Abstract
Den generative grammatik læser Paul Diderichsens sætningsskema som en konstituentstrukturgrammatik med lineær binding (konkatenation) og opnår derved at sætningsskemaet kan pakkes ind i den generative teori og således ikke har noget at sige som ikke allerede er sagt der. Man forholder sig ikke til den afgørende funktionalistiske pointe hos Diderichsen: at topologien er et selvstændigt udtrykssystem. Linearitet og syntaktisk hierarki skal kunne skelnes fra hinanden.
Der er mindst tre områder hvor dette er et problem: fundamentfeltets udfyldning, prædikativets syntaks og placering og refleksive pronomeners og lette pronomeners syntaks og topologi. Artiklen gennemgår problemerne med prædikativer og pronomener.
Der er mindst tre områder hvor dette er et problem: fundamentfeltets udfyldning, prædikativets syntaks og placering og refleksive pronomeners og lette pronomeners syntaks og topologi. Artiklen gennemgår problemerne med prædikativer og pronomener.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Ny Forskning i Grammatik |
Vol/bind | 23 |
Sider (fra-til) | 71-91 |
Antal sider | 21 |
ISSN | 1902-1291 |
Status | Udgivet - okt. 2016 |
Emneord
- generativ grammatik
- sætningsskema
- ledstilling
- topologi
- Paul Diderichsen
- Elementær dansk Grammatik
- Grammatik over det Danske Sprog
- valens
- dependens