Tillid på trods i socialt arbejde med børn og unge i udsatte positioner: om kommunalt baserede institutionelle barrierer og facilitatorer for tillidens udfoldelse

Afhandlingen fokuserer på, hvorledes socialarbejdere i kommunale socialforvaltninger arbejder for at skabe tillidsbaserede løsninger i en kontekst, der ikke altid understøtter en sådan tillidsdannelse. Generelt positioneret i og konkret situeret i forskellige interessemæssige krydspres lykkes socialarbejderne med at skabe inkluderende tillidsrelationer, når de forvaltningsmæssige rammer lader dem handle i tråd med de ting som de har talt med børnene, unge eller familier om. Eller også – og det forekommer oftere, lykkedes det socialarbejderne at skabe tillidsfulde relationer når de har udviklet taktikker, der så at sige kortslutter de forvaltningsmæssige linjer. På denne måde synes de forvaltningsmæssige logikker – der i øvrigt er informeret af makrostrukturelle dynamikker, ikke altid at facilitere etableringen af tillidsbaserede relationer mellem socialarbejdere og børn og unge. Disse forvaltningsmæssige dynamikker synes derfor at være kontraproducerende i forhold til det for øjeblikket dominerende samfundsperspektiv om at barnet eller den unge skal være i centrum af og inddrages i egen sociale sag.