Abstract
Vi fortæller os selv og hinanden, at fedme-epidemien hersker bredt i Danmark. Folkesundhedsmæssigt har det alvorlige, helbredsmæssige konsekvenser. De bør forebygges, for både den individuelle og den fællesskabsorienterede, samfundsøkonomiske trivsel er på spil. Rent sundhedspædagogisk har forestillingen om en omsiggribende fedme-epidemi nogle særlige implikationer for måden at ville sikre velfærdsstaten og det gode liv. I forebyggelsens navn sættes der ind helt fra den tidlige børnealder. Sundhed er ikke kun et privat anliggende, men et fælles ansvar. Man må på kursus. Pædagogisk betyder det, at tilrettelæggelsen af læren om det sunde liv bringes til veje af to sideløbende spor: Formidling af sundhedsviden samt bevidstgørelse om en moralsk forpligtelse og et socialt ansvar. Denne artikel bygger på mit ph.d.-arbejde med analyser af, hvad bestemte fortællinger, antagelser, stigmatiseringer, målsætninger, strategier og tilgange til overvægt gør for mangeldiskursens indtog i sundhedspædagogiske indsatser. Artiklen præsenterer analytisk genererede argumenter for vigtigheden af ikke at overse de ressourcer, der sprogligt såvel som i praksis bør ligge til grund for enhver sundhedspædagogik. Ikke kun for den statslige velfærd, men i ligeså høj grad for den menneskelige velfærd og bestyrkelsen af overvægtige børns selvforståelser af at være et sundt, overvægtigt barn.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift |
| Vol/bind | 52 |
| Udgave nummer | 4 |
| Sider (fra-til) | 72-85 |
| ISSN | 1903-0002 |
| Status | Udgivet - 2015 |