The production of temporality in our conduct of everyday life

Et kendetegn ved social praksis og menneskers daglige livsførelse er, at vi gennem vores aktiviteter forbinder os med langt flere mennesker, end vi er i stand til at være opmærksom på og hvis grund til at tænke og handle, som de gør, vi derfor har begrænset viden om. Vi må derfor træffe beslutninger og handle uden fuldt ud at kende betydningen af vores dispositioner for andre. Heraf følger at social praksis i sagens natur foregår på et konfliktfyldt terræn, men samtidig en ide om ”blinde pletter”, som en naturlig del af vores eget perspektiv på det organisatoriske fælles – det være sig personligt, fagligt eller videnskabeligt. I forlængelse heraf, må teoretiske og forståelsesmæssige dilemmaer anskues som uløseligt forbundne med praktiske forhold og menneskers situerede handlinger, perspektiver og ståsteder i det fælles. Gennem en årrække er dette blevet belyst og udforsket på interessant vis af en række praksisforskere herhjemme. Et fænomen, der dog sjældent diskuteres i disse arbejder, er fænomenet tid og frembringelsen af tidsmæssige standarder.
Også tid, kan anskues som en praksis, dvs. som et forhold, der udtrykker deltagerrelationer, dels qua dets egenskab som redskab for social koordinering på tværs, dels qua dets egenskab som formgivende element, der strukturerer vores sammensatte forbundethed i særskilte forløb: arbejdsgange, rækkefølger og værdikæder, vi løbende varierer og reproducerer. At koordinere social praksis indebærer typisk også en koordinering af forskellige perspektiver på og ståsteder i forhold til handlingers og begivenheders umiddelbare betydning og nødvendighed, kort sagt en koordinering af konfliktuelle forståelser af situationers og handlesammenhænges tempo, forløb og tidsdimension. Et kig på hverdagens temporalitet, dvs. de måder, vi konkret gør tid på, i konkrete handlesammenhænge, fortæller derfor noget om, hvilke perspektiver og ståsteder, en given praksis organiseres på. Som sådan introducerer tidsbegrebet ikke alene et relevant analytisk blik ind i det sociale livs konfliktuelle kooperationer og terræn. Det fungerer måske også som et kritisk-analytisk brækjern ind i vores daglige livsførelses sammenkoblinger af det partikulære og det generelle, det praksisnære og det ideologiske.