Tilbage til Paradis: Selvhjælpslitteratur og sygdomsfortolkning

    Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

    Resumé

    Selvhjælpslitteratur interesserer ikke den intellektuelle elite. Derimod er den folkelige interesse udbredt. Men hvad er det så eliten finder så uinteressant eller underlødigt, men som de mange har brug for? Med udgangspunkt i en analyse af nogle af selvhjælpsbevægelsens største bestsellere argumenterer jeg i artiklen for, at det er en sygdomsfortolkning, der indskriver sygdom i et moralsk univers, hvori det fuldt ud er muligt at frigøre sig fra synden og kulturens byrde og dermed også fra sygdom. Den enkelte indeholder en autentisk og god kerne, som stammer fra før syndefaldet, før kulturens undertrykkelse og programmering sætter ind, og den enkelte kan ved discipliceret og fokuseret mental indsats finde tilbage til den kerne, som al lykke og al sundhed udgår fra og med udgangspunkt heri helbrede sig selv og sit liv.
    Selvhjælpslitteraturens udbredelse viser, at moderne mennesker stadig har behov for at indskrive sygdom i en fortolkningsramme, der skaber mening og orden i den anomali, som alvorlig sygdom er. En fortolkningsramme, der ikke længere er kollektivt og religiøst men i stedet individuelt og psykologisk funderet.
    OriginalsprogDansk
    TidsskriftKirke og Kultur
    Vol/bind117
    Udgave nummer4
    Sider (fra-til)342 - 350
    Antal sider8
    ISSN0023-186X
    StatusUdgivet - 2013

    Emneord

    • sygdomsfortolkning, selvhjælpslitteratur, Louise Hay, syndefaldsmyter

    Citer dette

    @article{0f60d4b78bac4e13a080c7f81edec870,
    title = "Tilbage til Paradis: Selvhj{\ae}lpslitteratur og sygdomsfortolkning",
    abstract = "Selvhj{\ae}lpslitteratur interesserer ikke den intellektuelle elite. Derimod er den folkelige interesse udbredt. Men hvad er det s{\aa} eliten finder s{\aa} uinteressant eller underl{\o}digt, men som de mange har brug for? Med udgangspunkt i en analyse af nogle af selvhj{\ae}lpsbev{\ae}gelsens st{\o}rste bestsellere argumenterer jeg i artiklen for, at det er en sygdomsfortolkning, der indskriver sygdom i et moralsk univers, hvori det fuldt ud er muligt at frig{\o}re sig fra synden og kulturens byrde og dermed ogs{\aa} fra sygdom. Den enkelte indeholder en autentisk og god kerne, som stammer fra f{\o}r syndefaldet, f{\o}r kulturens undertrykkelse og programmering s{\ae}tter ind, og den enkelte kan ved discipliceret og fokuseret mental indsats finde tilbage til den kerne, som al lykke og al sundhed udg{\aa}r fra og med udgangspunkt heri helbrede sig selv og sit liv. Selvhj{\ae}lpslitteraturens udbredelse viser, at moderne mennesker stadig har behov for at indskrive sygdom i en fortolkningsramme, der skaber mening og orden i den anomali, som alvorlig sygdom er. En fortolkningsramme, der ikke l{\ae}ngere er kollektivt og religi{\o}st men i stedet individuelt og psykologisk funderet.",
    keywords = "sygdomsfortolkning, selvhj{\ae}lpslitteratur, Louise Hay, syndefaldsmyter",
    author = "Kruse, {Tove Elisabeth}",
    year = "2013",
    language = "Dansk",
    volume = "117",
    pages = "342 -- 350",
    journal = "Kirke og Kultur",
    issn = "0023-186X",
    publisher = "Universitetsforlaget AS",
    number = "4",

    }

    Tilbage til Paradis : Selvhjælpslitteratur og sygdomsfortolkning. / Kruse, Tove Elisabeth.

    I: Kirke og Kultur, Bind 117, Nr. 4, 2013, s. 342 - 350.

    Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

    TY - JOUR

    T1 - Tilbage til Paradis

    T2 - Selvhjælpslitteratur og sygdomsfortolkning

    AU - Kruse, Tove Elisabeth

    PY - 2013

    Y1 - 2013

    N2 - Selvhjælpslitteratur interesserer ikke den intellektuelle elite. Derimod er den folkelige interesse udbredt. Men hvad er det så eliten finder så uinteressant eller underlødigt, men som de mange har brug for? Med udgangspunkt i en analyse af nogle af selvhjælpsbevægelsens største bestsellere argumenterer jeg i artiklen for, at det er en sygdomsfortolkning, der indskriver sygdom i et moralsk univers, hvori det fuldt ud er muligt at frigøre sig fra synden og kulturens byrde og dermed også fra sygdom. Den enkelte indeholder en autentisk og god kerne, som stammer fra før syndefaldet, før kulturens undertrykkelse og programmering sætter ind, og den enkelte kan ved discipliceret og fokuseret mental indsats finde tilbage til den kerne, som al lykke og al sundhed udgår fra og med udgangspunkt heri helbrede sig selv og sit liv. Selvhjælpslitteraturens udbredelse viser, at moderne mennesker stadig har behov for at indskrive sygdom i en fortolkningsramme, der skaber mening og orden i den anomali, som alvorlig sygdom er. En fortolkningsramme, der ikke længere er kollektivt og religiøst men i stedet individuelt og psykologisk funderet.

    AB - Selvhjælpslitteratur interesserer ikke den intellektuelle elite. Derimod er den folkelige interesse udbredt. Men hvad er det så eliten finder så uinteressant eller underlødigt, men som de mange har brug for? Med udgangspunkt i en analyse af nogle af selvhjælpsbevægelsens største bestsellere argumenterer jeg i artiklen for, at det er en sygdomsfortolkning, der indskriver sygdom i et moralsk univers, hvori det fuldt ud er muligt at frigøre sig fra synden og kulturens byrde og dermed også fra sygdom. Den enkelte indeholder en autentisk og god kerne, som stammer fra før syndefaldet, før kulturens undertrykkelse og programmering sætter ind, og den enkelte kan ved discipliceret og fokuseret mental indsats finde tilbage til den kerne, som al lykke og al sundhed udgår fra og med udgangspunkt heri helbrede sig selv og sit liv. Selvhjælpslitteraturens udbredelse viser, at moderne mennesker stadig har behov for at indskrive sygdom i en fortolkningsramme, der skaber mening og orden i den anomali, som alvorlig sygdom er. En fortolkningsramme, der ikke længere er kollektivt og religiøst men i stedet individuelt og psykologisk funderet.

    KW - sygdomsfortolkning, selvhjælpslitteratur, Louise Hay, syndefaldsmyter

    M3 - Tidsskriftartikel

    VL - 117

    SP - 342

    EP - 350

    JO - Kirke og Kultur

    JF - Kirke og Kultur

    SN - 0023-186X

    IS - 4

    ER -