Abstract
En ulempe ved at definitionen på social bæredygtighed kan opleves vag er, at den bliver usynliggjort, gjort ubetydelig og i bedste fald behandles som et appendiks til miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Det gælder, når vi definerer social bæredygtighed som den måde, vi relaterer til hinanden i hverdagen, den måde vi oplever mening, tilhørsforhold, retfærdighed og fællesskaber på som den dimension af bæredygtighed indeholder. En fordel ved at definitio- nen opleves vag er, at en lokal tilpasning og relevans kan styrkes. Når social bæredygtighed får sit særkende alt efter, hvad man arbejder
med, styrkes dets forankring og legitimitet. Desværre ser vi ofte, at forsøget på at gøre definitionen på social bæredygtighed klar, bliver
ved at vælge metoder, der kan måle det numerisk. Og det passer ofte til en regelbaseret tilgang til social bæredygtighed. Ulempen ved det er, at det levede liv, som er sværere at sætte på formel, også bliver usynliggjort og dermed gjort ubetydelig. Denne artikel forsøger at gøre levede liv dimensionen i social bæredygtighed, som er sværere at sætte på formel, tydeligere.
med, styrkes dets forankring og legitimitet. Desværre ser vi ofte, at forsøget på at gøre definitionen på social bæredygtighed klar, bliver
ved at vælge metoder, der kan måle det numerisk. Og det passer ofte til en regelbaseret tilgang til social bæredygtighed. Ulempen ved det er, at det levede liv, som er sværere at sætte på formel, også bliver usynliggjort og dermed gjort ubetydelig. Denne artikel forsøger at gøre levede liv dimensionen i social bæredygtighed, som er sværere at sætte på formel, tydeligere.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Social Kritik:Tidsskrift for social analyse & debat |
Vol/bind | 174 |
Udgave nummer | 37 |
Sider (fra-til) | 45-53 |
ISSN | 0904-3535 |
Status | Udgivet - 2025 |
Emneord
- bæredygtighed
- ESG
- omsorgsetik
- social identitet