Timely Emotion: The Rhetorical Framing of Strategic Decision Making

Denne afhandling undersøger, hvordan mennesker beslutter sig for at handle – ud fra et retorisk perspektiv, hvori en beslutning hviler på den sociale værdi af fornuften i et usikkert valg. Mens retorik (bredt forstået som den persuasive diskurs’ teori) er uundværlig for en undersøgelse af beslutningstagning som en symbolsk interaktions persuasive processer, giver eksisterende teorier om temporalitet, følelser, og framing vigtig indsigt i, hvorfor nogle argumenter ansporer mennesker til at træffe en beslutning og handle på den. Skønt retorikken kobler fornuft og følelse, understreger temporalitet en forhandling af fortid, nutid og fremtid, og skaber tilsammen den udveksling af argumenter, der konstituerer beslutninger. På den baggrund stiller afhandlingen følgende spørgsmål:
Hvordan konstituerer retorisk argumentation beslutninger i organisationer om, hvornår og hvordan man bør handle?
For at undersøge forskningsspørgsmålet kombinerer afhandlingen en pragmatisk videnskabsfilosofi med en aktionsforskningstilgang og gennemfører to kvalitativt baserede feltstudier på i alt 22 måneder såvel som et afsluttende, overvejende teoretisk studie af en afgørende politisk tale. Det første studie adresserer specifikt beslutninger om, hvornår der bør handles, og den temporale dimension i en organisations beslutningstagning samt detaljerer, hvordan organisationens aktører resonerer om det rette tidspunkt at påbegynde en strategiprocess. Det andet studie adresserer specifikt beslutninger om, hvordan der bør handles, og undersøger hvordan organisationens aktører anvender framing retorisk for at vække genklang hos beslutningstagerne. Det tredje studie undersøger, hvordan argumenter om rettidighed appellerer til emotioner for at vinde støtte til en beslutning og ligeledes, hvordan argumenter, der appellerer til emotioner, kan reflektere eller endog konstituere en begrundelse for at handle i
nuet. Således forklarer og sammenkobler de to empiriske studier tid og følelser.
Overordnet demonstrerer afhandlingen, hvorledes følelsers fortløbende organisering konstituerer overbevisende årsager til handling.
Tre primære resultater underbygger denne konklusion. Det første studie viser, at for at skabe det overbevisende, afgørende øjeblik, hvor der besluttes, hvornår man skal handle, kræves både sammenhæng med organisationens eksisterende fortolkninger og en aktiv formning af det, organisationen ønsker at opnå. Det andet studie viser, at en beslutning om at handle muliggøres af diagnostisk og prognostisk framing, hvilket muliggøres gennem følelsesappeller. Det tredje
studie viser, at fortidige erfaringer og valg påvirker de følelser, beslutningstagere oplever i nuet, og ligger til grund for de intertemporale mekanismer, der tillader dem at træffe en beslutning.
Disse resultater fremmer vores forståelse af, hvordan beslutninger træffes i organisationer i såvel relativt fredelige og fremgangsrige perioder som i trange tider, hvor beslutningstagere oplever signifikant pres for at handle. Grundlæggende giver afhandlingen ny indsigt i koblingen mellem fornuft og følelser ved at detaljere den rolle, tiden spiller som en medierende faktor i
argumentationer om og framing af kontingens. Den bidrager således til en retorisk teori om organisatorisk beslutningstagning og giver praktiske anvisninger på, hvordan organisatoriske og sociale aktører måske vil kunne træffe bedre beslutninger.