Middelalderens forskelligartede lærdomstraditioner.: Videnshorisonter hos Bartolomæus Anglicus og i Kongespejlet

Artiklens tema er spændvidden i højmiddelalderens geografiske viden. To forskellige videnshorisonter konstrasteres med Bartolomæus Anglicus' verdensencyklopedi fra midten af 1200-tallet og det samtidige norske Kongespejl. Det førstnævnte værk bærer tydeligt præg af en central- og sydeuropæisk lærdomskultur, med stor reverens for den antikke lærdomstradition og en svagt udviklet empiri. Dette viser sig tydeligt i det geografiske afsnit, der indeholder meget lidt konkret viden om Norden. Det norske Kongespejl fra samme tid derimod er præget af en gennemgående accept af empirisk viden, nysgerrighed og kritisk sans. I det geografiske afsnit om Nordhavet gengives et samtidsaktuelt erfaringsniveau. I en levende beskrivelse gøres det her klart for læseren, at jorden er rund, og fænomenet nordlys søges videnskabeligt forklaret. Forskellene mellem de to teksters beskrivelser viser med al tydelighed, hvor stor en kontrast der i datiden fandtes mellem en nordisk og en centraleuropæisk lærdomshorisont - en forskel, der primært skyldes forfatternes forskellige sociale og kulturgeografiske baggrund.