Abstract
Rapporten belyser, hvilke udfordringer de seneste årtiers forandringer i sundhedsfeltet giver Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejeråds tillidsrepræsentanter, og tillidsrepræsentanternes handlerum (betingelser og muligheder) afsøges. Blandt de forandringer, som især har påvirket DSR's og tillidsrepræsentanternes arbejde, kan nævnes en række politiske reformer (Strukturreformen, Velfærdsreformen, Trepartsaftalen, Økonomiaftalen mellem stat og kommuner, Kvalitetsreformen, m.fl.) og indførelse af nye styringsformer, nye finansieringsformer (kvasi-markedsgørelse), ændringer i sundheds- og socialpolitikken, ændrede strukturer, ændrede organiseringer af arbejdet, øgede krav om dokumentation og måling af kvalitet, nye behandlingsformer, ny teknologi, ændringer i sygeplejerskernes faglighed, m.m. Rapporten beskriver væsentlige aspekter af sundhedsvæsenets, sundhedspolitikkens og arbejdets forandring, sygeplejerskeprofessionens vilkår og dilemmaer, tillidsrepræsentanternes nuværende funktion, vilkår, udviklingskrav, orienteringer, identitet og interaktion med den fagpolitiske organisation, medlemmer, andre faggrupper og ledelse. Desuden fremlægges tillidsrepræsentanternes forslag og ideer til udvikling af tillidsrepræsentanters og Dansk Sygeplejeråds arbejde og politik - og dermed til udvikling af sundhedssektoren. Rapporten giver et aktuelt billede af sygeplejerskeprofessionens udvikling og af sygeplejerskernes individuelle og kollektive interessevaretagelse. Dermed giver rapporten et grundlag for diskussion af en professionsorganisations (Dansk Sygeplejeråds) arbejde, mål og politik.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Titel | Kompendium: Sundhedsfremme og sundhedsstrategier : Specialkursus |
Antal sider | 46 |
Vol/bind | 1 |
Udgivelsessted | Roskilde |
Forlag | Roskilde Universitet |
Publikationsdato | 2008 |
Sider | 309-354 |
Status | Udgivet - 2008 |
Emneord
- Sygeplejerske
- tillidsrepræsentant
- fagbevægelse
- sundhedssektor