Tekster og sproghandlinger: Introduktion til et tema og en problematik

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskning

Abstract

Denne artikel er en sprogvidenskabelig introduktion til temaet tekst og sproghandling. Artiklen tjener dels som en beskrivelse af den historiske baggrund for temaet, dels som en argumentation for at det er relevant at behandle en bestemt problematik i relation til dette tema.
Artiklen er delt i to: Først følger en beskrivelse af tekstbegrebets indtog i den moderne sprogvidenskab; dernæst følger en beskrivelse af den dagligsprogsfilosofiske fundering af den sprogvidenskabelige tekstbeskrivelse. Beskrivelsen af denne fundering fokuserer på hvad den teoretisk set indebærer for tekstbeskrivelsen, hvordan den faktisk er tænkt ind i en række hyppigt anvendte tekstbeskrivelser, og hvilken udfordring den repræsenterer for den sprogvidenskabelige tekstbeskrivelse i dag.
Den problematik der argumenteres for en behandling af, er følgende: Hvis vi antager at en sekvens af sætninger er én overordnet sproghandling, hvad er så relationen mellem denne globale sekvensbaserede (makro-)handling og de lokale sætningsbaserede (mikro-)handlinger? Dermed lægges der op til en behandling af denne problematik.
OriginalsprogDansk
TidsskriftScandinavian Studies in Language
Sider (fra-til)1-39
Antal sider38
ISSN0257-9413
StatusUdgivet - 6 okt. 2010
Udgivet eksterntJa

Citer dette