Stop russisk, mor, tal dansk!

Margarita Popova

Publikation: AndetAndet bidragFormidling

Resumé

I artiklen er fokus på den russisk i Danmark og de mennesker, der har russisk som modersmål/første sprog og identitetsmæssigt kan betegnes som russere, og især - på deres efterkommere. I Danmark finder russisktalende generationer sin egen plads. Aktuelt bor der i Danmark omkring 20.000 borgere, der kan bruge russisk i hverdagslivet. De kommer fra både Rusland og det tidligere Sovjetunionen samt fra nogle andre lande.
Dansk intellektuelle elite har altid haft der stor interesse for arven såvel fra den russiske kunst, klassisk musik og litteratur samt den videnskabelige pædagogik og psykologi. Denne russiske kulturarv er materialiseret på biblioteker, også i dansk tv og teater samt Tivoli er der spor af russisk kultur.
Omkring 1970 blev russisk et gymnasieskolefag og et studiefag på videregående uddannelser. Skoleloven af 1975 indførte undervisning i modersmålet for sproglige minoriteter i folkeskolen. Men de tosprogede bliver genstand for den assimilationspolitik, som for tiden præger dansk uddannelsespolitik. Fra 2002 er lovet ændret og statsstøtten fjernet.
Det er altså den russisktalende befolkning i Danmark, der selv skal bevare det russiske sprog og kultur, således at deres børn kan blive to-sprogede og med en integreret to-kulturel identitet. Der er dannet frivillige foreninger for at formidle russisk sprog og den russiske kulturarv til børnene og de unge.
Generelt har sproget russisk i Danmark blev flyttet fra plads af en rig fælles europæisk kulturarv til at være et minoritetssprog. Ligesom russere – til bare at være en del af »dem, der er anderledes end os«. Det værste er, at denne kløft mellem »dem« og »os« får alvorlige konsekvenser for børn og unge.
»Stop russisk, mor, tal dansk!« Sådan siger et barn af dansk-russiske forældre, når hun følges i skole af sin russisktalende mor og udtrykker hermed den nedvurdering, hun mærker i dansksprogede sammenhænge af alt, hvad der ikke er »dansk«.
OriginalsprogDansk
Publikationsdato23 apr. 2010
Vol/bindIdeer
StatusUdgivet - 23 apr. 2010
Udgivet eksterntJa
NavnWeekendavisen
ISSN0106-4142

Citer dette

Popova, M. (2010, apr 23). Stop russisk, mor, tal dansk! Weekendavisen
Popova, Margarita. / Stop russisk, mor, tal dansk!. 2010. (Weekendavisen).
@misc{dac558df38284ed9b95cd30c6714c28d,
title = "Stop russisk, mor, tal dansk!",
abstract = "I artiklen er fokus p{\aa} den russisk i Danmark og de mennesker, der har russisk som modersm{\aa}l/f{\o}rste sprog og identitetsm{\ae}ssigt kan betegnes som russere, og is{\ae}r - p{\aa} deres efterkommere. I Danmark finder russisktalende generationer sin egen plads. Aktuelt bor der i Danmark omkring 20.000 borgere, der kan bruge russisk i hverdagslivet. De kommer fra b{\aa}de Rusland og det tidligere Sovjetunionen samt fra nogle andre lande. Dansk intellektuelle elite har altid haft der stor interesse for arven s{\aa}vel fra den russiske kunst, klassisk musik og litteratur samt den videnskabelige p{\ae}dagogik og psykologi. Denne russiske kulturarv er materialiseret p{\aa} biblioteker, ogs{\aa} i dansk tv og teater samt Tivoli er der spor af russisk kultur. Omkring 1970 blev russisk et gymnasieskolefag og et studiefag p{\aa} videreg{\aa}ende uddannelser. Skoleloven af 1975 indf{\o}rte undervisning i modersm{\aa}let for sproglige minoriteter i folkeskolen. Men de tosprogede bliver genstand for den assimilationspolitik, som for tiden pr{\ae}ger dansk uddannelsespolitik. Fra 2002 er lovet {\ae}ndret og statsst{\o}tten fjernet. Det er alts{\aa} den russisktalende befolkning i Danmark, der selv skal bevare det russiske sprog og kultur, s{\aa}ledes at deres b{\o}rn kan blive to-sprogede og med en integreret to-kulturel identitet. Der er dannet frivillige foreninger for at formidle russisk sprog og den russiske kulturarv til b{\o}rnene og de unge. Generelt har sproget russisk i Danmark blev flyttet fra plads af en rig f{\ae}lles europ{\ae}isk kulturarv til at v{\ae}re et minoritetssprog. Ligesom russere – til bare at v{\ae}re en del af »dem, der er anderledes end os«. Det v{\ae}rste er, at denne kl{\o}ft mellem »dem« og »os« f{\aa}r alvorlige konsekvenser for b{\o}rn og unge. »Stop russisk, mor, tal dansk!« S{\aa}dan siger et barn af dansk-russiske for{\ae}ldre, n{\aa}r hun f{\o}lges i skole af sin russisktalende mor og udtrykker hermed den nedvurdering, hun m{\ae}rker i dansksprogede sammenh{\ae}nge af alt, hvad der ikke er »dansk«.",
author = "Margarita Popova",
year = "2010",
month = "4",
day = "23",
language = "Dansk",
volume = "Ideer",
type = "Other",

}

Stop russisk, mor, tal dansk! / Popova, Margarita.

2010, . (Weekendavisen).

Publikation: AndetAndet bidragFormidling

TY - GEN

T1 - Stop russisk, mor, tal dansk!

AU - Popova, Margarita

PY - 2010/4/23

Y1 - 2010/4/23

N2 - I artiklen er fokus på den russisk i Danmark og de mennesker, der har russisk som modersmål/første sprog og identitetsmæssigt kan betegnes som russere, og især - på deres efterkommere. I Danmark finder russisktalende generationer sin egen plads. Aktuelt bor der i Danmark omkring 20.000 borgere, der kan bruge russisk i hverdagslivet. De kommer fra både Rusland og det tidligere Sovjetunionen samt fra nogle andre lande. Dansk intellektuelle elite har altid haft der stor interesse for arven såvel fra den russiske kunst, klassisk musik og litteratur samt den videnskabelige pædagogik og psykologi. Denne russiske kulturarv er materialiseret på biblioteker, også i dansk tv og teater samt Tivoli er der spor af russisk kultur. Omkring 1970 blev russisk et gymnasieskolefag og et studiefag på videregående uddannelser. Skoleloven af 1975 indførte undervisning i modersmålet for sproglige minoriteter i folkeskolen. Men de tosprogede bliver genstand for den assimilationspolitik, som for tiden præger dansk uddannelsespolitik. Fra 2002 er lovet ændret og statsstøtten fjernet. Det er altså den russisktalende befolkning i Danmark, der selv skal bevare det russiske sprog og kultur, således at deres børn kan blive to-sprogede og med en integreret to-kulturel identitet. Der er dannet frivillige foreninger for at formidle russisk sprog og den russiske kulturarv til børnene og de unge. Generelt har sproget russisk i Danmark blev flyttet fra plads af en rig fælles europæisk kulturarv til at være et minoritetssprog. Ligesom russere – til bare at være en del af »dem, der er anderledes end os«. Det værste er, at denne kløft mellem »dem« og »os« får alvorlige konsekvenser for børn og unge. »Stop russisk, mor, tal dansk!« Sådan siger et barn af dansk-russiske forældre, når hun følges i skole af sin russisktalende mor og udtrykker hermed den nedvurdering, hun mærker i dansksprogede sammenhænge af alt, hvad der ikke er »dansk«.

AB - I artiklen er fokus på den russisk i Danmark og de mennesker, der har russisk som modersmål/første sprog og identitetsmæssigt kan betegnes som russere, og især - på deres efterkommere. I Danmark finder russisktalende generationer sin egen plads. Aktuelt bor der i Danmark omkring 20.000 borgere, der kan bruge russisk i hverdagslivet. De kommer fra både Rusland og det tidligere Sovjetunionen samt fra nogle andre lande. Dansk intellektuelle elite har altid haft der stor interesse for arven såvel fra den russiske kunst, klassisk musik og litteratur samt den videnskabelige pædagogik og psykologi. Denne russiske kulturarv er materialiseret på biblioteker, også i dansk tv og teater samt Tivoli er der spor af russisk kultur. Omkring 1970 blev russisk et gymnasieskolefag og et studiefag på videregående uddannelser. Skoleloven af 1975 indførte undervisning i modersmålet for sproglige minoriteter i folkeskolen. Men de tosprogede bliver genstand for den assimilationspolitik, som for tiden præger dansk uddannelsespolitik. Fra 2002 er lovet ændret og statsstøtten fjernet. Det er altså den russisktalende befolkning i Danmark, der selv skal bevare det russiske sprog og kultur, således at deres børn kan blive to-sprogede og med en integreret to-kulturel identitet. Der er dannet frivillige foreninger for at formidle russisk sprog og den russiske kulturarv til børnene og de unge. Generelt har sproget russisk i Danmark blev flyttet fra plads af en rig fælles europæisk kulturarv til at være et minoritetssprog. Ligesom russere – til bare at være en del af »dem, der er anderledes end os«. Det værste er, at denne kløft mellem »dem« og »os« får alvorlige konsekvenser for børn og unge. »Stop russisk, mor, tal dansk!« Sådan siger et barn af dansk-russiske forældre, når hun følges i skole af sin russisktalende mor og udtrykker hermed den nedvurdering, hun mærker i dansksprogede sammenhænge af alt, hvad der ikke er »dansk«.

M3 - Andet bidrag

VL - Ideer

ER -