Abstract
I de boligsociale helhedsplaner arbejdes med en bred vifte af indsatser og
aktiviteter, der har til formål at bidrage til at løse de komplekse sociale problemstillinger i boligområderne, styrke sammenhængen mellem boligområderne og det omkringliggende samfund og skabe attraktive boligmiljøer med en bred beboersammensætning. Arbejdet udfoldes i en partnerskabsramme mellem boligselskaber og kommuner, og de konkrete indsatser gennemføres ofte i forskellige samarbejdskonstellationer mellem kommunale indsatser, civile indsatser, beboere og boligselskaber. I arbejdet med at løfte boligområderne er kriminalitetsforebyggelse og beskæftigelsesfremmende indsatser blandt de væsentligste fokuspunkter.
I dette kapitel stiller vi skarpt på, hvilke styringsprincipper der indrammer
disse indsatser, og hvilke samarbejdsmodeller der er til rådighed
i det tværsektorielle arbejde. Som afsæt for at diskutere disse temaer har vi
udvalgt to konkrete cases fra centrale indsatser i de boligsociale helhedsplaner:
at øge beskæftigelsen og forebygge kriminalitet. De to cases er: 1)
de boligsociale job- og uddannelsesvejledninger og 2) hotspotprojektet: om
reduktion af ungdomskriminalitet. Vi eftersøger i kapitlet, hvordan disse
indsatser er organiseret, hvilke aktører der er involveret, deres resultater,
samt hvilke deltagelsesmuligheder og samarbejdsmodeller indsatserne har
givet rum for. Derefter giver vi et signalement af New Public Management
og New Public Governance, som er de to dominerende styringsregimer, der
omkranser det boligsociale arbejde, og vi skitserer de kritiske diskussioner,
som disse styringsprincipper rejser.
Vores andet perspektiv om det tværsektorielle samarbejde har vi konkret
udmønter i fire samarbejdsmodeller: frivilligt arbejde og civilsamfund,
partnerskaber, samskabelse og samproduktion. De to første samarbejdsformer
er velkendte i det boligsociale arbejde, mens de to sidste er på
vej ind i mainstream-sporet i offentligt velfærdsarbejde.
Vi viser i vores analyse, hvordan det boligsociale arbejde er spændt ud
imellem to styringsregimer, som det er vanskeligt at navigere samtidig i:
målrationaler og struktur hentet fra New Public Management på den ene
side og netværk, deltagelse og borgerinddragelse på den anden side med
rødder og inspiration fra New Public Governance. Dette skisma sætter
rammer for indsatsernes muligheder for at indgå i de forskellige samarbejdsmodeller.
Begge indsatser har arbejdet med koordinering på baggrund
af konkrete – og ofte sammenhængende – komplekse udfordringer,
som stiller krav om helhedsorientering og involvering af mange aktører. De
boligsociale job- og uddannelsesvejledninger lykkes med at samproducere
løsninger sammen med borgerne, men arbejder kun ad hoc i løse netværk
med det kommunale jobcenter og civile samarbejdspartnere. Hotspotenhederne
etablerer synergieffekter via professionelle partnerskaber, der til
gengæld ikke inkluderer borgerne selv. Vi viser, at arbejdet med at etablere
tværsektorielle løsninger i og omkring de boligsociale helhedsplaner rummer
dilemmaer, der stiller krav om en reflekteret tilgang til samarbejderne.
Tværsektorielle samarbejder er andet og mere end et pragmatisk valg for at
opnå resultater: De forskellige modeller rummer forskellige mulighedsbetingelser strukturer, potentialer og begrænsninger, der ikke alene skaber
forskellige mulighedsbetingelser for at generere resultater, men også for
borgernes demokratiske deltagelse.
aktiviteter, der har til formål at bidrage til at løse de komplekse sociale problemstillinger i boligområderne, styrke sammenhængen mellem boligområderne og det omkringliggende samfund og skabe attraktive boligmiljøer med en bred beboersammensætning. Arbejdet udfoldes i en partnerskabsramme mellem boligselskaber og kommuner, og de konkrete indsatser gennemføres ofte i forskellige samarbejdskonstellationer mellem kommunale indsatser, civile indsatser, beboere og boligselskaber. I arbejdet med at løfte boligområderne er kriminalitetsforebyggelse og beskæftigelsesfremmende indsatser blandt de væsentligste fokuspunkter.
I dette kapitel stiller vi skarpt på, hvilke styringsprincipper der indrammer
disse indsatser, og hvilke samarbejdsmodeller der er til rådighed
i det tværsektorielle arbejde. Som afsæt for at diskutere disse temaer har vi
udvalgt to konkrete cases fra centrale indsatser i de boligsociale helhedsplaner:
at øge beskæftigelsen og forebygge kriminalitet. De to cases er: 1)
de boligsociale job- og uddannelsesvejledninger og 2) hotspotprojektet: om
reduktion af ungdomskriminalitet. Vi eftersøger i kapitlet, hvordan disse
indsatser er organiseret, hvilke aktører der er involveret, deres resultater,
samt hvilke deltagelsesmuligheder og samarbejdsmodeller indsatserne har
givet rum for. Derefter giver vi et signalement af New Public Management
og New Public Governance, som er de to dominerende styringsregimer, der
omkranser det boligsociale arbejde, og vi skitserer de kritiske diskussioner,
som disse styringsprincipper rejser.
Vores andet perspektiv om det tværsektorielle samarbejde har vi konkret
udmønter i fire samarbejdsmodeller: frivilligt arbejde og civilsamfund,
partnerskaber, samskabelse og samproduktion. De to første samarbejdsformer
er velkendte i det boligsociale arbejde, mens de to sidste er på
vej ind i mainstream-sporet i offentligt velfærdsarbejde.
Vi viser i vores analyse, hvordan det boligsociale arbejde er spændt ud
imellem to styringsregimer, som det er vanskeligt at navigere samtidig i:
målrationaler og struktur hentet fra New Public Management på den ene
side og netværk, deltagelse og borgerinddragelse på den anden side med
rødder og inspiration fra New Public Governance. Dette skisma sætter
rammer for indsatsernes muligheder for at indgå i de forskellige samarbejdsmodeller.
Begge indsatser har arbejdet med koordinering på baggrund
af konkrete – og ofte sammenhængende – komplekse udfordringer,
som stiller krav om helhedsorientering og involvering af mange aktører. De
boligsociale job- og uddannelsesvejledninger lykkes med at samproducere
løsninger sammen med borgerne, men arbejder kun ad hoc i løse netværk
med det kommunale jobcenter og civile samarbejdspartnere. Hotspotenhederne
etablerer synergieffekter via professionelle partnerskaber, der til
gengæld ikke inkluderer borgerne selv. Vi viser, at arbejdet med at etablere
tværsektorielle løsninger i og omkring de boligsociale helhedsplaner rummer
dilemmaer, der stiller krav om en reflekteret tilgang til samarbejderne.
Tværsektorielle samarbejder er andet og mere end et pragmatisk valg for at
opnå resultater: De forskellige modeller rummer forskellige mulighedsbetingelser strukturer, potentialer og begrænsninger, der ikke alene skaber
forskellige mulighedsbetingelser for at generere resultater, men også for
borgernes demokratiske deltagelse.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Titel | Socialt arbejde i udsatte boligområder |
Redaktører | Birgitte Mazanti, Luise Glerup Aner |
Antal sider | 25 |
Udgivelsessted | København |
Forlag | Hans Reitzels Forlag |
Publikationsdato | 2017 |
Sider | 197-222 |
Kapitel | 8 |
ISBN (Trykt) | 9788741264967 |
ISBN (Elektronisk) | 9788741269856 |
Status | Udgivet - 2017 |
Emneord
- boligsocialt arbejde
- samskabelse
- samproduktion
- civilsamfund
- partnerskaber