Abstract
Resultatmåling har i de sidste ti år fået en voksende betydning i den offentlige sektor. Der er en indlysende samfundsmæssig interesse i indsigt i de resultater, der frembringes i den offentlige sektor. På den anden side kan resultatmålinger også føre til en række utilsigtede effekter, som det er vigtigt at være opmærksom på med henblik på at søge at begrænse dem. Der gives en kort oversigt over udviklingen med hensyn til resultatmåling i den offentlige sektor, samt formål hermed. I forlængelse heraf redegøres for utilsigtede effekter, der kan opstå i forbindelse med resultatmåling, og årsagerne hertil. Muligheder for at begrænse utilsigtede effekter behandles. Betydningen af resultatstyring, som resultatmåling kun er ét enkelt element i, fremhæves.
Udgivelsesdato: oktober
Udgivelsesdato: oktober
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Nordisk Administrativt Tidsskrift |
Vol/bind | 87 |
Udgave nummer | 2 |
ISSN | 0029-1285 |
Status | Udgivet - 2006 |