Samskabt styring: potentialer og udfordringer

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Abstract

Samskabelse er kommet på dagsordenen som en strategi til at løse ikke blot komplekse samfundsproblemer, men også genstridige styringsproblemer i den offentlige sektor. I denne artikel udvikles en teoretisk ramme for samskabt styring, som bruges som afsæt til at analysere potentialer og udfordringer ved at samskabe et pædagogisk tilsynskoncept i Roskilde Kommune. Resultaterne viser, at samskabt styring bidrager til ejerskab til og motivation for at arbejde med tilsynet samt til en oplevelse af, at tilsynet understøtter kvaliteten og effektiviteten i opgaveløsningen. Derudover styrker processen samarbejdskulturen i organisationen. Resultaterne viser dog også, at samskabt styring kræver ressourcer, omfattende facililtering, opbakning i ledelseskæden og kan skabe ledelsesdilemmaer og bekymringer om ansvarlighed, når magten deles. Derudover kan risikoen for dekobling af relevante aktører opstå i højkomplekse samskabelsesprocesser.
Nøgleord: samskabelse, samskabt styring, potentialer, udfordringer, tilsyn
Styringsproblemer og jagten på løsninger
Styring bidrager på mange måder til at sikre vigtige centrale værdier som ligebehandling, effektivitet og gennemsigtighed i forvaltningen af den offentlige sektor (du Gay, 2000). Fælles for alle styringsgreb er en ambition om at opnå nogle bestemte organisatoriske eller samfundsmæssige mål ved at regulere autonomi (Verhoest og Peters, 2004) gennem fx love, regler, procedurer, dokumentationskrav eller kontroller (Andersen og Pedersen, 2014; Bozeman, 2000; DeHart-Davis, 2017).
Selvom behovet for offentlig styring er både legitimt og nødvendigt i bestræbelserne på at sikre ansvarlighed i den offentlige opgaveløsning, har styring dog også igennem alle tider skabt afledte problemer. Dysfunktionelle styringsproblemer favner blandt andet mushrooming, altså tendensen til at mængden af styring vokser og tager tid fra kerneopgaven (Bruijn, 2002). Særligt indførelsen af resultatstyring har været kritiseret for at skabe uhensigtsmæssige effekter som fx tunnelsyn eller creaming, som kan være undergravende for ligebehandling, helhedssyn og ikke mindst medarbejdernes public service motivation (Andersen og Pedersen, 2014; Grand, 1997; Lipsky, 2010).
Det er alvorlige styringsproblemer, som skiftende regeringer da også har forsøgt at løse gennem en perlerække af reformer på området (Ejersbo, 2017). På
politica, 53. årg., nr. 3 2021, 261-279
OriginalsprogDansk
TidsskriftPolitica - Tidsskrift for politisk videnskab
Vol/bind53
Udgave nummer3
Sider (fra-til)261
Antal sider279
ISSN0105-0710
StatusUdgivet - 6 okt. 2021

Emneord

  • samskabt styring
  • Afbureaukratisering
  • Implementering
  • Effekter af samskabelse

Citer dette