Samtidshistoriens sensitive kilde: Oral history som kilde, teori og metode i koldkrigs- og kommunismehistorien

Ambitionen med dette bidrag er at give et tentativt indblik i hvilke muligheder og faldgruber ’oral history’ rummer som teori og metode i samtidshistorien. Udgangspunktet er de selvgjorte erfaringer, der er gjort med arbejdet med den levende kilde i to kommunismehistoriske forskningsprojekter, dvs. en erfaringsproces, der har strakt sig fra indsamling og forarbejdning af interviews, og til deres empiriske samspil med konventionelle arkivalske kilder. Artiklen sigter videre på at formidle erfaringer med interviews med politiske minoritetsgrupper – i det tilfælde kommunistiske – og de særlige og kildekritiske problematikker, der kan opstå, når man interviewer fx slægtninge, der er vokset op i kommunistiske familier. En afgørende erfaring har således været arbejdet med de levende kilder, der udgør et vigtigt og anderledes kildemateriale til Ph.d.-afhandlingen ‘Den illoyale kommunist. En biografisk-metodisk undersøgelse af det kommunistiske individ som eksponent for den danske kommunismes historie i det 20 århundrede.’