Sorgbearbejdelse på Facebook: Diskursive (u)muligheder

Tobias Raun, Michael Nebeling Petersen

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapportBidrag til bog/antologiForskningpeer review

Resumé

Sorg tænkes ofte som en psykologisk proces, der bearbejdes individuelt og i stilhed. Men i de senere år er død og sorg rykket ud af privatsfæren og er blevet en del af en kollektiv offentlighed. Flere og flere bruger onlinemedier til at tale om og bearbejde det, der er svært i livet, frem for blot at fremvise lykkelige, perfekte livsstunder. Sorgbearbejdelse gennem onlinemedier udgør således en nyere tendens, som er opstået i takt med de sociale mediers stigende udbredelse og popularitet. Sorg er ikke kun noget, der udtrykkes på segregerede sider og grupper, men også noget der i stigende grad indgår som et af de emner, vi skriver om og deler på vores personlige Facebook-profil. Dette er måske ikke så mærkeligt, eftersom Facebook er det absolut mest udbredte sociale medie i hovedparten af verden, ikke mindst i Danmark.
I dette kapitel undersøger vi, hvordan brugerne reflekterer over og anvender et medie som Facebook, når de har mistet en pårørende, altså dels hvilke diskursive muligheder Facebook tilbyder som medie, og dels hvilke diskursive begrænsninger brugerne oplever i forhold til Facebook som socialt rum? Kapitlet vil præsentere onlinesorgarbejde på Facebook med fokus på, hvordan man metodisk kan angribe og analysere fænomenet. Kapitlet er således en introduktion til diskursteori, og hvordan denne kan omsættes til et analytisk værktøj. Vi ser på, hvordan diskursteoriens videnskabsteoretiske forudsætninger kan danne basis for en analyse, en såkaldt ‘diskursanalyse’. Diskursanalysens styrke er, at den kan vise, hvordan et fænomen, som fx sorg, er blevet til kulturelt og historisk og samtidig have blik for, hvordan brugere i dag oplever, forandrer og forhandler fænomenet i en specifik mediekontekst.
OriginalsprogDansk
TitelSociale medier og sprog. Analytiske tilgange
RedaktørerAndreas Candefors Stæhr, Kristine Køhler Mortensen
Antal sider277
ForlagSamfundslitteratur
Publikationsdato2018
Sider253
Kapitel9
ISBN (Trykt)978-87-593-2596-4
StatusUdgivet - 2018
NavnMedier, Kommunikation, Journalistik
ISSN1904-271X

Emneord

  • Sociale medier, Sorg, Diskursanalyse, Facebook

Citer dette

Raun, T., & Nebeling Petersen, M. (2018). Sorgbearbejdelse på Facebook: Diskursive (u)muligheder. I A. Candefors Stæhr, & K. Køhler Mortensen (red.), Sociale medier og sprog. Analytiske tilgange (s. 253). Samfundslitteratur. Medier, Kommunikation, Journalistik
Raun, Tobias ; Nebeling Petersen, Michael. / Sorgbearbejdelse på Facebook: Diskursive (u)muligheder. Sociale medier og sprog. Analytiske tilgange. red. / Andreas Candefors Stæhr ; Kristine Køhler Mortensen. Samfundslitteratur, 2018. s. 253 (Medier, Kommunikation, Journalistik ).
@inbook{be2ab744edfd42e4be3f2c160a8caf70,
title = "Sorgbearbejdelse p{\aa} Facebook: Diskursive (u)muligheder",
abstract = "Sorg t{\ae}nkes ofte som en psykologisk proces, der bearbejdes individuelt og i stilhed. Men i de senere {\aa}r er d{\o}d og sorg rykket ud af privatsf{\ae}ren og er blevet en del af en kollektiv offentlighed. Flere og flere bruger onlinemedier til at tale om og bearbejde det, der er sv{\ae}rt i livet, frem for blot at fremvise lykkelige, perfekte livsstunder. Sorgbearbejdelse gennem onlinemedier udg{\o}r s{\aa}ledes en nyere tendens, som er opst{\aa}et i takt med de sociale mediers stigende udbredelse og popularitet. Sorg er ikke kun noget, der udtrykkes p{\aa} segregerede sider og grupper, men ogs{\aa} noget der i stigende grad indg{\aa}r som et af de emner, vi skriver om og deler p{\aa} vores personlige Facebook-profil. Dette er m{\aa}ske ikke s{\aa} m{\ae}rkeligt, eftersom Facebook er det absolut mest udbredte sociale medie i hovedparten af verden, ikke mindst i Danmark. I dette kapitel unders{\o}ger vi, hvordan brugerne reflekterer over og anvender et medie som Facebook, n{\aa}r de har mistet en p{\aa}r{\o}rende, alts{\aa} dels hvilke diskursive muligheder Facebook tilbyder som medie, og dels hvilke diskursive begr{\ae}nsninger brugerne oplever i forhold til Facebook som socialt rum? Kapitlet vil pr{\ae}sentere onlinesorgarbejde p{\aa} Facebook med fokus p{\aa}, hvordan man metodisk kan angribe og analysere f{\ae}nomenet. Kapitlet er s{\aa}ledes en introduktion til diskursteori, og hvordan denne kan oms{\ae}ttes til et analytisk v{\ae}rkt{\o}j. Vi ser p{\aa}, hvordan diskursteoriens videnskabsteoretiske foruds{\ae}tninger kan danne basis for en analyse, en s{\aa}kaldt ‘diskursanalyse’. Diskursanalysens styrke er, at den kan vise, hvordan et f{\ae}nomen, som fx sorg, er blevet til kulturelt og historisk og samtidig have blik for, hvordan brugere i dag oplever, forandrer og forhandler f{\ae}nomenet i en specifik mediekontekst.",
keywords = "Sociale medier, Sorg, Diskursanalyse, Facebook",
author = "Tobias Raun and {Nebeling Petersen}, Michael",
year = "2018",
language = "Dansk",
isbn = "978-87-593-2596-4",
pages = "253",
editor = "{Candefors St{\ae}hr}, {Andreas } and {K{\o}hler Mortensen}, {Kristine }",
booktitle = "Sociale medier og sprog. Analytiske tilgange",
publisher = "Samfundslitteratur",

}

Raun, T & Nebeling Petersen, M 2018, Sorgbearbejdelse på Facebook: Diskursive (u)muligheder. i A Candefors Stæhr & K Køhler Mortensen (red), Sociale medier og sprog. Analytiske tilgange. Samfundslitteratur, Medier, Kommunikation, Journalistik , s. 253.

Sorgbearbejdelse på Facebook: Diskursive (u)muligheder. / Raun, Tobias; Nebeling Petersen, Michael.

Sociale medier og sprog. Analytiske tilgange. red. / Andreas Candefors Stæhr; Kristine Køhler Mortensen. Samfundslitteratur, 2018. s. 253.

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapportBidrag til bog/antologiForskningpeer review

TY - CHAP

T1 - Sorgbearbejdelse på Facebook: Diskursive (u)muligheder

AU - Raun, Tobias

AU - Nebeling Petersen, Michael

PY - 2018

Y1 - 2018

N2 - Sorg tænkes ofte som en psykologisk proces, der bearbejdes individuelt og i stilhed. Men i de senere år er død og sorg rykket ud af privatsfæren og er blevet en del af en kollektiv offentlighed. Flere og flere bruger onlinemedier til at tale om og bearbejde det, der er svært i livet, frem for blot at fremvise lykkelige, perfekte livsstunder. Sorgbearbejdelse gennem onlinemedier udgør således en nyere tendens, som er opstået i takt med de sociale mediers stigende udbredelse og popularitet. Sorg er ikke kun noget, der udtrykkes på segregerede sider og grupper, men også noget der i stigende grad indgår som et af de emner, vi skriver om og deler på vores personlige Facebook-profil. Dette er måske ikke så mærkeligt, eftersom Facebook er det absolut mest udbredte sociale medie i hovedparten af verden, ikke mindst i Danmark. I dette kapitel undersøger vi, hvordan brugerne reflekterer over og anvender et medie som Facebook, når de har mistet en pårørende, altså dels hvilke diskursive muligheder Facebook tilbyder som medie, og dels hvilke diskursive begrænsninger brugerne oplever i forhold til Facebook som socialt rum? Kapitlet vil præsentere onlinesorgarbejde på Facebook med fokus på, hvordan man metodisk kan angribe og analysere fænomenet. Kapitlet er således en introduktion til diskursteori, og hvordan denne kan omsættes til et analytisk værktøj. Vi ser på, hvordan diskursteoriens videnskabsteoretiske forudsætninger kan danne basis for en analyse, en såkaldt ‘diskursanalyse’. Diskursanalysens styrke er, at den kan vise, hvordan et fænomen, som fx sorg, er blevet til kulturelt og historisk og samtidig have blik for, hvordan brugere i dag oplever, forandrer og forhandler fænomenet i en specifik mediekontekst.

AB - Sorg tænkes ofte som en psykologisk proces, der bearbejdes individuelt og i stilhed. Men i de senere år er død og sorg rykket ud af privatsfæren og er blevet en del af en kollektiv offentlighed. Flere og flere bruger onlinemedier til at tale om og bearbejde det, der er svært i livet, frem for blot at fremvise lykkelige, perfekte livsstunder. Sorgbearbejdelse gennem onlinemedier udgør således en nyere tendens, som er opstået i takt med de sociale mediers stigende udbredelse og popularitet. Sorg er ikke kun noget, der udtrykkes på segregerede sider og grupper, men også noget der i stigende grad indgår som et af de emner, vi skriver om og deler på vores personlige Facebook-profil. Dette er måske ikke så mærkeligt, eftersom Facebook er det absolut mest udbredte sociale medie i hovedparten af verden, ikke mindst i Danmark. I dette kapitel undersøger vi, hvordan brugerne reflekterer over og anvender et medie som Facebook, når de har mistet en pårørende, altså dels hvilke diskursive muligheder Facebook tilbyder som medie, og dels hvilke diskursive begrænsninger brugerne oplever i forhold til Facebook som socialt rum? Kapitlet vil præsentere onlinesorgarbejde på Facebook med fokus på, hvordan man metodisk kan angribe og analysere fænomenet. Kapitlet er således en introduktion til diskursteori, og hvordan denne kan omsættes til et analytisk værktøj. Vi ser på, hvordan diskursteoriens videnskabsteoretiske forudsætninger kan danne basis for en analyse, en såkaldt ‘diskursanalyse’. Diskursanalysens styrke er, at den kan vise, hvordan et fænomen, som fx sorg, er blevet til kulturelt og historisk og samtidig have blik for, hvordan brugere i dag oplever, forandrer og forhandler fænomenet i en specifik mediekontekst.

KW - Sociale medier, Sorg, Diskursanalyse, Facebook

M3 - Bidrag til bog/antologi

SN - 978-87-593-2596-4

SP - 253

BT - Sociale medier og sprog. Analytiske tilgange

A2 - Candefors Stæhr, Andreas

A2 - Køhler Mortensen, Kristine

PB - Samfundslitteratur

ER -

Raun T, Nebeling Petersen M. Sorgbearbejdelse på Facebook: Diskursive (u)muligheder. I Candefors Stæhr A, Køhler Mortensen K, red., Sociale medier og sprog. Analytiske tilgange. Samfundslitteratur. 2018. s. 253. (Medier, Kommunikation, Journalistik ).