Små børns hverdagsliv: Situeret pædagogisk faglighed i vuggestue og dagpleje

Anja Hvidtfeldt Stanek, Maja Røn Larsen, Solmai Sofia Mikladal

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportBogForskningpeer review

Abstract

Små børns hverdagsliv undersøger forudsætningerne for børns trivsel og læring i dagligdagen i vuggestuer og dagpleje. Den er relevant for alle, der arbejder med små børn, studerer til pædagog eller er beslutningstager på området.

Bogen beskriver, hvordan pædagoger og dagplejere kan styrke børnenes fællesskaber, understøtte deres medindflydelse, fremme deres læring og forbedre samarbejdet med forældrene. Alt sam­men afstemt i forhold til de konkrete betingelser, den pædagogiske praksis udfolder sig under i dag.

Med ud­gangs­punkt i den nyeste forskning samt interviews og observationer fra vuggestue og dag­pleje vi­ser de tre forfattere, hvordan betingelserne i pædagogisk praksis udgøres af både det enkelte barn, den samlede gruppe af børn, forældrene, personalet og dagtilbuddets rammer samt ikke mindst de mere overordnede samfundsmæssige betingelser i form af politiske forventninger og krav.

Gennem begrebet 'situeret pædagogisk faglighed' udfolder forfatterne, hvordan vi på daginstitutionsområdet har brug for fleksible og kontekstsensitive forståelser af børns læring, udvikling og trivsel samt af den pædagogiske praksis.
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedFrederiksberg
ForlagFrydenlund Academic
Antal sider151
ISBN (Trykt)978-87-7118-980-3
StatusUdgivet - 2018

Citer dette