Tilbage til Paradis: Selvhjælpslitteratur og sygdomsfortolkning

Selvhjælpslitteratur interesserer ikke den intellektuelle elite. Derimod er den folkelige interesse udbredt. Men hvad er det så eliten finder så uinteressant eller underlødigt, men som de mange har brug for? Med udgangspunkt i en analyse af nogle af selvhjælpsbevægelsens største bestsellere argumenterer jeg i artiklen for, at det er en sygdomsfortolkning, der indskriver sygdom i et moralsk univers, hvori det fuldt ud er muligt at frigøre sig fra synden og kulturens byrde og dermed også fra sygdom. Den enkelte indeholder en autentisk og god kerne, som stammer fra før syndefaldet, før kulturens undertrykkelse og programmering sætter ind, og den enkelte kan ved discipliceret og fokuseret mental indsats finde tilbage til den kerne, som al lykke og al sundhed udgår fra og med udgangspunkt heri helbrede sig selv og sit liv.
Selvhjælpslitteraturens udbredelse viser, at moderne mennesker stadig har behov for at indskrive sygdom i en fortolkningsramme, der skaber mening og orden i den anomali, som alvorlig sygdom er. En fortolkningsramme, der ikke længere er kollektivt og religiøst men i stedet individuelt og psykologisk funderet.