Skyggen af meningsfulde forandringer i arbejdspraksisser

Forandring og innovation er i dag noget vi tillægger en positiv værdi. Det er endda noget som i samfundet generelt og i det moderne arbejdsliv er efterstræbelsesværdigt og vigtigt for vores beståen som konkurrencedygtigt samfund. Forandring og innovation lovprises på bekostning af træghed og stilstand. Vi skal arbejde hen imod et mål, hvor målet er en forbedring ift. det, der var engang. Særlig den type af forandring medarbejdere selv har været med til at søsætte, er i tidens trend, og skaber medarbejdere som med entusiasme og dedikation finder mening i deres arbejde (e.g. Pedersen 2010, Rambøll Management 2006). I det lys kan forandringer føre til forbedringer for organisationen i form af større arbejdsglæde, tilfredshed for kunder eller patienter, effektiviseringer, mindre sygefravær, nye produkter på markedet etc. I den forstand er forandringer godt for medarbejdere og for produktiviteten i organisationer. At organisationer indeholder skyggesider er efterhånden en klassisk pointe. Med f.eks. Bauman blev det tydeligt, at Europas (civiliserede) bureaukrati samtidig indeholdt (det skyggefulde) potentiale at være perfekt tilpasset til at udføre det organiserede massemord på millioner af mennesker (Bauman 1989). Heri ligger et grundlæggende argument om at positive arbejdspraksisser også indeholder potentialet om det onde.