Abstract
Samskabelse er kommet på dagsordenen som en strategi til at løse ikke blot kom-plekse samfundsproblemer, men også genstridige styringsproblemer i den offent-lige sektor. I denne artikel udvikles en teoretisk ramme for samskabt styring, som bruges som afsæt til at analysere potentialer og udfordringer ved at samskabe et pædagogisk tilsynskoncept i Roskilde Kommune. Resultaterne viser, at samskabt styring bidrager til ejerskab til og motivation for at arbejde med tilsynet samt til en oplevelse af, at tilsynet understøtter kvaliteten og effektiviteten i opgaveløsningen. Derudover styrker processen samarbejdskulturen i organisationen. Resultaterne viser dog også, at samskabt styring kræver ressourcer, omfattende facililtering, opbakning i ledelseskæden og kan skabe ledelsesdilemmaer og bekymringer om ansvarlighed, når magten deles. Derudover kan risikoen for dekobling af relevante aktører opstå i højkomplekse samskabelsesprocesser.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Politica - Tidsskrift for politisk videnskab |
Vol/bind | 53 |
Udgave nummer | 3 |
Sider (fra-til) | 261-279 |
Antal sider | 19 |
ISSN | 0105-0710 |
Status | Udgivet - 6 okt. 2021 |
Emneord
- samskabt styring
- Afbureaukratisering
- Implementering
- Effekter af samskabelse