Abstract
Målet med artiklen er at pege på og diskutere hvordan klasse får betydning for i public health interventions in schools Forebyggelse af risici og sundhedsfremme for børn og unge er i dag centrale i sundhedspolitik, samtidig med at forældrepraksis anses for determinerende for barnets sundhed og trivsel og dermed for dets fremtids muligheder i et stadig mere neoliberalt konkurrence samfund, som Danmark. Denne artikel bygger på en undersøgelse af sundhedsplejen på danske skoler i perioden 2014-2015, og herfra er den analyserede case, bestående af to indskolings samtaler, valgt som eksemplarisk for et større materiale. Spørgsmålet vi rejser, inspireret af især engelsk forskning i klasse, og international børne og forældreskabs forskning, er hvorvidt middelklasse værdier og normer er til stede i skolesundhedsplejens praksis,og får betydning for den sundhedsfremmende og forebyggende praksis, og for forældre og børn?
Konklusionen i artiklen er, at klasse aktiveres i skolesundhedsplejen og at sundhedsfremme og forebyggende praksis bliver til igennem middelklasse normer for forældreskab som institutionaliseres i skolesundhedsplejersken. Social lav klasse bliver til en sundheds risiko i sig selv. Implikationerne af dette er, at social ulighed, som er et politisk centralt fokus for sundhedsplejen, i indskolingssamtalerne tilgås af SP udfra en klasset og risiko orienteret konstruktion af ”manglende forældreevner. ” De mindre priviligerede , eller ikke- middelklasse forældre, bliver betragtet som særlig udsatte i kraft af ikke blot en manglende evne til at træffe sunde, fornuftige valg, men på baggrund af deres ”klassemæssige” performance, som har mindre moralsk værdi i forhold til sundhedsmyndighedernes forventninger til dem .
Konklusionen i artiklen er, at klasse aktiveres i skolesundhedsplejen og at sundhedsfremme og forebyggende praksis bliver til igennem middelklasse normer for forældreskab som institutionaliseres i skolesundhedsplejersken. Social lav klasse bliver til en sundheds risiko i sig selv. Implikationerne af dette er, at social ulighed, som er et politisk centralt fokus for sundhedsplejen, i indskolingssamtalerne tilgås af SP udfra en klasset og risiko orienteret konstruktion af ”manglende forældreevner. ” De mindre priviligerede , eller ikke- middelklasse forældre, bliver betragtet som særlig udsatte i kraft af ikke blot en manglende evne til at træffe sunde, fornuftige valg, men på baggrund af deres ”klassemæssige” performance, som har mindre moralsk værdi i forhold til sundhedsmyndighedernes forventninger til dem .
Bidragets oversatte titel | "Så ved bekymring, skriver jeg at..": Klasse, forældrepraksis og forebyggelse i folkesundhedspraksis: et spørgsmål om moralsk værd? |
---|---|
Originalsprog | Engelsk |
Tidsskrift | Health, Risk & Society |
Vol/bind | 20 |
Udgave nummer | 5-6 |
Sider (fra-til) | 259-275 |
Antal sider | 17 |
ISSN | 1369-8575 |
DOI | |
Status | Udgivet - 24 okt. 2018 |