Projekter pr. år
Abstract
Kviksølv bioakkumulerer i de arktiske fødekæder. Derfor finder man
de højeste kviksølvniveauer i rovdyr øverst i fødekæden som for eksempel
sæler, tandhvaler, isbjørne og mennesker. Fødeindtaget er
den største kviksølvkilde for både mennesker og dyr, men processerne
fra kilde til individ er på nuværende tidspunkt utilstrækkeligt
beskrevet. Det drejer sig om processer over: emission, atmosfærisk
transport, atmosfærisk deposition, transport til havvand ( -
reemission – transport til havvand) optag i plankton samt transport
til højere trofiske niveauer.
En beskrivelse af denne transport kræver bidrag fra en række forskellige
fagdiscipliner. Derfor har 3 DMU afdelinger (afd. Atmosfærisk
Miljø, Afd. for Marine Økologi og Afd. for Arktisk Miljø) bidraget
til projektet hvor både fysisk/kemiske og traditionelle biologiske,
discipliner er anvendt.
De første fluxmålinger i verden af atmosfærisk kviksølv er udført i
forbindelse med projektet. Fluxmålingerne viser, at AMDEs (Atmospheric
Mercury depletion Episodes) fører til mere end en fordobling
af kviksølv belastningen til det arktiske miljø. Dette sker gennem
omdannelsen af GEM (Gaseous Elemental Mercury) til RGM (Reactive
Gaseous Mercury) efterfulgt af deposition af RGM til sne. Disse
resultater er anvendt til at lave en ny parameterisering for fjernelsesprocesserne
af atmosfærisk kviksølv til Danish Eulerian Hemispheric
Model (DEHM). Ligeledes er resultaterne anvendt til at
validere modellen. Nord for polar cirklen er en deponering på ca. 200
tons/år kviksølv til overfladen blevet estimeret.
I uforstyrrede marine sedimentkerner er kviksølv koncentrationen og
dermed sedimentationshastigheden højere i dag i forhold til for 50 til
100 år siden. Denne forøgelse kan tolkes som menneskeskabt bidrag.
Derfor viser resultaterne i dette studie af marine sedimenter fra
Grønland, at ca. 50% af kviksølv fluxen til Grønland er af menneskeskabt
oprindelse.
I havet omkring Grønland viser de første forsøg, at 80% af den totale
mængde kviksølv er opløst eller forbundet med partikler <0.45 µm.
Da kviksølv bioakkumuleres er kviksølv koncentrationen klart afhængig
af det trofiske niveau i fødekæden. Mens der kun er en svag
kobling mellem transportvejene af kviksølv og kulstof i de lave trofiske
niveauer, forekommer der signifikant højere kviksølv niveauer
på højere trofiske niveauer som krabber, fisk, fugle og sæler. Kviksølvkoncentrationen
i isbjørnes hår er i perioden 1999-2001 8.3 gange
højere i Østgrønland end basis niveauet fra det 1300 A.D. i Vestgrønland.
Siden 1960 er kviksølv koncentrationen isbjørnes tænder og
hår faldet betydeligt i Østgrønland mens dette er usikkert for Nordvestgrønland
grundet manglende prøver fra de seneste 20 år.
Ud af 12 analyser af udviklingstendenser på 3 rovfuglearter viste 11
analyser en stigende tendens, hvoraf kun 4 grupper var signifikante
(immature jagtfalke – alle vandrefalke– immature og voksne
8
havørne). Stigningen på disse grupper var mellem 0.008 og 0.05
mg/(kg tørvægt år).
Den samlede arbejdsindsats, som indtil nu har været brugt til at forstå
sammenhængen mellem transport, deposition og bioakkumulering
i det arktiske miljø viser vanskeligheden ved at etablere en sådan
model. På den anden side vil en fortsat indsats forhåbentlig medføre,
at fremtidige udviklingstendenser af effekten på mennesker og udvalgte
arter kan forudsiges.
På nuværende tidspunkt er denne sammenhæng ikke etableret. Vi
har behov for at gennemføre fælles feltkampagner for at studere
forbindelsen mellem atmosfærisk input under AMDEs, optag i den
pelagiske fødekæde og transporten til højere trofiske niveauer.
Der er stadig store usikkerheder på inter-kompartment fluxene og
fremtidige aktiviteter skal organiseres som fælles kampagner med et
mere holistisk fremgangsmåde med fokus på perioder og områder
med AMDEs.
Baseret på den opnåede viden bør en model udvikles, der kan forklare
observerede niveauer og inter-kompartment transport. Endelig
bør der laves beregninger, der viser modellens og systemet følsomhed
overfor ændringer i emissioner, klima og fødekæden.
Originalsprog | Engelsk |
---|---|
Titel | Fate of mercury in the Arctic (FOMA) |
Redaktører | Søren Rysgaard, Rune Dietz, Gert Asmund, Henrik Skov, Torkel Gissel Nielsen, Jesper Christensen, Frank Riget |
Udgivelsessted | Roskilde |
Forlag | National Environmental Research Institute |
Publikationsdato | 2004 |
Sider | 33-41 |
ISBN (Trykt) | 87-7772-834-3 |
Status | Udgivet - 2004 |
Navn | NERI Technical Report |
---|---|
Nummer | 511 |
ISSN | 1600-0048 |
Projekter
- 1 Igangværende
-
Undersøgelse af Vandrefalken i Sydgrønland
Møller, S. & Falk, K.
01/06/1981 → …
Projekter: Projekt › Forskning