Tillid: En emotionel relation i pædagogprofessionen

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Abstract

Et nyt forskningsprojekt undersøger, hvordan pædagogers professionelle viden bliver til i relationen til daginstitutionsforældrene. Det er velkendt, at pædagogers omsorgsarbejde rummer et emotionelt aspekt, som er en integreret del af pædagogers professionsforståelse. Men modsat hvad man således kunne forvente, er de emotionelle aspekter af pædagogernes arbejde i vores materiale ikke kun knyttet til omsorgen for børn, men i høj grad til relationen mellem forældre og pædagoger. Dette uventede indhold i vores empiri vil jeg derfor undersøge nærmere. Hvorfor er relationen mellem professionelle pædagoger og daginstitutionsforældre så emotionelt mættet? Og hvad betyder denne emotionelle relation i og for pædagogernes professionalitet? Relevansen af disse spørgsmål – og dermed af artiklens analyser – er, at svar og indsigter kan udvide vores forståelse af, hvilke typer af krav og forventninger, pædagoger dagligt skal honorere, og hvilke særlige professionelle praksisser det fordrer af dem.
OriginalsprogDansk
TidsskriftTidsskrift for professionsstudier
Vol/bind14
Udgave nummer27
Sider (fra-til)34-43
Antal sider10
ISSN2446-0273
DOI
StatusUdgivet - 30 sep. 2018

Emneord

  • Tillid
  • emotional labor
  • Følelsesarbejde
  • Pædagoger
  • Profession
  • Faglighed
  • forældresamarbejde

Citer dette