Sagsbehandling af arbejdsliv

Problemer og perspektiver i sygedagpengesager

Aksel Skovgaard Clausen

    Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

    Resumé

    Sygefravær udgør både et samfundsmææsigt probelm og en potentiel risiko for den enkelte. Ved langvarigt sygefravær er der risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet, fordi længden af sygemeldingen er en selvstændig risikofaktor.

    I Projekt arbejdsfastholdelse er der udført en bio-psyko-social intervention over for borgere med risiko for unødigt langvarigt sygefravær. Interventionen skete i et tæt samarbejde med sygedagpengesagsbehandlere i fire kommuner. Effektmålingen var i første omgang epidemiologisk, og succesgraden for projektet skulle måles ud fra de deltagende borgeres efterfølgende sygefraværslængde og tilknytning til arbejdsmarkedet. Da resultaterne begyndte at foreligge, viste det sig, at der tilsyneladende ingen effekt var af interventionerne. Dette var et paradoks, fordi der var en relativ begejstring for projektets samarbejdselementer i to af de deltagende kommuner.

    Ph.d. projektet blev født som en undersøgelse af, hvad det så var, kommunerne alligevel var glade for i samarbejdet, når det ikke umiddelbart havde en målbar effekt? Der spørges: Gør en arbejdsmedicinsk intervention en forskel i sygedagpengesager? Hvilke forhold i interventionen fungerer godt, og hvilke forhold fungerer mindre godt? I svaret peges på, at det blandt andet er den opsamlende arbejdsmedicinske kompetence, der kan understøtte og gøre en forskel i sagsbehandlingen i komplekse og længevarende sager.

    Ph.d. projektet blev også født ud fra en undren over, hvorfor der var så umiddelbart forskellige måder at sagsbehandle på i samme typer sociale sager. Der er derfor undersøgt: Er der generelle forskelle i den kommunale sagsbehandling i sygedagpengesager som alene kan tilskrives kommunale forskelle eller individuelle forskelle mellem sagsbehandlerne? Og i så fald: Hvori består forskellene? Hvilken betydning har de? Svarene på spørgsmålene blev identifikation af en række problemfelter i sagsbehandlingen i sygedagpengesager, der i realiteten også kan ses som barrierer for ’den gode sagsbehandling’ i den forstand, at en ’god’ sagsbehandling blandt andet er en sagsbehandling, der set fra borgerens perspektiv ikke er præget af vilkårlighed.

    Som opfølgning på og præcisering af de identificerede problemfelter blev der formuleret et spørgsmål om, hvad barriererne er for en tværfaglig organisering af arbejdet med sygedagpengesager? Barriererne blev identificeret som en sagsbehandlerkultur, der vægter erfaringsbaseret viden og praksisser, og som i nogen grad kan ses som et modstykke til en teoretisk inspireret og systematisk arbejdskultur, og en sagsbehandlerkultur, hvor uenigheder ikke er velset, ikke ses som noget konstruktivt, og ikke ses som mulighed for fælles læring. Den måske væsentligste barriere for den gode sagsbehandling blev identificeret til at være en meget selvstændig arbejdstilrettelæggelse og udførelse, uagtet om sagsbehandlingen formelt set er organiseret i team. Afhandlingens sidste del beskæftiger sig med dette, dvs. hvordan kan især denne barriere overvindes. Herunder peges der på, at der sociologien mangler i de ellers tværfaglige interventioner, der beskæftiger sig med arbejdsfastholdelse.

    Der peges blandt andet på, at der kan arbejdes med etablering af fælles læringsrum og faciliteret tværfaglighed; begge elementer i en god sagsbehandlingscirkel, der kun kan opnås, såfremt der fo-retages et bevist og reflekteret valg af formål, metoder og perspektiver i sagsbehandlingen, og følges op med ledelsesmæssig opbakning, især i forståelsen af, at etablering af både fælles læringsrum og reel tværfaglighed kræver investering i tid. Der argumenteres for disse konklusioner, dels med baggrund i læringen fra Projekt arbejdsfastholdelse, der kan ses som et eksempel etableret tværfaglighed med fælles læring, og dels med baggrund i et afholdt fremtidsværksted med deltagelse af sagsbehandlere og langtidssygemeldte borgere.
    OriginalsprogDansk
    Udgivelses stedRoskilde
    ForlagRoskilde Universitet
    Antal sider365
    StatusUdgivet - 4 jun. 2010

    Emneord

    • TIFI interview uden transskribering
    • TTA
    • arbejdsfastholdelse
    • funktionsevne
    • den nye arbejdsmedicin
    • fretidsværksted
    • triangulering
    • sygedagpengesager
    • sagsbehandling
    • Socialt arbejde

    Citer dette

    Clausen, A. S. (2010). Sagsbehandling af arbejdsliv: Problemer og perspektiver i sygedagpengesager. Roskilde: Roskilde Universitet.
    Clausen, Aksel Skovgaard. / Sagsbehandling af arbejdsliv : Problemer og perspektiver i sygedagpengesager. Roskilde : Roskilde Universitet, 2010. 365 s.
    @phdthesis{cb739f9be5514a3d832331177e40c964,
    title = "Sagsbehandling af arbejdsliv: Problemer og perspektiver i sygedagpengesager",
    abstract = "Sygefrav{\ae}r udg{\o}r b{\aa}de et samfundsm{\ae}{\ae}sigt probelm og en potentiel risiko for den enkelte. Ved langvarigt sygefrav{\ae}r er der risiko for udst{\o}dning fra arbejdsmarkedet, fordi l{\ae}ngden af sygemeldingen er en selvst{\ae}ndig risikofaktor. I Projekt arbejdsfastholdelse er der udf{\o}rt en bio-psyko-social intervention over for borgere med risiko for un{\o}digt langvarigt sygefrav{\ae}r. Interventionen skete i et t{\ae}t samarbejde med sygedagpengesagsbehandlere i fire kommuner. Effektm{\aa}lingen var i f{\o}rste omgang epidemiologisk, og succesgraden for projektet skulle m{\aa}les ud fra de deltagende borgeres efterf{\o}lgende sygefrav{\ae}rsl{\ae}ngde og tilknytning til arbejdsmarkedet. Da resultaterne begyndte at foreligge, viste det sig, at der tilsyneladende ingen effekt var af interventionerne. Dette var et paradoks, fordi der var en relativ begejstring for projektets samarbejdselementer i to af de deltagende kommuner. Ph.d. projektet blev f{\o}dt som en unders{\o}gelse af, hvad det s{\aa} var, kommunerne alligevel var glade for i samarbejdet, n{\aa}r det ikke umiddelbart havde en m{\aa}lbar effekt? Der sp{\o}rges: G{\o}r en arbejdsmedicinsk intervention en forskel i sygedagpengesager? Hvilke forhold i interventionen fungerer godt, og hvilke forhold fungerer mindre godt? I svaret peges p{\aa}, at det blandt andet er den opsamlende arbejdsmedicinske kompetence, der kan underst{\o}tte og g{\o}re en forskel i sagsbehandlingen i komplekse og l{\ae}ngevarende sager. Ph.d. projektet blev ogs{\aa} f{\o}dt ud fra en undren over, hvorfor der var s{\aa} umiddelbart forskellige m{\aa}der at sagsbehandle p{\aa} i samme typer sociale sager. Der er derfor unders{\o}gt: Er der generelle forskelle i den kommunale sagsbehandling i sygedagpengesager som alene kan tilskrives kommunale forskelle eller individuelle forskelle mellem sagsbehandlerne? Og i s{\aa} fald: Hvori best{\aa}r forskellene? Hvilken betydning har de? Svarene p{\aa} sp{\o}rgsm{\aa}lene blev identifikation af en r{\ae}kke problemfelter i sagsbehandlingen i sygedagpengesager, der i realiteten ogs{\aa} kan ses som barrierer for ’den gode sagsbehandling’ i den forstand, at en ’god’ sagsbehandling blandt andet er en sagsbehandling, der set fra borgerens perspektiv ikke er pr{\ae}get af vilk{\aa}rlighed. Som opf{\o}lgning p{\aa} og pr{\ae}cisering af de identificerede problemfelter blev der formuleret et sp{\o}rgsm{\aa}l om, hvad barriererne er for en tv{\ae}rfaglig organisering af arbejdet med sygedagpengesager? Barriererne blev identificeret som en sagsbehandlerkultur, der v{\ae}gter erfaringsbaseret viden og praksisser, og som i nogen grad kan ses som et modstykke til en teoretisk inspireret og systematisk arbejdskultur, og en sagsbehandlerkultur, hvor uenigheder ikke er velset, ikke ses som noget konstruktivt, og ikke ses som mulighed for f{\ae}lles l{\ae}ring. Den m{\aa}ske v{\ae}sentligste barriere for den gode sagsbehandling blev identificeret til at v{\ae}re en meget selvst{\ae}ndig arbejdstilrettel{\ae}ggelse og udf{\o}relse, uagtet om sagsbehandlingen formelt set er organiseret i team. Afhandlingens sidste del besk{\ae}ftiger sig med dette, dvs. hvordan kan is{\ae}r denne barriere overvindes. Herunder peges der p{\aa}, at der sociologien mangler i de ellers tv{\ae}rfaglige interventioner, der besk{\ae}ftiger sig med arbejdsfastholdelse. Der peges blandt andet p{\aa}, at der kan arbejdes med etablering af f{\ae}lles l{\ae}ringsrum og faciliteret tv{\ae}rfaglighed; begge elementer i en god sagsbehandlingscirkel, der kun kan opn{\aa}s, s{\aa}fremt der fo-retages et bevist og reflekteret valg af form{\aa}l, metoder og perspektiver i sagsbehandlingen, og f{\o}lges op med ledelsesm{\ae}ssig opbakning, is{\ae}r i forst{\aa}elsen af, at etablering af b{\aa}de f{\ae}lles l{\ae}ringsrum og reel tv{\ae}rfaglighed kr{\ae}ver investering i tid. Der argumenteres for disse konklusioner, dels med baggrund i l{\ae}ringen fra Projekt arbejdsfastholdelse, der kan ses som et eksempel etableret tv{\ae}rfaglighed med f{\ae}lles l{\ae}ring, og dels med baggrund i et afholdt fremtidsv{\ae}rksted med deltagelse af sagsbehandlere og langtidssygemeldte borgere.",
    keywords = "TIFI interview uden transskribering , TTA , arbejdsfastholdelse, funktionsevne, den nye arbejdsmedicin, fretidsv{\ae}rksted, triangulering, sygedagpengesager, sagsbehandling, Socialt arbejde",
    author = "Clausen, {Aksel Skovgaard}",
    year = "2010",
    month = "6",
    day = "4",
    language = "Dansk",
    publisher = "Roskilde Universitet",

    }

    Clausen, AS 2010, Sagsbehandling af arbejdsliv: Problemer og perspektiver i sygedagpengesager. Roskilde Universitet, Roskilde.

    Sagsbehandling af arbejdsliv : Problemer og perspektiver i sygedagpengesager. / Clausen, Aksel Skovgaard.

    Roskilde : Roskilde Universitet, 2010. 365 s.

    Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

    TY - BOOK

    T1 - Sagsbehandling af arbejdsliv

    T2 - Problemer og perspektiver i sygedagpengesager

    AU - Clausen, Aksel Skovgaard

    PY - 2010/6/4

    Y1 - 2010/6/4

    N2 - Sygefravær udgør både et samfundsmææsigt probelm og en potentiel risiko for den enkelte. Ved langvarigt sygefravær er der risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet, fordi længden af sygemeldingen er en selvstændig risikofaktor. I Projekt arbejdsfastholdelse er der udført en bio-psyko-social intervention over for borgere med risiko for unødigt langvarigt sygefravær. Interventionen skete i et tæt samarbejde med sygedagpengesagsbehandlere i fire kommuner. Effektmålingen var i første omgang epidemiologisk, og succesgraden for projektet skulle måles ud fra de deltagende borgeres efterfølgende sygefraværslængde og tilknytning til arbejdsmarkedet. Da resultaterne begyndte at foreligge, viste det sig, at der tilsyneladende ingen effekt var af interventionerne. Dette var et paradoks, fordi der var en relativ begejstring for projektets samarbejdselementer i to af de deltagende kommuner. Ph.d. projektet blev født som en undersøgelse af, hvad det så var, kommunerne alligevel var glade for i samarbejdet, når det ikke umiddelbart havde en målbar effekt? Der spørges: Gør en arbejdsmedicinsk intervention en forskel i sygedagpengesager? Hvilke forhold i interventionen fungerer godt, og hvilke forhold fungerer mindre godt? I svaret peges på, at det blandt andet er den opsamlende arbejdsmedicinske kompetence, der kan understøtte og gøre en forskel i sagsbehandlingen i komplekse og længevarende sager. Ph.d. projektet blev også født ud fra en undren over, hvorfor der var så umiddelbart forskellige måder at sagsbehandle på i samme typer sociale sager. Der er derfor undersøgt: Er der generelle forskelle i den kommunale sagsbehandling i sygedagpengesager som alene kan tilskrives kommunale forskelle eller individuelle forskelle mellem sagsbehandlerne? Og i så fald: Hvori består forskellene? Hvilken betydning har de? Svarene på spørgsmålene blev identifikation af en række problemfelter i sagsbehandlingen i sygedagpengesager, der i realiteten også kan ses som barrierer for ’den gode sagsbehandling’ i den forstand, at en ’god’ sagsbehandling blandt andet er en sagsbehandling, der set fra borgerens perspektiv ikke er præget af vilkårlighed. Som opfølgning på og præcisering af de identificerede problemfelter blev der formuleret et spørgsmål om, hvad barriererne er for en tværfaglig organisering af arbejdet med sygedagpengesager? Barriererne blev identificeret som en sagsbehandlerkultur, der vægter erfaringsbaseret viden og praksisser, og som i nogen grad kan ses som et modstykke til en teoretisk inspireret og systematisk arbejdskultur, og en sagsbehandlerkultur, hvor uenigheder ikke er velset, ikke ses som noget konstruktivt, og ikke ses som mulighed for fælles læring. Den måske væsentligste barriere for den gode sagsbehandling blev identificeret til at være en meget selvstændig arbejdstilrettelæggelse og udførelse, uagtet om sagsbehandlingen formelt set er organiseret i team. Afhandlingens sidste del beskæftiger sig med dette, dvs. hvordan kan især denne barriere overvindes. Herunder peges der på, at der sociologien mangler i de ellers tværfaglige interventioner, der beskæftiger sig med arbejdsfastholdelse. Der peges blandt andet på, at der kan arbejdes med etablering af fælles læringsrum og faciliteret tværfaglighed; begge elementer i en god sagsbehandlingscirkel, der kun kan opnås, såfremt der fo-retages et bevist og reflekteret valg af formål, metoder og perspektiver i sagsbehandlingen, og følges op med ledelsesmæssig opbakning, især i forståelsen af, at etablering af både fælles læringsrum og reel tværfaglighed kræver investering i tid. Der argumenteres for disse konklusioner, dels med baggrund i læringen fra Projekt arbejdsfastholdelse, der kan ses som et eksempel etableret tværfaglighed med fælles læring, og dels med baggrund i et afholdt fremtidsværksted med deltagelse af sagsbehandlere og langtidssygemeldte borgere.

    AB - Sygefravær udgør både et samfundsmææsigt probelm og en potentiel risiko for den enkelte. Ved langvarigt sygefravær er der risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet, fordi længden af sygemeldingen er en selvstændig risikofaktor. I Projekt arbejdsfastholdelse er der udført en bio-psyko-social intervention over for borgere med risiko for unødigt langvarigt sygefravær. Interventionen skete i et tæt samarbejde med sygedagpengesagsbehandlere i fire kommuner. Effektmålingen var i første omgang epidemiologisk, og succesgraden for projektet skulle måles ud fra de deltagende borgeres efterfølgende sygefraværslængde og tilknytning til arbejdsmarkedet. Da resultaterne begyndte at foreligge, viste det sig, at der tilsyneladende ingen effekt var af interventionerne. Dette var et paradoks, fordi der var en relativ begejstring for projektets samarbejdselementer i to af de deltagende kommuner. Ph.d. projektet blev født som en undersøgelse af, hvad det så var, kommunerne alligevel var glade for i samarbejdet, når det ikke umiddelbart havde en målbar effekt? Der spørges: Gør en arbejdsmedicinsk intervention en forskel i sygedagpengesager? Hvilke forhold i interventionen fungerer godt, og hvilke forhold fungerer mindre godt? I svaret peges på, at det blandt andet er den opsamlende arbejdsmedicinske kompetence, der kan understøtte og gøre en forskel i sagsbehandlingen i komplekse og længevarende sager. Ph.d. projektet blev også født ud fra en undren over, hvorfor der var så umiddelbart forskellige måder at sagsbehandle på i samme typer sociale sager. Der er derfor undersøgt: Er der generelle forskelle i den kommunale sagsbehandling i sygedagpengesager som alene kan tilskrives kommunale forskelle eller individuelle forskelle mellem sagsbehandlerne? Og i så fald: Hvori består forskellene? Hvilken betydning har de? Svarene på spørgsmålene blev identifikation af en række problemfelter i sagsbehandlingen i sygedagpengesager, der i realiteten også kan ses som barrierer for ’den gode sagsbehandling’ i den forstand, at en ’god’ sagsbehandling blandt andet er en sagsbehandling, der set fra borgerens perspektiv ikke er præget af vilkårlighed. Som opfølgning på og præcisering af de identificerede problemfelter blev der formuleret et spørgsmål om, hvad barriererne er for en tværfaglig organisering af arbejdet med sygedagpengesager? Barriererne blev identificeret som en sagsbehandlerkultur, der vægter erfaringsbaseret viden og praksisser, og som i nogen grad kan ses som et modstykke til en teoretisk inspireret og systematisk arbejdskultur, og en sagsbehandlerkultur, hvor uenigheder ikke er velset, ikke ses som noget konstruktivt, og ikke ses som mulighed for fælles læring. Den måske væsentligste barriere for den gode sagsbehandling blev identificeret til at være en meget selvstændig arbejdstilrettelæggelse og udførelse, uagtet om sagsbehandlingen formelt set er organiseret i team. Afhandlingens sidste del beskæftiger sig med dette, dvs. hvordan kan især denne barriere overvindes. Herunder peges der på, at der sociologien mangler i de ellers tværfaglige interventioner, der beskæftiger sig med arbejdsfastholdelse. Der peges blandt andet på, at der kan arbejdes med etablering af fælles læringsrum og faciliteret tværfaglighed; begge elementer i en god sagsbehandlingscirkel, der kun kan opnås, såfremt der fo-retages et bevist og reflekteret valg af formål, metoder og perspektiver i sagsbehandlingen, og følges op med ledelsesmæssig opbakning, især i forståelsen af, at etablering af både fælles læringsrum og reel tværfaglighed kræver investering i tid. Der argumenteres for disse konklusioner, dels med baggrund i læringen fra Projekt arbejdsfastholdelse, der kan ses som et eksempel etableret tværfaglighed med fælles læring, og dels med baggrund i et afholdt fremtidsværksted med deltagelse af sagsbehandlere og langtidssygemeldte borgere.

    KW - TIFI interview uden transskribering

    KW - TTA

    KW - arbejdsfastholdelse

    KW - funktionsevne

    KW - den nye arbejdsmedicin

    KW - fretidsværksted

    KW - triangulering

    KW - sygedagpengesager

    KW - sagsbehandling

    KW - Socialt arbejde

    M3 - Ph.d.-afhandling

    BT - Sagsbehandling af arbejdsliv

    PB - Roskilde Universitet

    CY - Roskilde

    ER -

    Clausen AS. Sagsbehandling af arbejdsliv: Problemer og perspektiver i sygedagpengesager. Roskilde: Roskilde Universitet, 2010. 365 s.