Statsministeren fik ordet

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Resumé

Der eksisterer ingen nøjagtig gennemgang af de danske åbningstaler og trontaler som institution i dansk politik. Det følger her – efter at Rigsdagstidende, dansketaler.dk, en række avisartikler og øvrig sekundær litteratur er gennemgået. Åbningstalerne kan opdeles i tre faser, og i den første fra 1850 er kongen regeringens leder, hvorfor det også er ham, der nogle år åbner Rigsdagen med, hvad der oprindeligt blev kaldt en trontale. I 1925 holder statsministeren en tale på vegne af regeringen, der er en saglig redegørelse med det kommende års lovinitiativer. Fra 1966 begynder talen at ændre karakter, og den bliver i højere grad statsministerens personlige tale, der er kendetegnet ved lavt lixtal og stor brug af identifi kationsretorik. Talen har alle dage været dækket intenst af medierne og kan derfor være et interessant politisk styringsredskab. Større studier af åbningstalerne ville kunne bidrage yderligere til forståelsen af statsministerembedets udvikling.
OriginalsprogDansk
TidsskriftØkonomi og Politik
Vol/bind85
Udgave nummer4
Sider (fra-til)87-99
Antal sider13
ISSN0030-1906
StatusUdgivet - 2012

Emneord

  • politik
  • Statsministerembedet
  • retorik
  • politiske taler
  • politisk historie

Citer dette

Nielsen, Peter Heyn. / Statsministeren fik ordet. I: Økonomi og Politik. 2012 ; Bind 85, Nr. 4. s. 87-99.
@article{03e2d2befc15415ab08709f6aad87b84,
title = "Statsministeren fik ordet",
abstract = "Der eksisterer ingen n{\o}jagtig gennemgang af de danske {\aa}bningstaler og trontaler som institution i dansk politik. Det f{\o}lger her – efter at Rigsdagstidende, dansketaler.dk, en r{\ae}kke avisartikler og {\o}vrig sekund{\ae}r litteratur er gennemg{\aa}et. {\AA}bningstalerne kan opdeles i tre faser, og i den f{\o}rste fra 1850 er kongen regeringens leder, hvorfor det ogs{\aa} er ham, der nogle {\aa}r {\aa}bner Rigsdagen med, hvad der oprindeligt blev kaldt en trontale. I 1925 holder statsministeren en tale p{\aa} vegne af regeringen, der er en saglig redeg{\o}relse med det kommende {\aa}rs lovinitiativer. Fra 1966 begynder talen at {\ae}ndre karakter, og den bliver i h{\o}jere grad statsministerens personlige tale, der er kendetegnet ved lavt lixtal og stor brug af identifi kationsretorik. Talen har alle dage v{\ae}ret d{\ae}kket intenst af medierne og kan derfor v{\ae}re et interessant politisk styringsredskab. St{\o}rre studier af {\aa}bningstalerne ville kunne bidrage yderligere til forst{\aa}elsen af statsministerembedets udvikling.",
keywords = "politik, Statsministerembedet, retorik, politiske taler, politisk historie",
author = "Nielsen, {Peter Heyn}",
year = "2012",
language = "Dansk",
volume = "85",
pages = "87--99",
journal = "Oekonomi og Politik",
issn = "0030-1906",
publisher = "Dj{\o}f Forlag",
number = "4",

}

Nielsen, PH 2012, 'Statsministeren fik ordet', Økonomi og Politik, bind 85, nr. 4, s. 87-99.

Statsministeren fik ordet. / Nielsen, Peter Heyn.

I: Økonomi og Politik, Bind 85, Nr. 4, 2012, s. 87-99.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

TY - JOUR

T1 - Statsministeren fik ordet

AU - Nielsen, Peter Heyn

PY - 2012

Y1 - 2012

N2 - Der eksisterer ingen nøjagtig gennemgang af de danske åbningstaler og trontaler som institution i dansk politik. Det følger her – efter at Rigsdagstidende, dansketaler.dk, en række avisartikler og øvrig sekundær litteratur er gennemgået. Åbningstalerne kan opdeles i tre faser, og i den første fra 1850 er kongen regeringens leder, hvorfor det også er ham, der nogle år åbner Rigsdagen med, hvad der oprindeligt blev kaldt en trontale. I 1925 holder statsministeren en tale på vegne af regeringen, der er en saglig redegørelse med det kommende års lovinitiativer. Fra 1966 begynder talen at ændre karakter, og den bliver i højere grad statsministerens personlige tale, der er kendetegnet ved lavt lixtal og stor brug af identifi kationsretorik. Talen har alle dage været dækket intenst af medierne og kan derfor være et interessant politisk styringsredskab. Større studier af åbningstalerne ville kunne bidrage yderligere til forståelsen af statsministerembedets udvikling.

AB - Der eksisterer ingen nøjagtig gennemgang af de danske åbningstaler og trontaler som institution i dansk politik. Det følger her – efter at Rigsdagstidende, dansketaler.dk, en række avisartikler og øvrig sekundær litteratur er gennemgået. Åbningstalerne kan opdeles i tre faser, og i den første fra 1850 er kongen regeringens leder, hvorfor det også er ham, der nogle år åbner Rigsdagen med, hvad der oprindeligt blev kaldt en trontale. I 1925 holder statsministeren en tale på vegne af regeringen, der er en saglig redegørelse med det kommende års lovinitiativer. Fra 1966 begynder talen at ændre karakter, og den bliver i højere grad statsministerens personlige tale, der er kendetegnet ved lavt lixtal og stor brug af identifi kationsretorik. Talen har alle dage været dækket intenst af medierne og kan derfor være et interessant politisk styringsredskab. Større studier af åbningstalerne ville kunne bidrage yderligere til forståelsen af statsministerembedets udvikling.

KW - politik

KW - Statsministerembedet

KW - retorik

KW - politiske taler

KW - politisk historie

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 85

SP - 87

EP - 99

JO - Oekonomi og Politik

JF - Oekonomi og Politik

SN - 0030-1906

IS - 4

ER -