Saxo og Rigsdagen i Besancon

Stefan Pajung, Lone Liljefalk

    Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

    Resumé

    Artiklen omhandler Rigsdagen i Besancon 1162 og Saxos beretning herom. Saxo er den mest udførlige kilde til denne begivenhed, men kan ikke fuldstændig tages for gode varer. Dette hænger sammen med, at Saxo havde sin egen agenda. Saxo beskriver kong Valdemar som den retfærdige konge, men kejseren er den falske, troløse hersker, der lokker Valdemar i fordærv. I virkeligheden var Valdemars tilstedeværelse udtryk for realpolitik fra dansk side, da man på et tidspunkt, hvor kejseren stod stærkt, anså det som hensigtsmæssigt at sværge lensed til ham for at udgå voldsomme repressalier. En svaghed hos Saxo er den manglende storpolitiske referanceramme, og simplificerer frontlinierne i det kirkepolitiske skisma, der da deler Europa. Det tyske kejserrige er således ikke en monolitisk størrelse, men selv splittet og kejseren har kun opbakning i den del af sit bagland. Da begivenhederne går ham imod, mister kejseren yderligere hjemlig opbakning, ligesom den danske lensed ikke får nogle videregående konsekvenser herhjemme.
    OriginalsprogDansk
    TidsskriftKirkehistoriske Samlinger
    Sider (fra-til)137-165
    Antal sider28
    ISSN0450-3171
    StatusUdgivet - 2006

    Citer dette

    Pajung, S., & Liljefalk, L. (2006). Saxo og Rigsdagen i Besancon. Kirkehistoriske Samlinger, 137-165.
    Pajung, Stefan ; Liljefalk, Lone. / Saxo og Rigsdagen i Besancon. I: Kirkehistoriske Samlinger. 2006 ; s. 137-165.
    @article{402d9830f2f911dba530000ea68e967b,
    title = "Saxo og Rigsdagen i Besancon",
    abstract = "Artiklen omhandler Rigsdagen i Besancon 1162 og Saxos beretning herom. Saxo er den mest udf{\o}rlige kilde til denne begivenhed, men kan ikke fuldst{\ae}ndig tages for gode varer. Dette h{\ae}nger sammen med, at Saxo havde sin egen agenda. Saxo beskriver kong Valdemar som den retf{\ae}rdige konge, men kejseren er den falske, trol{\o}se hersker, der lokker Valdemar i ford{\ae}rv. I virkeligheden var Valdemars tilstedev{\ae}relse udtryk for realpolitik fra dansk side, da man p{\aa} et tidspunkt, hvor kejseren stod st{\ae}rkt, ans{\aa} det som hensigtsm{\ae}ssigt at sv{\ae}rge lensed til ham for at udg{\aa} voldsomme repressalier. En svaghed hos Saxo er den manglende storpolitiske referanceramme, og simplificerer frontlinierne i det kirkepolitiske skisma, der da deler Europa. Det tyske kejserrige er s{\aa}ledes ikke en monolitisk st{\o}rrelse, men selv splittet og kejseren har kun opbakning i den del af sit bagland. Da begivenhederne g{\aa}r ham imod, mister kejseren yderligere hjemlig opbakning, ligesom den danske lensed ikke f{\aa}r nogle videreg{\aa}ende konsekvenser herhjemme.",
    author = "Stefan Pajung and Lone Liljefalk",
    year = "2006",
    language = "Dansk",
    pages = "137--165",
    journal = "Kirkehistoriske Samlinger",
    issn = "0450-3171",
    publisher = "Syddansk Univeristetsforlag",

    }

    Pajung, S & Liljefalk, L 2006, 'Saxo og Rigsdagen i Besancon', Kirkehistoriske Samlinger, s. 137-165.

    Saxo og Rigsdagen i Besancon. / Pajung, Stefan; Liljefalk, Lone.

    I: Kirkehistoriske Samlinger, 2006, s. 137-165.

    Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

    TY - JOUR

    T1 - Saxo og Rigsdagen i Besancon

    AU - Pajung, Stefan

    AU - Liljefalk, Lone

    PY - 2006

    Y1 - 2006

    N2 - Artiklen omhandler Rigsdagen i Besancon 1162 og Saxos beretning herom. Saxo er den mest udførlige kilde til denne begivenhed, men kan ikke fuldstændig tages for gode varer. Dette hænger sammen med, at Saxo havde sin egen agenda. Saxo beskriver kong Valdemar som den retfærdige konge, men kejseren er den falske, troløse hersker, der lokker Valdemar i fordærv. I virkeligheden var Valdemars tilstedeværelse udtryk for realpolitik fra dansk side, da man på et tidspunkt, hvor kejseren stod stærkt, anså det som hensigtsmæssigt at sværge lensed til ham for at udgå voldsomme repressalier. En svaghed hos Saxo er den manglende storpolitiske referanceramme, og simplificerer frontlinierne i det kirkepolitiske skisma, der da deler Europa. Det tyske kejserrige er således ikke en monolitisk størrelse, men selv splittet og kejseren har kun opbakning i den del af sit bagland. Da begivenhederne går ham imod, mister kejseren yderligere hjemlig opbakning, ligesom den danske lensed ikke får nogle videregående konsekvenser herhjemme.

    AB - Artiklen omhandler Rigsdagen i Besancon 1162 og Saxos beretning herom. Saxo er den mest udførlige kilde til denne begivenhed, men kan ikke fuldstændig tages for gode varer. Dette hænger sammen med, at Saxo havde sin egen agenda. Saxo beskriver kong Valdemar som den retfærdige konge, men kejseren er den falske, troløse hersker, der lokker Valdemar i fordærv. I virkeligheden var Valdemars tilstedeværelse udtryk for realpolitik fra dansk side, da man på et tidspunkt, hvor kejseren stod stærkt, anså det som hensigtsmæssigt at sværge lensed til ham for at udgå voldsomme repressalier. En svaghed hos Saxo er den manglende storpolitiske referanceramme, og simplificerer frontlinierne i det kirkepolitiske skisma, der da deler Europa. Det tyske kejserrige er således ikke en monolitisk størrelse, men selv splittet og kejseren har kun opbakning i den del af sit bagland. Da begivenhederne går ham imod, mister kejseren yderligere hjemlig opbakning, ligesom den danske lensed ikke får nogle videregående konsekvenser herhjemme.

    M3 - Tidsskriftartikel

    SP - 137

    EP - 165

    JO - Kirkehistoriske Samlinger

    JF - Kirkehistoriske Samlinger

    SN - 0450-3171

    ER -

    Pajung S, Liljefalk L. Saxo og Rigsdagen i Besancon. Kirkehistoriske Samlinger. 2006;137-165.