Abstract
Artiklen beskæftiger sig med, hvordan tværfagligheden er kommet til udtryk i pilotprojektet Tankstationen på Roskilde Universitetscenter. Tankstationen var et tilbud til studerende, som ønskede at starte egen virksomhed. Artiklen diskuterer distinktionen mellem uddannelse om og uddannelse til entrepreneurship, en distinktion, der er væsentlig for den måde undervisning i entrepreneurship tilrettelægges på. Tankstationens er uddannelse til entrepreneurship og har som udgangspunkt en tværfaglig arbejdsmetode, som krydres med metodiske elementer, der kan være med til at fremme kreativitet og innovation. Udover et kreativt miljø, etablerede Tankstationen et kollektivt læringsrum, som blev det rum, hvor den tværfaglige 'kapital' kom i spil og hvor viden blev delt, og ny tværfaglighed blev genereret. Entrepreneurship kan læres, og (tvær)fagligheder kan sættes i spil, men når den akademiske faglighed skal ind og krydse klinger med et marked, med forretningsplaner og økonomi, kræver noget af den undervisning og det miljø, der etableres i den forbindelse.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Titel | Tværfaglighed & Entrepreneurship : En antologi om tværfaglighed i entrepreneurshipundervisningen |
Redaktører | Jacob Stolt, Christian Vintergaard |
Antal sider | 9 |
Udgivelsessted | København |
Forlag | IDEA |
Publikationsdato | 2008 |
Sider | 108-117 |
ISBN (Trykt) | 978-87-992772-0-9 |
Status | Udgivet - 2008 |
Emneord
- Uddannelse
- Entrepreneurship
- Tværfaglighed
- Kreativt
- Kollektivt læringsrum