RUCs tidligere magtstruktur svigtede de RUCske idealer

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelFormidling

Resumé

RUCs tidligere magtstruktur svigtede de RUCske idealer Forskerforum har ladet sig vildlede af magtkampe mellem de forskellige kongeriger på RUC, og har ikke forholdt sig kritisk til de tendenser til en traditionalisering af forskningsverdenen, som har været svaret på det stigende pres fra omverdenen. Det mener Jesper Brandt, Professor på RUC.

Under arbejdet med artiklerne om Forskerforum til HippoCampus Indefra, sendte vi en mail rundt til VIP'ere på RUCs seks forskellige institutter, for at tage temperaturen på holdningen til det omstridte medlemsblad. De fleste svar finder du som citater i Indefra, men nedenstående har vi valgt at sætte i Debat-sektionen på grund af både længde og indhold. "Debatindlægget" er altså indkommet som svar på en mail med konkrete spørgsmål fra HippoCampus til Jesper Brandt fra Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring.

Hvad er dit generelle indtryk af Forskerforums dækning af RUC det seneste års tid?
"ForskerForum skal jo dække forskerverdenen set fra forskernes interesser, herunder især set ud fra deres lønmodtagerinteresser, men vel også bredere. I forbindelse med udviklingen på RUC har ForskerForum efter min mening været for personfikseret, og i beskrivelsen af den nye rektor har blaadet i alt for ringe grad søgt at forholde sig kritisk og analyserende til de motiver, der lå bag de åbenlyse forsøg på med alle midler at få væltet ham af pinden."

Hvad er bladets største styrke?

"Bladets styrke er behandlingen af den nye styrelseslov, og af den voldsomme påvirkning af medarbejdernes arbejdsvilkår, som den har bidraget til, sammen med det støt øgede pres på hele uddannelses- og forskningssektoren. Behandlingen af stress I forskningsverdenen har været fin, og bidraget med en konkret støtte til en formentlig ganske stor gruppe pressede forskere. Også behandlingen af den stigende politisering og kommercialisering af den offentlige forskning har været udmærket."

Hvad er bladet største svaghed?
"Bladet har ikke forholdt sig kritisk til tendenserne til en traditionalisering af forskningsverdenen som svar på det stigende pres fra omverdenen. Det gælder også dets håndtering af konflikterne på RUC. Det har kun i ringe grad søgt at trænge ind bag RUC-konflikternes overflade og den umiddelbare angst for ansættelsessikkerheden, ved temmelig kritikløst at tage udgangspunkt i de anklager og problemer, der har været fremført blandt tidligere ledende medarbejdere. 'Balancen' har så været søgt sikret gennem en udpræget mikrofonholderjournalistik for og imod disse anklager og problemer. Men man har ikke trængt dybere ned i den konflikt omkring den RUC'ske forsknings- og undervisningsmodel, der i vid udstrækning har ligget bagved: Den faglige kerne i konflikten drejer sig om rektors ønske om "mere RUC", dvs. en fornyet mobilisering af de potentialer, der har ligget i RUCs særlige tradition for anvendelsesorienteret tværfaglig forskning og undervisning. Siden slutningen af 1970erne er der på RUC blevet opbygget en række lokale kongeriger (politisk dikteret i forbindelse med 'reorgiet' i 1979), som i vid udstrækning har været opbygget omkring en række fagdiscipliner, der i høj grad har reproduceret sig selv i stadigt snævrere fagligheder. De kunne næppe være anderledes, som følge af de meget små fagmiljøer, men det har haft en negativ indvirkning på de tværfaglige og tværuddannelsesmæssige muligheder som RUC i princippet åbnede mulighed for. Al centerpolitik har i de senere år først og fremmest drejet sig om balancen mellem disse kongeriger. I nogen grad også om balancen mellem konger,
prinser og prinsesser indenfor kongerigerne, som det er kommet til udtryk i snakken om 'gammelruc'erne'. Men de fleste nyere RUC'ere er jo selektivt rekrutteret i forhold til kongerigernes snævre faglige interesser, så også denne snak om en 'generationskonflikt' har gået uden om den fagligt centrale diskussion om RUCs særlige forsknings- og undervisningstradition. I
realiteten har denne tradition været negligeret af en stor del af RUCs magtstruktur, både blandt ældre og yngre ledende medarbejdere, selv om den selv samme tradition samtidigt flittigt har været brugt ideologisk som salgsargument overfor nye studerende. På den måde har den tidligere
magtstruktur indebåret et systematisk svigt overfor de forsknings- og undervisningstraditioner, som RUC selv har opbygget."
"Hvorfor tog ForskerForum ikke fat i en kritisk belysning af Poul Holms ønsker om fornyelse af RUC i forhold til den strømlining af de øvrige universiteter, som vi oplever? Det ville have været en interessant debat om forskningens og undervisningens rolle nu og i fremtiden, og om den fornyende rolle, RUC fortsat ville kunne spille, hvis man fik nedbrudt strukturen fra reorgiet. I stedet lod man sig lokke ind i en debat om en masse administrativt fnidder, fordi en række tidligere ledende medarbejdere, der ikke ønskede nogen som helst ændringer i strukturen, her så de bedste
muligheder for at vælte rektor af pinden."

OriginalsprogDansk
AvisHippocampus - RUCs uafhængige universitetsmagasin
Udgave nummer6
Sider (fra-til)68-69
Antal sider2
StatusUdgivet - 2007

Citer dette

@article{1bbb7d70053511dcba5c000ea68e967b,
title = "RUCs tidligere magtstruktur svigtede de RUCske idealer",
abstract = "RUCs tidligere magtstruktur svigtede de RUCske idealer Forskerforum har ladet sig vildlede af magtkampe mellem de forskellige kongeriger p{\aa} RUC, og har ikke forholdt sig kritisk til de tendenser til en traditionalisering af forskningsverdenen, som har v{\ae}ret svaret p{\aa} det stigende pres fra omverdenen. Det mener Jesper Brandt, Professor p{\aa} RUC. Under arbejdet med artiklerne om Forskerforum til HippoCampus Indefra, sendte vi en mail rundt til VIP'ere p{\aa} RUCs seks forskellige institutter, for at tage temperaturen p{\aa} holdningen til det omstridte medlemsblad. De fleste svar finder du som citater i Indefra, men nedenst{\aa}ende har vi valgt at s{\ae}tte i Debat-sektionen p{\aa} grund af b{\aa}de l{\ae}ngde og indhold. {"}Debatindl{\ae}gget{"} er alts{\aa} indkommet som svar p{\aa} en mail med konkrete sp{\o}rgsm{\aa}l fra HippoCampus til Jesper Brandt fra Institut for Milj{\o}, Samfund og Rumlig Forandring. Hvad er dit generelle indtryk af Forskerforums d{\ae}kning af RUC det seneste {\aa}rs tid? {"}ForskerForum skal jo d{\ae}kke forskerverdenen set fra forskernes interesser, herunder is{\ae}r set ud fra deres l{\o}nmodtagerinteresser, men vel ogs{\aa} bredere. I forbindelse med udviklingen p{\aa} RUC har ForskerForum efter min mening v{\ae}ret for personfikseret, og i beskrivelsen af den nye rektor har blaadet i alt for ringe grad s{\o}gt at forholde sig kritisk og analyserende til de motiver, der l{\aa} bag de {\aa}benlyse fors{\o}g p{\aa} med alle midler at f{\aa} v{\ae}ltet ham af pinden.{"} Hvad er bladets st{\o}rste styrke? {"}Bladets styrke er behandlingen af den nye styrelseslov, og af den voldsomme p{\aa}virkning af medarbejdernes arbejdsvilk{\aa}r, som den har bidraget til, sammen med det st{\o}t {\o}gede pres p{\aa} hele uddannelses- og forskningssektoren. Behandlingen af stress I forskningsverdenen har v{\ae}ret fin, og bidraget med en konkret st{\o}tte til en formentlig ganske stor gruppe pressede forskere. Ogs{\aa} behandlingen af den stigende politisering og kommercialisering af den offentlige forskning har v{\ae}ret udm{\ae}rket.{"} Hvad er bladet st{\o}rste svaghed? {"}Bladet har ikke forholdt sig kritisk til tendenserne til en traditionalisering af forskningsverdenen som svar p{\aa} det stigende pres fra omverdenen. Det g{\ae}lder ogs{\aa} dets h{\aa}ndtering af konflikterne p{\aa} RUC. Det har kun i ringe grad s{\o}gt at tr{\ae}nge ind bag RUC-konflikternes overflade og den umiddelbare angst for ans{\ae}ttelsessikkerheden, ved temmelig kritikl{\o}st at tage udgangspunkt i de anklager og problemer, der har v{\ae}ret fremf{\o}rt blandt tidligere ledende medarbejdere. 'Balancen' har s{\aa} v{\ae}ret s{\o}gt sikret gennem en udpr{\ae}get mikrofonholderjournalistik for og imod disse anklager og problemer. Men man har ikke tr{\ae}ngt dybere ned i den konflikt omkring den RUC'ske forsknings- og undervisningsmodel, der i vid udstr{\ae}kning har ligget bagved: Den faglige kerne i konflikten drejer sig om rektors {\o}nske om {"}mere RUC{"}, dvs. en fornyet mobilisering af de potentialer, der har ligget i RUCs s{\ae}rlige tradition for anvendelsesorienteret tv{\ae}rfaglig forskning og undervisning. Siden slutningen af 1970erne er der p{\aa} RUC blevet opbygget en r{\ae}kke lokale kongeriger (politisk dikteret i forbindelse med 'reorgiet' i 1979), som i vid udstr{\ae}kning har v{\ae}ret opbygget omkring en r{\ae}kke fagdiscipliner, der i h{\o}j grad har reproduceret sig selv i stadigt sn{\ae}vrere fagligheder. De kunne n{\ae}ppe v{\ae}re anderledes, som f{\o}lge af de meget sm{\aa} fagmilj{\o}er, men det har haft en negativ indvirkning p{\aa} de tv{\ae}rfaglige og tv{\ae}ruddannelsesm{\ae}ssige muligheder som RUC i princippet {\aa}bnede mulighed for. Al centerpolitik har i de senere {\aa}r f{\o}rst og fremmest drejet sig om balancen mellem disse kongeriger. I nogen grad ogs{\aa} om balancen mellem konger, prinser og prinsesser indenfor kongerigerne, som det er kommet til udtryk i snakken om 'gammelruc'erne'. Men de fleste nyere RUC'ere er jo selektivt rekrutteret i forhold til kongerigernes sn{\ae}vre faglige interesser, s{\aa} ogs{\aa} denne snak om en 'generationskonflikt' har g{\aa}et uden om den fagligt centrale diskussion om RUCs s{\ae}rlige forsknings- og undervisningstradition. I realiteten har denne tradition v{\ae}ret negligeret af en stor del af RUCs magtstruktur, b{\aa}de blandt {\ae}ldre og yngre ledende medarbejdere, selv om den selv samme tradition samtidigt flittigt har v{\ae}ret brugt ideologisk som salgsargument overfor nye studerende. P{\aa} den m{\aa}de har den tidligere magtstruktur indeb{\aa}ret et systematisk svigt overfor de forsknings- og undervisningstraditioner, som RUC selv har opbygget.{"} {"}Hvorfor tog ForskerForum ikke fat i en kritisk belysning af Poul Holms {\o}nsker om fornyelse af RUC i forhold til den str{\o}mlining af de {\o}vrige universiteter, som vi oplever? Det ville have v{\ae}ret en interessant debat om forskningens og undervisningens rolle nu og i fremtiden, og om den fornyende rolle, RUC fortsat ville kunne spille, hvis man fik nedbrudt strukturen fra reorgiet. I stedet lod man sig lokke ind i en debat om en masse administrativt fnidder, fordi en r{\ae}kke tidligere ledende medarbejdere, der ikke {\o}nskede nogen som helst {\ae}ndringer i strukturen, her s{\aa} de bedste muligheder for at v{\ae}lte rektor af pinden.{"}",
author = "Jesper Brandt",
year = "2007",
language = "Dansk",
pages = "68--69",
journal = "Hippocampus - RUCs uafh{\ae}ngige universitetsmagasin",
publisher = "Roskilde Universitetscenter",
number = "6",

}

RUCs tidligere magtstruktur svigtede de RUCske idealer. / Brandt, Jesper.

I: Hippocampus - RUCs uafhængige universitetsmagasin, Nr. 6, 2007, s. 68-69.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelFormidling

TY - JOUR

T1 - RUCs tidligere magtstruktur svigtede de RUCske idealer

AU - Brandt, Jesper

PY - 2007

Y1 - 2007

N2 - RUCs tidligere magtstruktur svigtede de RUCske idealer Forskerforum har ladet sig vildlede af magtkampe mellem de forskellige kongeriger på RUC, og har ikke forholdt sig kritisk til de tendenser til en traditionalisering af forskningsverdenen, som har været svaret på det stigende pres fra omverdenen. Det mener Jesper Brandt, Professor på RUC. Under arbejdet med artiklerne om Forskerforum til HippoCampus Indefra, sendte vi en mail rundt til VIP'ere på RUCs seks forskellige institutter, for at tage temperaturen på holdningen til det omstridte medlemsblad. De fleste svar finder du som citater i Indefra, men nedenstående har vi valgt at sætte i Debat-sektionen på grund af både længde og indhold. "Debatindlægget" er altså indkommet som svar på en mail med konkrete spørgsmål fra HippoCampus til Jesper Brandt fra Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring. Hvad er dit generelle indtryk af Forskerforums dækning af RUC det seneste års tid? "ForskerForum skal jo dække forskerverdenen set fra forskernes interesser, herunder især set ud fra deres lønmodtagerinteresser, men vel også bredere. I forbindelse med udviklingen på RUC har ForskerForum efter min mening været for personfikseret, og i beskrivelsen af den nye rektor har blaadet i alt for ringe grad søgt at forholde sig kritisk og analyserende til de motiver, der lå bag de åbenlyse forsøg på med alle midler at få væltet ham af pinden." Hvad er bladets største styrke? "Bladets styrke er behandlingen af den nye styrelseslov, og af den voldsomme påvirkning af medarbejdernes arbejdsvilkår, som den har bidraget til, sammen med det støt øgede pres på hele uddannelses- og forskningssektoren. Behandlingen af stress I forskningsverdenen har været fin, og bidraget med en konkret støtte til en formentlig ganske stor gruppe pressede forskere. Også behandlingen af den stigende politisering og kommercialisering af den offentlige forskning har været udmærket." Hvad er bladet største svaghed? "Bladet har ikke forholdt sig kritisk til tendenserne til en traditionalisering af forskningsverdenen som svar på det stigende pres fra omverdenen. Det gælder også dets håndtering af konflikterne på RUC. Det har kun i ringe grad søgt at trænge ind bag RUC-konflikternes overflade og den umiddelbare angst for ansættelsessikkerheden, ved temmelig kritikløst at tage udgangspunkt i de anklager og problemer, der har været fremført blandt tidligere ledende medarbejdere. 'Balancen' har så været søgt sikret gennem en udpræget mikrofonholderjournalistik for og imod disse anklager og problemer. Men man har ikke trængt dybere ned i den konflikt omkring den RUC'ske forsknings- og undervisningsmodel, der i vid udstrækning har ligget bagved: Den faglige kerne i konflikten drejer sig om rektors ønske om "mere RUC", dvs. en fornyet mobilisering af de potentialer, der har ligget i RUCs særlige tradition for anvendelsesorienteret tværfaglig forskning og undervisning. Siden slutningen af 1970erne er der på RUC blevet opbygget en række lokale kongeriger (politisk dikteret i forbindelse med 'reorgiet' i 1979), som i vid udstrækning har været opbygget omkring en række fagdiscipliner, der i høj grad har reproduceret sig selv i stadigt snævrere fagligheder. De kunne næppe være anderledes, som følge af de meget små fagmiljøer, men det har haft en negativ indvirkning på de tværfaglige og tværuddannelsesmæssige muligheder som RUC i princippet åbnede mulighed for. Al centerpolitik har i de senere år først og fremmest drejet sig om balancen mellem disse kongeriger. I nogen grad også om balancen mellem konger, prinser og prinsesser indenfor kongerigerne, som det er kommet til udtryk i snakken om 'gammelruc'erne'. Men de fleste nyere RUC'ere er jo selektivt rekrutteret i forhold til kongerigernes snævre faglige interesser, så også denne snak om en 'generationskonflikt' har gået uden om den fagligt centrale diskussion om RUCs særlige forsknings- og undervisningstradition. I realiteten har denne tradition været negligeret af en stor del af RUCs magtstruktur, både blandt ældre og yngre ledende medarbejdere, selv om den selv samme tradition samtidigt flittigt har været brugt ideologisk som salgsargument overfor nye studerende. På den måde har den tidligere magtstruktur indebåret et systematisk svigt overfor de forsknings- og undervisningstraditioner, som RUC selv har opbygget." "Hvorfor tog ForskerForum ikke fat i en kritisk belysning af Poul Holms ønsker om fornyelse af RUC i forhold til den strømlining af de øvrige universiteter, som vi oplever? Det ville have været en interessant debat om forskningens og undervisningens rolle nu og i fremtiden, og om den fornyende rolle, RUC fortsat ville kunne spille, hvis man fik nedbrudt strukturen fra reorgiet. I stedet lod man sig lokke ind i en debat om en masse administrativt fnidder, fordi en række tidligere ledende medarbejdere, der ikke ønskede nogen som helst ændringer i strukturen, her så de bedste muligheder for at vælte rektor af pinden."

AB - RUCs tidligere magtstruktur svigtede de RUCske idealer Forskerforum har ladet sig vildlede af magtkampe mellem de forskellige kongeriger på RUC, og har ikke forholdt sig kritisk til de tendenser til en traditionalisering af forskningsverdenen, som har været svaret på det stigende pres fra omverdenen. Det mener Jesper Brandt, Professor på RUC. Under arbejdet med artiklerne om Forskerforum til HippoCampus Indefra, sendte vi en mail rundt til VIP'ere på RUCs seks forskellige institutter, for at tage temperaturen på holdningen til det omstridte medlemsblad. De fleste svar finder du som citater i Indefra, men nedenstående har vi valgt at sætte i Debat-sektionen på grund af både længde og indhold. "Debatindlægget" er altså indkommet som svar på en mail med konkrete spørgsmål fra HippoCampus til Jesper Brandt fra Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring. Hvad er dit generelle indtryk af Forskerforums dækning af RUC det seneste års tid? "ForskerForum skal jo dække forskerverdenen set fra forskernes interesser, herunder især set ud fra deres lønmodtagerinteresser, men vel også bredere. I forbindelse med udviklingen på RUC har ForskerForum efter min mening været for personfikseret, og i beskrivelsen af den nye rektor har blaadet i alt for ringe grad søgt at forholde sig kritisk og analyserende til de motiver, der lå bag de åbenlyse forsøg på med alle midler at få væltet ham af pinden." Hvad er bladets største styrke? "Bladets styrke er behandlingen af den nye styrelseslov, og af den voldsomme påvirkning af medarbejdernes arbejdsvilkår, som den har bidraget til, sammen med det støt øgede pres på hele uddannelses- og forskningssektoren. Behandlingen af stress I forskningsverdenen har været fin, og bidraget med en konkret støtte til en formentlig ganske stor gruppe pressede forskere. Også behandlingen af den stigende politisering og kommercialisering af den offentlige forskning har været udmærket." Hvad er bladet største svaghed? "Bladet har ikke forholdt sig kritisk til tendenserne til en traditionalisering af forskningsverdenen som svar på det stigende pres fra omverdenen. Det gælder også dets håndtering af konflikterne på RUC. Det har kun i ringe grad søgt at trænge ind bag RUC-konflikternes overflade og den umiddelbare angst for ansættelsessikkerheden, ved temmelig kritikløst at tage udgangspunkt i de anklager og problemer, der har været fremført blandt tidligere ledende medarbejdere. 'Balancen' har så været søgt sikret gennem en udpræget mikrofonholderjournalistik for og imod disse anklager og problemer. Men man har ikke trængt dybere ned i den konflikt omkring den RUC'ske forsknings- og undervisningsmodel, der i vid udstrækning har ligget bagved: Den faglige kerne i konflikten drejer sig om rektors ønske om "mere RUC", dvs. en fornyet mobilisering af de potentialer, der har ligget i RUCs særlige tradition for anvendelsesorienteret tværfaglig forskning og undervisning. Siden slutningen af 1970erne er der på RUC blevet opbygget en række lokale kongeriger (politisk dikteret i forbindelse med 'reorgiet' i 1979), som i vid udstrækning har været opbygget omkring en række fagdiscipliner, der i høj grad har reproduceret sig selv i stadigt snævrere fagligheder. De kunne næppe være anderledes, som følge af de meget små fagmiljøer, men det har haft en negativ indvirkning på de tværfaglige og tværuddannelsesmæssige muligheder som RUC i princippet åbnede mulighed for. Al centerpolitik har i de senere år først og fremmest drejet sig om balancen mellem disse kongeriger. I nogen grad også om balancen mellem konger, prinser og prinsesser indenfor kongerigerne, som det er kommet til udtryk i snakken om 'gammelruc'erne'. Men de fleste nyere RUC'ere er jo selektivt rekrutteret i forhold til kongerigernes snævre faglige interesser, så også denne snak om en 'generationskonflikt' har gået uden om den fagligt centrale diskussion om RUCs særlige forsknings- og undervisningstradition. I realiteten har denne tradition været negligeret af en stor del af RUCs magtstruktur, både blandt ældre og yngre ledende medarbejdere, selv om den selv samme tradition samtidigt flittigt har været brugt ideologisk som salgsargument overfor nye studerende. På den måde har den tidligere magtstruktur indebåret et systematisk svigt overfor de forsknings- og undervisningstraditioner, som RUC selv har opbygget." "Hvorfor tog ForskerForum ikke fat i en kritisk belysning af Poul Holms ønsker om fornyelse af RUC i forhold til den strømlining af de øvrige universiteter, som vi oplever? Det ville have været en interessant debat om forskningens og undervisningens rolle nu og i fremtiden, og om den fornyende rolle, RUC fortsat ville kunne spille, hvis man fik nedbrudt strukturen fra reorgiet. I stedet lod man sig lokke ind i en debat om en masse administrativt fnidder, fordi en række tidligere ledende medarbejdere, der ikke ønskede nogen som helst ændringer i strukturen, her så de bedste muligheder for at vælte rektor af pinden."

M3 - Tidsskriftartikel

SP - 68

EP - 69

JO - Hippocampus - RUCs uafhængige universitetsmagasin

JF - Hippocampus - RUCs uafhængige universitetsmagasin

IS - 6

ER -