”Situationen kom til mig”: Om praksisfortællinger i pædagoguddannelsen

Praksisfortælling som metode inviterer til situeret refleksivitet, hvor fortælleren gennem beskrivelse af og refleksion over en udvalgt situation sætter ord på den kompleksitet, som udspiller sig i praksisfeltet.
For pædagoger i praksis er en central kvalitet ved praksisfortællingen således, at den giver rum for at udtrykke engagement, bevægelighed og kontekstafhængighed på en måde, hvor faglige og personlige perspektiver integreres.
I artiklen introduceres til hvad en praksisfortælling er, og hvordan man med brug af analytiske begreber brugt i undersøgelser af, hvordan nye perspektiver opstår, kan forstå, hvordan ny viden skabes i den enkelte studerendes fortælling. En viden, som bidrager til at skabe nye perspektiver på specialpædagogiske situationer. I forlængelse heraf udpeges, hvordan praksisfortællinger kan anvendes, når målet er at udvikle situeret viden om specialpædagogisk praksis såvel i undervisnings- som i personalemødesammenhæng.