lange og ustrukturerede dokumenter, der netop kendetegner
offentlig forvaltning. Teori er desuden underprioriteret, og analyserne har et snævert fokus på forudsigelse af bestemte outcomes. Dette udfordrer anvendelsen i offentlig forvaltning, som kvantitativt har et udpræget fokus på at estimere, hvordan faktorer påvirker outcomes baseret på et teoretisk grundlag.
Derfor præsenterer afhandlingen to teoridrevne tilgange til big data-analyse i offentlig forvaltning. Den ene tilgang anvendes i to artikler, hvor big data-analyse benyttes til at måle teoretisk udviklede begreber, som derefter anvendes i en estimationsanalyse. I den ene artikel udvikles en af de første kvantitative målinger af beskyttelse af medarbejdere i outsourcingkontrakter. Artiklen finder, at prioritering af pris og finansiel kapacitet har indflydelse på, hvordan
kommuner beskytter medarbejdere. I den anden artikel udvikles et kvantitativt mål for grønne offentlige indkøb og viser, hvordan politiske interesser, indkøbes kompleksitet og indkøbskapaciteten påvirker, hvor grønt kommuner køber ind. Den anden teoridrevne tilgang til big data-analyse i offentlig forvaltning bygger på en endnu stærkere inspiration fra big data-analyse, hvor den analytiske tilgang er baseret på prædiktion. Tilgangen anvendes i en artikel, som forsøger
at forudsige målbarhed og aktivspecifikation. Den hidtidige forskning har haft vanskeligt ved at måle disse begreber på tværs af mange forskellige typer produkter og services. Artiklen lykkes med at måle disse begreber på tværs af 178 typer af produkter og services. Artiklen er præregistreret for at sikre den teoridrevne forankring.
Afhandlingens sidste artikel viser, at på trods af, at der er et stort potentiale for big data-analyse med tekstdata, så indfries dette kun ved teoretisk funderet forskning og kvalitative indsigter om datamaterialet tæt knyttet til det pågældende forskningsfelt. Samlet set bidrager afhandlingen til, hvordan big data-analyse og kvantitativ tekstanalyse kan anvendes til at måle og analysere centrale begreber i offentlige forvaltning, som den hidtidige forskning har haft vanskeligt ved at kvantificere. Afhandlingen opstiller to teoridrevne tilgange til at kvalificere fremtidige big data-analyser af tekstdokumenter, som kan give nye indsigter i offentlig forvaltningsforskning og bidrage til en mere systematisk anvendelse af tekstdata i praksis.
kvantitative analyser i stærkt begrænset omfang og i begrænsede sammenhænge. Derfor er der et stort uudnyttet potentiale i, hvordan store mængder offentlige dokumenter kan anvendes bedre i forskning inden for offentlig forvaltning.
Denne afhandling undersøger, hvordan teknologiske udviklinger og brugen af
maskinlæring og kunstig intelligens gør det muligt at analysere store mængder offentlige dokumenter kvantitativt. Afhandlingen betegner dette som big data-analyse og tager empirisk udgangspunkt i kontrakter mellem det offentlige og private. Offentligt indkøb udgør en markant andel af den offentlige sektors forbrug og er baseret på udarbejdelsen af skriftlige kontraktdokumenter. Systematiske big data-analyser af disse kontraktdokumenter på tværs af
produkter og services kan bidrage med vigtige indsigter til offentligt indkøb. Samtidig kan de udgøre et eksempel på potentialet ved big data-analyser i offentlig forvaltning.
Afhandlingen består af fem artikler. Den første artikel er et review af den eksisterende forskning der anvender big data-analyse og identificerer en række udfordringer for udbredelsen af sådanne analyser i forvaltningsforskningen. Den eksisterende forskning anvender kun i begrænset omfang tekstdokumenter og sjældent lange og ustrukturerede dokumenter, der netop kendetegner
offentlig forvaltning. Teori er desuden underprioriteret, og analyserne har et snævert fokus på forudsigelse af bestemte outcomes. Dette udfordrer anvendelsen i offentlig forvaltning, som kvantitativt har et udpræget fokus på at estimere, hvordan faktorer påvirker outcomes baseret på et teoretisk grundlag.
Derfor præsenterer afhandlingen to teoridrevne tilgange til big data-analyse i offentlig forvaltning. Den ene tilgang anvendes i to artikler, hvor big data-analyse benyttes til at måle teoretisk udviklede begreber, som derefter anvendes i en estimationsanalyse. I den ene artikel udvikles en af de første kvantitative målinger af beskyttelse af medarbejdere i outsourcingkontrakter. Artiklen finder, at prioritering af pris og finansiel kapacitet har indflydelse på, hvordan
kommuner beskytter medarbejdere. I den anden artikel udvikles et kvantitativt mål for grønne offentlige indkøb og viser, hvordan politiske interesser, indkøbes kompleksitet og indkøbskapaciteten påvirker, hvor grønt kommuner køber ind. Den anden teoridrevne tilgang til big data-analyse i offentlig forvaltning bygger på en endnu stærkere inspiration fra big data-analyse, hvor den analytiske tilgang er baseret på prædiktion. Tilgangen anvendes i en artikel, som forsøger
at forudsige målbarhed og aktivspecifikation. Den hidtidige forskning har haft vanskeligt ved at måle disse begreber på tværs af mange forskellige typer produkter og services. Artiklen lykkes med at måle disse begreber på tværs af 178 typer af produkter og services. Artiklen er præregistreret for at sikre den teoridrevne forankring.
Afhandlingens sidste artikel viser, at på trods af, at der er et stort potentiale for big data-analyse med tekstdata, så indfries dette kun ved teoretisk funderet forskning og kvalitative indsigter om datamaterialet tæt knyttet til det pågældende forskningsfelt. Samlet set bidrager afhandlingen til, hvordan big data-analyse og kvantitativ tekstanalyse kan anvendes til at måle og analysere centrale begreber i offentlige forvaltning, som den hidtidige forskning har haft vanskeligt ved at kvantificere. Afhandlingen opstiller to teoridrevne tilgange til at kvalificere fremtidige big data-analyser af tekstdokumenter, som kan give nye indsigter i offentlig forvaltningsforskning og bidrage til en mere systematisk anvendelse af tekstdata i praksis.
Originalsprog | Engelsk |
---|
Udgivelsessted | Roskilde |
---|---|
Forlag | Roskilde Universitet |
Antal sider | 339 |
Status | Udgivet - 2024 |
Navn | FS & P Ph.D. afhandlinger |
---|---|
ISSN | 0909-9174 |
Bibliografisk note
Vejleder: Kim Sass MikkelsenBi-vejleder: Jon Kvist